Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Absolutely Fabulous: The Movie

22. januar 2017 af David Lund

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Absolutely Fabulous: The Movie billede

En skygge af Tv-serien.

Britisk humor har ofte været et pejlemærke for, hvordan de næste mange år kommer til at se ud for den danske humor. Tænk bare på hvordan “Casper Og Mandrilaftalen” lænede sig op af “Monty Python’s Flying Circus” f.eks., og lignende eksempler findes blandt klassikere som “Den Sorte Snog”, “Halløj På Badehotellet” og mere nutidige shows som “The Inbetweeners”. “Absolutely Fabulous” aka “Helt Hysterisk” er dog en af de Tv-serier, der har haft svært ved at finde sit publikum udenlands. Det er ellers en klassisk britisk Tv-serie fyldt med stofmisbrug, druk og generel galskab formet af humor og cameos, og den har høstet enorm succes i hjemlandet igennem sine 5 sæsoner og 8 specials. Her et par år efter Tv-serien sluttede, forsøger skaberne sig nu med en filmatisering. Tidligere nævnte “The Inbetweeners” har allerede haft to af slagsen, og selvom de endte som mindre vellykkede end Tv-serien, så indtjente de rigeligt med penge, så vejen til det store lærred er en ganske naturlig udvikling.

Eddy (Jennifer Saunders) og Patsy (Joanna Lumley) er igen de to hovedpersoner, der i løbet af ingen tid bliver kastet ud i alverdens problemer. De fester hårdt igennem som altid, og snart står de som de skyldige i, at skubbe den tidligere supermodel Kate Moss i Themsen. I mediernes søgelys og med karrieren i problemer og snart flere supermodellers tidlige død, flygter de to til Cannes. Problemerne beslutter sig dog for at følge efter dem.

Hvor Tv-seriens langsomme men velfungerende opbygning af plot sad i baggrunden for humoren, har filmen valgt den præcis omvendte rute. Humoren tager bagsædet denne gang, og når plottet er så endeløst ligegyldigt, er det ikke svært at se, at dette var det absolut helt forkerte valg. Tv-seriens skruppelløshed er dog bevaret, men hvor det før føles sjovt og friskt, giver det i filmen lidt dårlig smag i munden. Som altid balancerer indholdet på et knivsæg af moral og etik, men når humoren sjældent ledsager plottet, bliver balancen ujævn og resultatet er løftede øjenbryn. Humoren nikker naturligvis genkendende til flere afsnit af Tv-serien, og der er massevis af cameos (de fleste er dog tiltænkt hjemlandets publikum), men der er heldigvis også en stor række originale vittigheder, og det er disse, der løfter filmen over det elendige. Eddy og Patsy er nemlig fortsat to interessante karakterer, selvom de ved første øjekast forekommer overfladiske, og både Saunders (der denne gang har skrevet manuskriptet) og Lumley spiller deres roller eminent.

Med kun halvanden times spilletid når man dog ikke at kede sig, selvom filmens tredje akt trækker tænder ud. Faktisk er den nedadgående kurve i kvalitet og humor en trist tendens i komedier, og denne er ingen undtagelse. “Absolutely Fabulous: The Movie” er bedst når den blot giver fuld skrue, og det er lige netop sådan filmen starter. Herefter går luften langsomt men sikkert af ballonen med enkelte lyspunkter undervejs. Desværre sætter filmen nok et kedeligt og endeligt punktum for Eddy og Patsys eventyr, som slet ikke er serien værdig. Er man dog fan af Tv-serien er der naturligvis ingen vej udenom filmatiseringen, men forvent et kvalitetsspring der minder om, hvad der skete for "Sex And The City”, da denne hoppede fra serie til film.

Billede & Lyd - 5/6

Billedet er skarpt og fyldt med detaljer. Farverne er talrige og læner sig fint op af Tv-seriens udtryk. Mest imponerende er filmens mørke scener, der fastholder skarpheden imens skygger springer ind og ud af billedet. Også lydsiden imponerer med en tilpas mængde bas og dybde i festscenerne alt imens al dialog går rent igennem.

Ekstramateriale - 3/6

Slettede scener og outtakes optager ca. 10 minutter af ekstramaterialet, og byder måske ikke på det store, men kan alligevel ses igennem blot for sammenhængens skyld. Derimod er Dame Ednas indslag på 15 minutters tid ekstramatierialets kronjuvel fyldt med lun humor og charme. De 9 featurettes på sammenlagt 30 minutter er svingende i kvalitet. En god fingerregel er, at dem med lang spilletid er gode, imens dem med kort spilletid er ret ligegyldige. Som helhed kommer vi godt rundt om skabelsen af filmen igennem interviews, der til tider er ganske underholdende og informative. Utroligt nok ender man dog med den følelse, at man sagtens kunne have brugt 30 minutter mere på ekstramaterialet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount

Titel: Absolutely Fabulous: The Movie
Original Titel: Absolutely Fabulous: The Movie
Premieredato: 5. januar 2017
Instruktør: Mandie Fletcher
Skuespillere: Jennifer Saunders, Joanna Lumley, Dame Edna, Kate Moss
Spilletid: 91 min.
Selskab: Fox Searchlight Pictures, British Film Company, 2016
Genre: Drama , Humor


banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...