Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Adam’s Rib

4. juni 2003 af Jeppe Krogh

5 stjerner Skriv en kommentar

Adam’s Rib billede

Adam og Amanda, der begge er advokater, har tilsyneladende det perfekte ægteskab, men da de kommer på hver sin side i en sag om en kones mord på sin mand, sættes ægteskabet på en prøve.

De to advokater Adam(Spencer Tracey) og Amanda(Katharine Hepburn) nyder og respekterer hinanden i deres tilsyneladende harmoniske ægteskab. Da de to ender overfor hinanden i en sag om en hustru anklaget for mordforsøg på sin mand, begynder harmonien dog at krakelere. Sådan lyder rammehistorien i denne interessante og sjove screwball-komedie om mænd og kvinders roller i ægteskabet og i samfundet.

Adam’s Rib er instrueret af amerikanske George Cukor, der også stod for mange andre af de store film fra Hollywoods guldalder. Af de største klassikere fra hans hånd kan nævnes: The Philadelphia Story(1940), A Star Is Born(1954) og My Fair Lady(1964). Udover Katharine Hepburns første film(The Bill Of Devorcement) fra 1932, drejede Cukor to film med Hepburn og Tracey i hovedrollerne, hvoraf Adam’s Rib er én af dem. George Cukor var også udset til at skulle instruere Gone With The Wind(1939), men blev efter få dage inde i produktionen udskiftet. Filmens stjerne Clark Gable var utilfreds med Cukor, og med at den kvindelige hovedrolleindehaver, Vivien Leigh, løb med al instruktørens opmærksomhed.

Denne film er en sjov og god satire over mænd og kvinders roller i forhold og samfundet og, selvom vi er kommet lidt længere i ligestillingsproblematikken, er tematikken stadig interessant og tidssvarende. Det handler om succesfulde mænd og kvinder og de fordomme, der er overfor begge. Det er nemt at se hvordan en sådan historie kan overføres til nutiden. Filmens manuskript modtog da også en Oscar i 1951.

Der er et par problemer med historien dog. Nogle af pointerne er mindre raffinerede og ser og lyder lidt gammeldags, men dem er der få af. Både skuespillet og dialogen er rigtigt godt, og man sætter sig hurtigt ind i personernes adfærd. Det er ikke en fald-på-halen-komedie med en masse opsigtsvækkende one-liners, men en neddæmpet komedie med diskrete virkemidler. Filmen går dybere end som så og blander alvor med humoren. Det er et Tracey og Hepburn-vehicle, som man kalder det på engelsk. De to hovedrolleindehavere er konstant i fokus. Af birollerne, som også er fremragende, kunne man nævne Judy Holliday, der spiller den anklagede, Doris Attinger. Hun spiller dejligt og flot den lidt dumme blondine, der vækker sympatien i os alle, men er hun nu helt så dum? Også Kip, ægteparrets nabo, der tydeligvis er helt vild med Amanda, gør det godt.

Adam’s Rib er dejlig lille let film, der underholder og fornøjer, men samtidig gerne vil fortælle en god historie om forholdet mellem mænd og kvinder. Denne seer må give Adam’s Rib 5 flotte stjerner ud af 6 for denne strålende film.

Ekstramaterialet er der ikke noget af. Der er dog en trailer til filmen, men man kunne godt tænke sig lidt mere. Denne seer havde gerne set en feature om George Cukor, for eksempel. Når man har at gøre med en af de mest succesrige instruktører fra Hollywoods guldalder, så kunne man sagtens have gjort mere ud af ham.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.

Titel: Adam’s Rib
Original Titel: Adam’s Rib
Premieredato: 20. maj 2003
Instruktør: George Cukor
Skuespillere: Spencer Tracey, Katharine Hepburn, Judy Holliday, Tom Ewell, David Wayne
Spilletid: 101 min.
Selskab: Metro-Goldwyn-Mayer
Genre: Humor



banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...