Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Hammarskjöld
Hammarskjöld billede

For Evigt
Civil War


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

A Merry War

9. august 2012 af David Lund

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

A Merry War billede

Det dårligste bud på en filmatisering af en George Orwell roman.

Når man skal filmatisere en George Orwell roman, hviler der et naturligt pres på en. Om man så er en velkendt instruktør, eller, i dette tilfælde, en instruktør de færeste har hørt om, gør ingen forskel. Robert Bierman klarede sig dog glimrende igennem det med ”A Merry War”, hvis man spørger Orwells egne fans. Sproget er gengivet glimrende igennem fine præstationer af Robert E. Grant og Helena Bonham Carter, og selve essensen af historien er intakt. Hvorfor er jeg så personligt skuffet? Måske netop fordi at det hele føles langt mere som en bog end en egentlig film, og de to medier er jo vidt forskellige. Jeg er helt enig i, at sproget klart er filmens største force. Dialogerne der består af en fortænkt men underholdende omgang bordtennis, og monologerne der væver ganske almindelig ord om til poesi, er skam ganske tiltalende. Formidlingen er dog en anden sag. Filmen føles nemlig meget opstillet og unaturlig, og derfor er den ufattelig svær at leve sig ind i. Man føler aldrig for karaktererne, ikke kun fordi de virker ufatteligt langt fra den virkelige verden, men fordi de teatralske præstationer gør det hele meget kunstigt.

Bevarres. Hverken Bonham Carter eller E. Grant er dårlige skuespillere, og de virker i ”A Merry War” da også som om, at de lever sig ind i rollerne, men rollerne fungerer slet og ret bedre i et litterært sammenhæng. Når filmens humor tilmed virker både let, umoden og gammeldags, så blvier man konsekvent skubbet længere og længere væk, og når filmen så endelig slutter, er man enten blevet skubbet lige til kanten af søvn eller hele vejen ud over, hvis man er en af de mere heldige. ”A Merry War” er en film, som jeg egentligt meget gerne ville kunne lide, men jeg må, som anmeldelsen også antyder, erkende, at den ikke fungerer. ”1984” og ”Animal Farm” også af Orwell er blevet oversat til film en del mere vellykket før i tiden, men vi mangler nu stadig et oprigtigt filmisk mesterværk baseret på en af hans bøger. ”1984” er måske mere relevant nu end nogensinde før, men der er umiddelbart intet på vej. Min anbefaling er, at man støver en af hans bøger af, og skipper denne film. Selvom den har været på vej til det danske DVD-marked længe, er der absolut ingen grund til at gøre meget andet. Naturligvis skal man give den en chance, hvis man er fan af Orwell, for som sagt har filmen fået en del ros siden 1997, hvor den udkom. Jeg har dog selv meget svært ved at forstå hvorfor.

Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.

Another World Entertainment.

Titel: A Merry War
Original Titel: A Merry War
Premieredato: 1. januar 2012
Instruktør: Robert Bierman
Skuespillere: Robert E, Grant, Helena Bonham Carter, Julian Wadham, Jim Carter
Spilletid: 101 min.
Selskab: BBC Films, Bonaparte Films, Overseas FilmGroup, Sentinel Films, The Arts Council of England, UBA, Another World Entertainment, 1997
Genre: Drama , Humor
Link: http://www.flp.com/films/a_merry_war/index.html


banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...