Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Aftenlandet

19. oktober 2011 af Jesper Skovlund

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Aftenlandet billede

Et vaskeægte udtryk for store dele af venstrefløjens selvforståelse i 70´ernes Danmark. Som sådan er udgivelsen vigtig.

Den engelske instruktør Peter Watkins hører først og fremmest til 60´ernes og 70´ernes politiserende klima. Med hans i dag stadig seværdige ”The War Game” (1965) der i virtuos dokumentarisk stil viser et kaotisk London ramt af atombomben lagde han grunden til et filmisk virke der konsekvent har holdt den (venstreorienterede) politiserende dokumentariske stil fra dengang. Det kan selvsagt næppe alle hans værker holde til; der er ikke langt fra det seværdige til det tåkrummende i mødet med Peter Watkins film i dag.

Watkins instruerede to film i Danmark i 70 ´erne; tv-dokumentaren ”70´ernes folk” (1975) og spillefilmen ”Aftenlandet” (1977) som nu er udgivet på DVD.

Det lignede en skandale da DR med ”70´ernes folk” lod Peter Watkins blotlægge den enormt høje selvmordsrate her-hjemme på DRs monopoltv i en 126 min. lang udsendelse. Ikke desto mindre fik Watkins også mulighed for at iscenesætte den militante venstrefløjs vådeste drømme med den efterfølgende spillefilm ”Aftenlandet”, der altså nu foreligger på DVD.

I ”Aftenlandet” lader Watkins en generalstrejke i DK udvikle sig til et gidseldrama, hvor udenrigsministeren holdes som gidsel af en gruppe militante venstreorienterede der vil forhindre at han tillader et dansk værft at bygge atomubåde.

Generalstrejken og gidseldramaet lader Watkins være afsæt for, at demokratiet DK viser sit sande ansigt som alt andet end demokratisk. Politibrutalitet, kontrolsamfund og korrupte politikere tager over.

”Aftenlandet” hører til den tåkrummende del af Watkins værkliste. Kombinationen af den naive og i virkeligheden fatale forståelse for den baader-meinhofske terroristiske ”afsløring” af det diktatoriske demokrati og så de ørkesløse diskussioner af tingenes tilstand mellem strejkende arbejdere der ikke levnes megen samfundsindsigt er nærmest uudholdelig at overvære i dag. Og så er filmen simpelthen elementært uspændende fortalt. Ikke desto mindre er Watkins film et vaskeægte udtryk for store dele af venstrefløjens selvforståelse i 70´ernes Danmark. Som sådan er udgivelsen af ”Aftenlandet” vigtig.

For nylig genså jeg instruktørens amerikanske ”Punishment Park” (1971), hvor han lader militæret genopdrage ungdomsoprørere til døde ude i ørkenen. Den virker stadig.

Ekstramaterialet på DVD-en består først og fremmest af et tripleinterview med tre danske ”ophavsmænd” til ”Aftenlandet”. Peter Martinsen, Carsten Clante og Ebbe Preisler der alle var fremtrædende indenfor TV og film dengang – og ikke var bange for samfundskritik – gik helhjertet ind i Watkins projekt. De virker ikke begejstrede for projektet i dag, men der fortrydes eller undskyldes ikke.
Another World Entertainment.

Titel: Aftenlandet
Original Titel: Aftenlandet
Premieredato: 27. september 2011
Instruktør: Peter Watkins
Skuespillere: Bent Andersen, Kai Schøning Andersen, Mogens Andersen, Oluf Andersen, Patricia Bay Andersen, Steen Andersen, Peter O, Back, Niels Baden, Carsten Baess, Jon Bang Carlsen
Spilletid: 105 min.
Selskab: 1980 Film ApS, 1977
Genre: Drama





banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...