Handling
Jim Carrey indtager rollen som den flabede kæledyrsdetektiv Ace Ventura. Han er – naturligvis – den eneste af sin slags, og er derfor selvskrevet til at opklare sagen, da fodboldholdet Miami Dolphins’ maskot, Snowflake, en delfin på 450 kg., bliver kidnappet kort førdet ultra vigtige Super Bowl. Sammen med Miami Dolphins’ PR medarbejder Melissa Robinson (en meget ung Courteney Cox, før hun fik Venner) begynder Ace at undersøge mistænkte. Først går det ud over den usympatiske havdyrssamler Ron Camp (Udo Kier), men efterhånden går det op for Ace, at misæderen skal findes tættere på Dolphins egne rækker. Undervejs må vores helt strides med Miamis politi, som bestemt ikke er fans af den unikke detektivs mildt sagt utraditionelle metoder.
Filmen
Som den opmærksomme læser sikkert har opfanget fra handlingsreferatet, er denne film det rene skære vrøvl. Den skal ses for Jim Carreys fantastiske, meget energiske og sjove præstation. Da filmen landede i biograferne, var Carrey ikke den stjerne, han er i dag. Om filmen holder den dag i dag er i høj grad et spørgsmål om, hvorvidt man er til Jim Carrey eller ej. Jim Carrey ejer denne film på god tog ondt, der er derfor ingen grund til at fremhæve andre skuespillere fra filmen, da de alle må stå i baggrunden for kometen Jim Carrey. Selv grinede jeg første gang, jeg så den, og jeg grinede igen ved gensynet, hvilket i sidste ende vel er den vægtskål, en komedie skal vurderes på.. Ace Ventura er ren slapstick og latrinhumor, og det er præcist det, Jim Carrey efter min mening er allerbedst til. Og så tilgiver man det papirtynde plot og en pacing, som til tider er lidt ujævn, ligesom et par af gagsne er blevet brugt en gang eller to for meget. Filmen er dog ikke for de alt for sarte, ja faktisk er den vel indbegrebet af politisk ukorrekthed og står ikke tilbage for homofobiske jokes eller sexisme. Ja det er plat, men det virker.
Ekstramateriale
På papiret ser ekstramaterialet ok ud til denne udgivelse, men når man rent faktisk sætter sig til afspilleren og ser det, så er der altså en fæl skuffelse i vente. Alt ekstramaterialet på denne skive varer sammenlagt under 13 minutter, og det er bare ikke nok!
”Behind the Scenes” programmet minder mest af alt om de ”reklameprogrammer”, der bliver vist for kommende biograffilm på Kanal København. Der er med andre ord ingen substans, og de 6 minutter, programmet varer, er dårligt nok ens tid værd. ”Udvalgte klip fra Settet” byder på 6 minutter med blandede klip fra optagelserne, der er ingen forklaring på, hvordan klippene er udvalgt, eller hvad man skal lægge mærke til. Det er heller ikke imponerende, at Nordisk film ikke har gjort sig den umage at lægge undertekster på ekstramaterialet. Samlet set kan kvaliteten af denne skives ekstramateriale indkapsles i ét ord: KATASTROFE!
Lyd og billede
Billedsiden er ok uden at imponere, filmen har nogle år bag sig, og det kan ses. Billedet virker lidt grynet, og små artefakter optræder, men det er ikke noget som for alvor trækker ned, da det jo ikke er Citizen Kane, det drejer sig om her. Lydmæssigt finder man et glimrende DTS og et udmærket Dolby Digital 5.1 lydspor.
Alt i alt
Filmen skal ses for gummiansigtet Jim Carrey og sine små sjove indfald. Det er bestemt ikke stor filmkunst, men det er stadig morsomt. I vanlig stil er ekstramaterialet en bitter og tynd kop te, som ikke kan undskyldes.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
