Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

25 must-see movies 2008

30. december 2007 af Jesper Poulsen Skriv en kommentar

25 must-see movies 2008 billede

Godt nytår med et bud på det kommende års største film-højdepunkter...

Et fantastisk film-år går snart på hæld, men et nyt og ganske interessant står lige for døren. Som en nytårshilsen til vores herlige brugere på ON-Z, får du her en liste over 25 film som du roligt kan glæde dig til anno 2008 i de danske biografer. Listen er personligt udarbejdet af anmelder Jesper Albæk Poulsen, og danner ikke baggrund for den samlede holdning blandt ON-Z's stab. Listen er udvalgt på baggrund af nuværende kendte premierer i skrivende stund, med det forbehold at filmene jo kan blive blive udskudt eller fjernet fra plakaten, mens andre film kan blive tilføjet premiere-oversigterne løbende det kommende år...

Hvis jeg blot havde 25 klip på pressekortet til brug i de danske biografer i det kommende år, ja så kunne det blive helt svært at vælge hvilke film som skulle prioriteres frem for andre. 2008 tegner til at blive et både spændende og varierende år. Nye spritfriske idéer, genindspilninger, fortsættelser, prequels, portrætter, animerede, farvede, sort/hvide, sjove, blodige, spanske, danske og ungarske – for ikke at forglemme “almighty” Hollywood! Ja, der er som altid noget for enhver smag – og kampen for min gunst har været hård. Nogle vil, når de har læst følgende, ryste på hovedet og spørge hvad der blev af Woody Allens nye film, nogle vil mangle re-premieren på Marx Brothers' Halløj I Operaen, nogle vil stille sig uforstående over at jeg åbenbart ikke venter som en sindssyg på filmatiseringerne om tempelridderen Arn, mens andre vil slå ud med armene og spørge hvad det spanske gys Børnehjemmet nogensinde har gjort mig. Hvor der er mennesker er der holdninger – og det er sundhedstegn. Heller ikke blandt ON-Z's anmelder-korps, ville man nok kunne forvente at se to identiske lister – hvis altså alle skribenter skulle gennem denne mølle. Så tag det for hvad det er – et skud fra hoften, omend grundigt selekteret... En sidste ting som er værd at slå fast, er at de 25 film bliver nævnt i tilfældig rækkefølge.

25 friske bud

Anything goes – vi kaster os ud i det. Først og fremmest glæder jeg mig over at mine elskede Coen-brødre, Ethan og Joel, er på banen med hele to film i 2008. No Country For Old Men binder en taske fuld af penge, en masse lig, en lokal sherif, en notorisk lejemorder og et naivt par sammen. En thriller i bedste Coen-stil. Med Tommy Lee Jones, Woody Harrelson, Josh Brolin og Javier Bardem på rollelisten bliver det næppe kedeligt – og forhåbningerne går naturligvis i retning af en slags klimatisk modsat Fargo, da vi her befinder os på grænsen mellem Texas og Mexico. Så mon ikke det bliver både hedt, støvet og blodigt? Senere på året kommer så Burn After Reading, som jeg brænder efter at se. Et drama som udspiller sig fra CIA's gemmer, og som involverer en glemt disc med hemmelige oplysninger. George Clooney, John Malkovich og Brad Pitt er blevet sat til at levere løjerne. Det tegner til at disse par film hurtigt kan tilføjes brødrenes lange liste over kult-film som naturligvis også tæller Raising Arizona, Miller's Crossing, The Big Lebowski, O Brother, Where Art Thou?, Hudsucker Proxy og mange flere.

Hvis man som undertegnede er vokset op i de glade 80'ere, så er der næppe grænser for hvor mange gange man har set Indiana Jones og Rambo (blandt mange andre “klenodier” fra dengang). Fælles for begge disse enspændere er at de returnerer til det store lærred i film nummer 4. Efter mange forsøg på en velegnet titel, er man endt med det som lå lige til højrebenet. Rambo hedder såmænd bare Rambo. En voldsom omgang bliver det, for Rambo er ikke i “klappe hinanden på skulderen”-humør. Og det kommer til at gå ud over den burmesiske hær, som har tilfangetaget en gruppe kristne hjælpearbejdere. Sylvester Stallone står selv for manuskriptet og er samtidig manden både bag og foran kameraet. Alene nostalgien kan man leve højt på længe, så Rambo er et must-see uanset om man så synes at den pensionsmodne Stallone er en helt eller en flødebolle. Harrison Ford har, lige som Stallone, også måttet smide et par kilo, for at kunne passe hatten igen. Om alderen trykker, er så en anden sag (Ford er årgang 42 – fire år ældre end Stallone) og noget som tiden må vise når Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige dukker op til sommer. Med på eventyret er også Ray Winstone, Shia LaBeouf, John Hurt samt et gensyn med Karen Allen som spillede Marion Rawenwood i den første film. Et sikkert bud for alle 80'er-nostalgikere. Kameraet styres af Steven Spielberg – manden som nærmest har copyright på selvsamme 80'ere! Mens man venter på manden med pisken, kan man jo varme op med “Indiana Jones Light”, når Nicolas Cage for anden gang kalder sig Benjamin Franklin Gates og forsøger at opklare mordet på præsident Lincoln ved at finde de 18 manglende sider fra den dømte morder John Wilkes Booths dagbog. Det sker i National Treasure 2: Book Of Secrets, hvor også Diane Krueger, Helen Mirren, Jon Voight, Harvey Keitel og Ed Harris dukker op.

Nu hvor vi er i gang med film i samme serie, så er der ingen tvivl om at jeg også må kigge nærmere på The Dark Knight, som starter lige der hvor Batman Begins sluttede. Vi ved at Jokeren er på spil i Gotham – og meldingerne lyder på at Heath Ledger, i samme grad som Jack Nicholson (i 1989), stjæler billedet, fra såvel Christian Bale (Batman) som Morgan Freeman, Aaron Eckhart, Gary Oldman, Maggie Gyllenhaal og Michael Caine. Christopher Nolan er bag kameraet igen, når turen i hæsblæsende tempo atter går gennem de mørke gader og stræder. Der er også nyt eventyr på vej fra det magiske land Narnia, hvor hele den originale cast og crew fra den første film er intakt. Landet hvor løven Aslan retfærdigt regerer, med en prægtig stemmeføring af Liam Neeson. De fire Pevensie-søskende vender tilbage til Narnia, hvor intet dog er som da de forlod det. Narnia: Prins Caspian er anden filmatisering af de klassiske fortællinger skrevet af Tolkiens gode ven, C. S. Lewis, som tilmed både har været vist som tv-serie og tegnefilm. Husker du De Uovervindelige (også kendt som The Untouchables)? Kevin Costner's Elliott Ness på jagt efter Robert De Niro's Al Capone, med hjælp fra Sean Connerys Malone. En af Brian De Palmas absolut bedste film får nu en forløber. The Untouchables: Capone Rising fortæller om Capones indtog i Chicago, og har heldigvis De Palma i instruktørsædet. James Bond-fan bliver jeg nok aldrig, men jeg må indrømme at jeg synes vældig godt om Casino Royale. Der var smæk for skillingen, og på det nærmeste en genopfindelse af action-genren. Craig ER en værdig Bond-arvtager, og i stolen bag denne 22. film om den hemmelige agent, sidder en fyr som oser af succes. Marc Forster, manden bag Finding Neverland, Stranger Than Fiction og Monster's Ball. Det kan næsten kun blive et brag, skulle man synes. Jeg prioriterer i hvert fald Bond 22, som den blot hedder indtil videre.

Selvsamme Marc Forster er snart aktuel med Drageløberen (The Kite Runner), som er en særdeles modig film om venskab og forræderi blandt fædre og sønner i takt med Talibans voksende magt i Afghanistan. Stærke dramaer er der nu flere af i det kommende år. Soning (Atonement) foregår i 1935 og handler om 13-årige Briony som forbryder sig mod sin storesøster Cecilia og barndomsvenner Robbie. Skyld og skam drages med ind i voksenlivet – spillet af bl.a. Keira Knightley og James McAvoy. En film som spås stort potentiale når der senere på året skal uddeles diverse priser. Det samme gælder for In The Valley Of Elah, hvor Hank Deerfield, far til Mike, får et brev fra militæret om at hans søn ikke er dukket op på kasernen, efter endt tjeneste i Irak. Med hjælp fra en betjent dykker de to ned i sagen, og finder spor af at Mikes liv indeholdt større hemmeligheder end man kan forestille sig. Tommy Lee Jones, Susan Sarandon og Charlize Theron i de bærende roller.

Portrætfilm skal der også være plads til. Specielt ser jeg meget frem til Anton Corbijns (manden bag adskillige Depeche Mode-musikvideo'er) Control, som handler om Joy Division-frontmand Ian Curtis, som begik selvmord i en alder af blot 23 år. Guerrilla omhandler Che Guevara og hans rejse til New York i 1964, i håb om at få FN i tale. Benicio Del Toro spiller Guevara og Steven Soderbergh leder og fordeler. Har du hørt om Jon Krakauer? Ind I Vildmarken er baseret på den sandfærdige historie om Jon Krakauer, der, da han i 1992 afslutter sin uddannelse ved Emory Universitet med højeste karakterer, beslutter sig for at give sine ting væk og sin opsparing på $24.000 til velgørenhed. Han tomler derefter til Alaska for at leve i vildmarken! Drama instrueret af Sean Penn.

Mange er så nok omvendt godt tilfreds med at Sweeney Todd ikke er en virkelig person. Han er, dog omvendt, til vores glæde skabt i fantasien fra Tim Burtons hjerne. Sweeney Todd er en bitter mand, som på forkert grundlag, har afsonet en fængselsstraf. Tilbage i den virkelige verden, åbner Sweeney Todd en barbersalon, hvor barberbladene er særdeles skarpe – og den djævelske barber går i aktion. Den fabelagtige Johnny Depp og Tim Burton spænder igen samme hjelm, som så mange gange før, i en dyster og grinagtig film, som stilistisk har sine fællestræk med Sleepy Hollow. Alan Rickman og Sacha Baron Cohen er på rollelisten, ligesom Helena Bonham-Carter, Burtons kone, naturligvis er det. Er man til yderligere fri fantasi, så er Spiderwick-Fortællingerne nok lige sagen. Det gamle Spiderwick-hus rummer nemlig hemmeligheder og et ukendt væsen som må frem i dagens lys. Freddie Highmore spiller dobbeltrollen som tvillingerne Simon og Jared, der sammen med søster Mallory som må opklare tingenes rette sammenhæng. Forvent ikke en ny Sandtrolden eller Arthur og Minimoyserne! Vi er ganske vist i en slags børnehøjde, men øjnene på de mindste må forventes at være lukkede noget af tiden. Skruer vi op for barometeret med fantasi, dramatik og spænding, så må 10,000 B.C. være et pænt bud. Filmen følger en ung jæger som må lede sin hær over en enorm ørken og bekæmpe forhistoriske rovdyr. Alt sammen for at redde den kvinde han elsker fra en ond krigsherre, der har bortført hende. Mammutter og sabeltigere hamrer løs i denne forhistoriske “bror” til Apocalypto. Skabt af Roland Emmerich, manden bag Independence Day og The Day After Tomorrow.

Nogle gange er nysgerrigheden så stor at ting bliver sagnomspundne sådan uden de store armbevægelser. Hvem husker ikke optakten til Blair Witch Project, hvor filmen lancerede sig selv som autentisk? Helt andre veje har Cloverfield (ja, nu er titlen slået fast) forsøgt sig. Faktisk er folk blevet spist af med en dato for filmen og ikke meget andet. Mystikken har været stor og traileren har været blandt efterårets mest sete på internettet. Ingen vidste rigtig hvad der foregik, og handlingen forblev hemmelig – og er det for så vidt stadig – lige ud over at et monster øjensynligt har angrebet New York. Frihedsgudinden har i hvert fald mistet hovedet på filmens plakat (hvem sagde den lille havfrue?). Det lyder banalt og som noget vi har set før en milliard gange. Men man er vel en drengerøv, som skal have stillet sin nysgerrighed? Det samme kan man vel sige om The Happening; M. Night Shyamalan's kommende film. Er den kryptiske inder allerede over the hill og yesterdays news? Lige så stor Den Sjette Sans var, lige så stille gik det vel ned af bakke – senest med Lady In The Water. Kan han rejse sig mod sine kritikere? Opgaven er blandt andet lagt på skuldrene af Mark Wahlberg, som spiller faren i den familie som flygter fra en apokalyptisk krise, der truer hele jordens befolkning. Kig med og tjek Shyamalan's dagsform...

Har du altid drømt om at se Tom Cruise med klap for øjet? Så glæd dig til Valkyrie, som omhandler en af de mindst kendte episoder fra Anden Verdenskrig. Selveste attentatet på Hitler. Bryan Singer, manden bag X-men, Superman Returns og The Usual Suspects, har samlet Kenneth Branagh, Bill Nighy, Eddie Izzard, Tom Wilkinson og forømtalte Tom Cruise til denne specielle thriller. Mr. Hancock er titlen på Peter Bergs kommende film med Will Smith i hovedrollen. Superhelt på druk skal hjælpes lidt på færde. Det hjælper Charlize Theron og Jason Bateman med til. Da den pakistanske præsident Mohammad Zia ul-Haq blev spurgt, hvordan nogle afghanske bønder kunne vinde over den sovjetiske supermagts hær, svarede han: ”Charlie gjorde det”. Her er historien om hvordan det gik til... Charlie Wilson's War er instrueret af Mike Nichols og har Tom Hanks, Julia Roberts og Philip Seymour Hoffman blandt de bærende kræfter. Et af de sidste skud i bøssen bliver fra det vilde vesten, nemlig noget så vovet som en genindspildning af 3:10 To Yuma, hvor Christian Bale og Russell Crowe bliver konfronteret som henholdsvis retskaffen mand og røver. James Mangold, som senest tog Johnny Cash under kærlig behandling i Walk The Line, hiver i trådende og giver også lov til at drengene leger med deres seksløbere. Slutteligt i jagten på de 25 film som undertegnede mener er værd at se i det kommende år, finder vi en film som har premiere allerede på fredag. American Gangster joiner atter Ridley Scott og Russell Crowe, som ligesom i ovennævnte ryger i en kontrast. Denne gang over for Denzel Washington, som spiller smugler. Crowe er politimanden, der tager kampen op mod narkounderverden og politikorruptionen i 70’ernes New York.

25 film er fuldbragt i denne sammenhæng, i håb om at tjene til til lidt inspiration når 2008-filmåret skal planlægges. Godt nytår herfra!

Rambo
Rambo
Sweeney Todd
Sweeney Todd
10,000 B.C.
10,000 B.C.


banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...