Skriv en kommentar
Ti år er gået siden den menneskeskabte virus, der blev dannet i den forgående film, Abernes planet: Oprindelsen (2011), begyndte at sprede sig. Den har nu hærget over hele Jorden, sat en stopper for civilisationen og næsten udslettet menneskeheden. Men i San Fransisco, hvor også den forrige film fandt sted, lever en gruppe mennesker, der er immune over for ALZ-113-stoffet og som sammen har etableret sig i en koloni i byen. Forholdene vil dog snart forværres i menneskelejren, for de er ved at løbe tør for strøm.
På den anden side af Golden Gate-broen, i skovområdet, Muir Woods, holder aberne til. Caesar (Andy Serkis), som vi så vokse op blandt mennesker i Abernes planet: Oprindelsen er lederen af det velfungerende samfund, de har etableret. Men snart spolerer mennesket deres fredfyldte liv, da de infiltrerer området for at få adgang til en generator, der står i skoven.
Mennesket og aben
Ironisk nok virker aberne nærmest mere menneskelige end menneskene. Med rette og i tro mod temaet er denne film da også hovedsageligt tilhørende aberne. Caesar kæmper med at balancere sin loyalitet over for sin art med visheden om, at ikke alle mennesker ønsker dem harme. Det er et budskab, han har svært ved at formidle, specielt til Koba (Toby Kebbell), der blev eksperimenteret på og tortureret i et laboratorium, inden han blev sat fri.
Hos menneskene følger vi Malcom (Jason Clarke), der sammen med sin søn har overlevet virusen, samt hans kæreste, Ellie (Keri Russell), der har mistet sin datter til udbruddet. Tidligt konfronteres seeren med det synspunkt, at aberne skulle være skyld i den dødelige virus, selvom den opstod i et laboratorium. Malcolm og Ellie afviser dette, og det står hurtigt klart, at de har de samme ønsker og værdier som Caesar: at beskytte deres familie og undgå voldelige sammenstød.
Abernes planet: Revolutionen drager en fin parallel til aktuelle krigssituationer, hvor ekstremister får lov at sætte dagsordnen. Det er svært for Caesar og Malcolm at bevare freden og tilliden racerne imellem, når der i hvert bagland er modstridende holdninger til deres tilgang. Og, som i virkeligheden, kan få mands handlinger eller sågar en misforståelse være årsag til, at helvede bryder løs.
Midterfilm som opgradering
Instruktøren, Matt Reeves, er allerede sat på den næste film i serien, der efter planen lander i biograferne i 2016. Ligesom Oprindelsen lægger Abernes planet: Revolutionen i den grad op til det næste kapitel, men den undgår at fungere som springbræt, hvilket til tider var kendetegnende for den ellers mere end udmærkede Oprindelsen. Historien har udviklet sig, og det har aberne også. Både som figurer og rent animationsmæssigt. Der er skruet op for computereffekterne, og Caesar og hans medskabninger er yderst troværdige og vækker endnu mere sympati og empati hos seeren end tidligere, hvilket gør filmen mere engagerende end dens forgænger.
Dette blandet med et mere indrammet plot og et højere niveau af action er hvad, der overordnet set gør Abernes planet: Revolutionen til en toer, der fungerer som opgradering. Det er en medrivende og visuelt virkeligt flot film, der gør fornuftigt brug af 3D, og en film, der kan nydes af trofaste fans såvel som af det helt nye publikum.
