Overskrift konkurrence


Standard facebook

Seneste artikler
Warren Frost Er Død
Fast & Furious Live
Berlinale 2017 -...
Berlinale 2017 -...
Berlinale 2017 -...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Jason Bourne
Jason Bourne billede

Kæledyrenes Hemm...
Ghostbusters


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Bjergkøbing Grand Prix

30. juni 2011 af Randi Bjerg

6 stjerner Skriv en kommentar

Bjergkøbing Grand Prix billede

Et gensyn med en af verdens bedste film

Inden jeg overhovedet begynder på denne anmeldelse skal du, som læser, vide at jeg er MEGET farvet når det kommer til denne film. Jeg synes simpelthen, at det er en af de bedste film, der nogensinde er lavet og at alle børn (og voksne) bør se den.

Historien handler og Teodor Fælgen, Sofus og Ludvig. Theodor er cykelsmed og bor på toppen af et bjerg, hvor han går og sysler med forskellige opfindelser. Hos ham bor fuglen Sofus som altid er fuld af gode ideer og pindsvinet Ludvig som er blevet kørt over af en plæneklipper og er deltidspessimist. Vi præsenteres for deres meget fredelige liv i Bjergkøbing, som bliver forstyrret da Teodors tidligere medhjælper, nu racerkører, Rudolf Blodstrupmose udfordre ”hvem som helst, når som helst” til motorrace, fordi han mener at have verdens hurtigste bil. Teodor tager udfordringen op og bygger sin egen bil til løbet.

Bjergkøbing Grand Prix er en norsk dukkefilm som første gang så dagens lys i 1975. Da den blev lavet, var teknikken, der blev brugt, noget af det mest avancerede man havde set og alle detaljer er også meget gennemførte i den. Fx er det rigtigt vand i gårdpumpen (mange dukkefilm har ”papir”vand) og at viserne på Ludvigs vækkeur flytter sig så klokken ikke altid er det samme.

Filmen kan og skal ses af alle, og jeg mener alle. Til børn og barnlige sjæle er der en fantastisk historie om en hyggelig opfinder, hans søde medhjælpere og en fantastisk bil. Til voksne er der ud over den fantastiske historie masser af humor i fortællerens beskrivelser og de forskellige karakterers navne og adfærd.
Bjergkøbing Grand Prix er til repremieren blevet gennemrestaureret og er nu i digitalt format. Personligt lagde jeg ikke mærke til at billedet var blevet digitaliseret , men jeg nød mest af alt også bare det fantastiske gensyn med figurerne og historien som jeg har elsket hele mit liv.

Har du eller dine børn eller børnebørn ikke set Bjergkøbing Grand Prix nogen sinde, så skal i bestemt gøre det. Om det bliver i biografen eller på DVD er ikke så vigtigt, den er fantastisk uanset skærmens størrelse.
Kommer der en enkelt regnvejrsdag hen over sommeren, så brug den på at tage i biografen og genoplev denne fantastiske film inklusiv den stemning man får med ved at tage i biografen og lad din biografbillet være en lille hyldest til Ivo Caprino og Kjell Aukrusts, mændene bag denne fantastiske filmperle.

Titel: Bjergkøbing Grand Prix
Original Titel: Flåklypa Grand Prix
Premieredato: 30. juni 2011
Instruktør: Ivo Caprino
Skuespillere: danske stemmer af, Ole Monty, Vigga Bro, Benny Hansen, Gunnar Nu Hansen, Helge Kjærulff Schmidt, Dick Kaysø, Claus Ryskjær, Vera Gebuhr, Peter Kitter, Ulf Pilgaard
Spilletid: 88 min.
Selskab: Caprino eventyrlige verden, 1975/2011
Genre: Familie
Link: http://www.caprino.no





Reklame
Overskrift Højre Block
Morgan
Don't Breathe
A Cure for Wellness
Alletiders Kvinder
Fortællingen om ...
Moonlight
Fifty shades - i...
Lion
LEGO Batman Filmen
Mike and Dave ne...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Nicklas Bendtner...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...