Alien vs. Ninja
6. maj 2011
af
Ana Janic
KØB FILMEN HER
Verdens værste film …
Intet mindre! Værste, allerværste, værre end værst. ”Der er to ting, som er uendelige – Universet og den menneskelige dumhed.”, ytrede vismanden Einstein engang. En noget ensporet, radikal optegnelse, tænkte denne anmelder indtil for nylig, for efter at have set Alien vs. Ninja, vil jeg give manden 100 % ret. Alien vs. Ninja udmærker sig nemlig, som få film, denne anmelder har set, i total tåbelighed, der kan gøre selv en cirkusklovn skamfuld, brillerer i tåkrummende enfoldighed, der ophæver enhver civiliseret forstandighed, særmærker sig i lutter latterlighed, der er så uhyrlig, at man næsten ikke vover at tilskrive den en menneskelig skaberhånd. Og jeg kunne blive ved og ved … og ved ...
Tjek lige handlingsforløbet – et utroligt ringe produceret lysglimt falder ned et sted i Japan. En tungnem, øretæveindbydende gruppe sortklædte ninjaer begiver dig ud for at undersøge det mystiske fænomen (...som de jo altid gør i hjernedøde film. Denne anmelder undrede sig så blot over, at de ikke også krydrede denne brøler med et I´ll be right baaack. (på japansk of course ). Til deres – og tilskuerens - bitre overraskelse står de ansigt til papsnude med et elendigt fabrikeret monster, der mest af alt ligner et syntetisk dinosauruslegetøj med robotagtige bevægelser og et kronisk åbent gab. Monsteret kommer altså fra det skumle out of space, og så står den på ih og åh og bø og bæ. Hurtigt ”hersker der en intergalaktisk krig mellem to verdeners mest dødbringende soldater”, som der står printet nitidt på coveret. Bullshit, tænker denne anmelder.
Alien vs. Ninja er den slags film, hvor manuskriptet er mindre eksisterende end en udlænding i Dansk Folkepartis vælgerskare, handlingen så langt ude, at månen synes tættere på, skuespillet så fandens irriterende, at man knytter hænderne så hårdt, at næverne bliver hvide, og monsteret så forvansket og sløset frembragt, at en botoxindsprøjtning er mere ægte og virkelig. Nej, nej, nej …
På et tidspunkt siger en alvorspræget ninja, henvendt til en anden, mere hæmningsløs en af slagsen: ”Dit overmod bliver en dag dit fald.” Dumhed blev til gengæld denne films endeligt …
Another World Entertainment.
Ekstramaterialet består af to trailere samt en tyve minutters lang Making of .... Kedeligt og ensformigt - 1/6 herfra.
Titel: Alien vs. Ninja
Original Titel: Alien vs. Ninja
Premieredato: 11. april 2011
Instruktør: Seiji Chiba
Skuespillere: Mika Hijii, Ben Hiura, Masanori Mimoto, Yûki Ogoe.
Spilletid: 81 min.
Selskab: Nikkatsu, 2010
Genre: Action
Link:
http://www.imdb.com/title/tt1592503/

Boo hoo ...

De sortklædte ninjaer.

Det skræmmende dårligt lavede monster ...
10. maj 2011 - Panduro
Enhver har naturligvis ret til sin holdning, men som anmelder på nærverende side vil jeg meget gerne komme med et modsatrettet synspunkt. Alien Vs. Ninja er en DYBT useriøs film der ikke søger andet end den simple tilfredsstillelse ved blod, ninjaer, tempo og ødelæggelse. Og i mine øjne opnår den præcis dét. Den ligger fint i den nye bølge af japansk splatter og er sårgar væsentligt bedre end f.eks. Tokyo Gore Police. At kalde den kedelig er mig uforståeligt, men hvis ens pejlemærker er realisme, troværdighed og stærke karakterer, så er man ganske rigtigt gået helt og aldeles forkert i byen...
10. maj 2011 - Ana Janic
Hej Panduro,
Jeg sætter pris på dit feedback! Det er meget muligt, at filmen tager sig selv useriøst, men denne anmelder er af den overbevisning, at ens tid er værdifuld, og skal man bruge noget nær halvanden time på en film, der ovenikøbet ikke evner at anerkende sin egen berettigelse, er mig en gåde. På intet tidspunkt siger jeg, at den er kedelig - gid den var det, for der kunne man jo godt tale om subjektiv vurdering.
Jeg kategoriserer derimod filmen som direkte tåbelig, og det standpunkt står jeg fast ved. Filmen har ingen nævneværdig historie, karakteropbygningen er ikke eksisterende, og effekterne så amatøragtige, at hvilket som helst andet venstrehåndsarbejde havde været bedre. "Den simple tilfredsstillelse ved blod, ninjaer, tempo og ødelæggelse", som du selv anser som filmens kvaliteter, stiller jeg mig ufortående overfor. Det samme kunne siges om datidens Gladiatorkampe - men det gjorde dem vel ikke gode eller legitimerede deres eksistens?
13. maj 2011 - Panduro
Det er netop det der er pointen med mit indlæg. Det her er en film der henvender sig til et meget specifikt publikum. Jeg var ekstremt underholdt af at se filmen i en fyldt biograf med en kammerat ved min ene side og en øl ved den anden. Men igen, hvis man synes at film SKAL have karakter-opbygning og vække til eftertanke, så er det her simpelthen bare ikke filmen man skal se. Igen, jeg respekterer dit synspunkt, jeg synes bare det er ærgerligt at afskrive filmen, når man ikke vurderer den på dens egen præmisser.
26. maj 2011 - David Lund
Filmen anerkender da sin egen berettigelse ved simpel underholdning der appellerer til laveste fællesnævner? At klandre filmen for mangel på historie og karakteropbygning samt dårlige effekter, forekommer mig en anelse sært. Man skal naturligvis have lov til sin egen holdning mht. alt, men det er det samme som at klandre Monty Python & The Holy Grail for mangel på intense spændingssekvenser. Filmen forsøger kun på et tidspunkt at bevæge sig ud i karakteropbygning, og det er efter min mening det sted hvor den fejler mest. Det er fuldkomment ligegyldigt, da den i stedet bør sætte tempo i vejret, og fastholde de kreative ideer. Historien er som så også ret ligegyldig, da en lavbudgetsfilm med navnet Alien Vs. Ninja siger det hele... den vil blot underholde, og her finder jeg bestemt filmens berettigelse. At man kan fuldføre kreative ideer som dem vist med et så lavt budget, holde et nogenlunde tempo og smide på af dårlig slapstick og gore til det halve kunne være nok. Intet mesterværk på noget tidspunkt, og jeg er sikkert ikke ligeså begejstret som Panduro, men at blive kaldt den værste film nogensinde, finder jeg en anelse sært. Til det vil jeg sige, at en film skal have et ambitionsniveau som falder fuldstændigt igennem, og i sidste ende ender med at fornærme sin tilskuer i allerværste grad uden god grund.
14. juni 2011 - Ana Janic
Panduro: Du har ret i, at en given film skal vurderes på dens egne præmisser. Jeg mener ikke, at en film SKAL have en solid karakteropbygning, omend det tit er en fordel, ej hellere synes jeg nødvendigvis, at den skal vække til eftertanke, omend de bedste film i min bog gør det. Det er heller ikke noget, jeg nævner i min anmeldelse. Jeg elsker selv "tåbelige" film, specielt spooffilmene falder i min smag, og Leslie Nielsen er et af de mest undervurderede skuespillertalenter, men problemet Alien vs. Ninja, som jeg ser det, er, at den er tåbelig for tåbelighedens skyld. Det, mener jeg ikke, at fx spooffilmene er. De referer trods alt til noget udenfor sig selv og det gør dem mere interessante og til tider endog tankevækkende. Til gengæld svælger Alien vs. Ninja i lutter latterlighed, nærmest helt ekspressivt, og omsat til en hel film, bliver det ganske enkelt uholdbart. Når karikatur skrues op, bliver det meget hurtigt klaustrofobisk, og det sker desværre for denne film. Derudover er skuespillet så ringe og monsteret så forfærdeligt lavet, at det minder om et skoleprojekt, og der mener jeg simpelthen ikke, at man kan sige - "Jamen, det er jo fordi den tager pis på sig selv." Jo, jo, men det kunne den jo også gøre på mere raffineret vis.
14. juni 2011 - Ana Janic
David: Jeg mener ikke, at en film, der i den grad tåbeliggør sig selv - og dermed tilskueren - som Alien vs. Ninja gør det, berettiger sin egen eksistens. Den lever netop på at gøre nar af sig selv i så ekstrem en grad, at det bliver ulideligt. Jeg mener, det er absolut relevant at klandre en film, der indeholder et monster, for elendigt effektarbejde er på sin plads. I min anmeldelse kritiserer jeg ikke filmen for manglende karakteropbygning, det gør jeg i kommentarfeltet. Og det holder jeg fast ved, for på trods af at karakterportrætter ikke er denne films fokus, er det jo altid et godt element. Predator eller Alien er fx heller ikke karakterdrevne film, men derfor er der flere af karaktererne, som udvikler sig og det giver altid mere pondus og troværdighed i en film. Jeg mener ikke, at man stringent kan opdele film i, hvad man bør og ikke bør kritisere i en given film. Det er klart, at denne film nok ikke skal anmeldes på samme måde som Kongens store tale, men jeg mener stadigvæk, at enhver film i teorien kan bedømmes ud fra de samme få filmprincipper.
Jeg er enig med dig i manglen på tempo, men "kreative" ideer synes jeg simpelthen er en malplaceret komplimentering af fundamentalt sjusket arbejde, der vidner om uprofessionalisme.
Om filmen underholder eller ej må forblive en subjektiv vurdering, da jeg vitterligt syntes, at den var elendig.
Du har ret i, at man skal bifalde filmen for det, den trods alt har opnået for så få penge, men i sig selv burde denne omstændighed ikke være noget kvalitetsstempel. At Paranormal Activity og Blair Witch, Eraserhead, Clerks, Texas Chain saw Massacre osv. har haft kæmpe succes på trods af deres lave budget, mener jeg klart skal fremhæves og applauderes. Jeg kan dog på ingen måde indbefatte Alien vs. Ninja her.
At jeg kalder den verdens værste film er naturligvis en overdrivelse, der skal fremme forståelsen. Men jo, den falder helt sikkert ind under den kategori i min bog - jeg var hverken berørt, underholdt, interesseret, vakt til at tænke, føle ... jeg var kun irriteret, over at jeg altså havde mistet den halvanden time af mit liv.
18. juni 2011 - David Lund
Heh, det er da altid noget, at du er interesseret i at tage filmen op til diskussion =)
Jeg synes dog du fortsat klandrer filmen for ting, som den på sit lave budget ikke kan gøre for. Effektarbejdet lider meget under budgettet, og her siger du selv senere, at filmen skal bifaldes for, hvad den opnår pga. dens lave budget, så jeg forstår ikke helt sammenhængen. Efter min mening er det dårlige effektarbejde bestemt en del af charmen, og uden dette kan man ikke længere kalde den en gennemført b-film. Der er langt fra filmen her til de mange film du kommer ind på hovedsageligt pga. en fundamental forskel - disse er film der vil tages seriøst. Predator og Alien er tilmed A-film af stor kaliber, hvor Paranormal Activity, Blair Witch og Texas Chainsaw er b-film i en helt anden boldgade. Hvis sammenligningsgrundlaget skal give mening, passer det bedre med b-film af samme kaliber... film der lever af kreativitet og udfordrer dig til at se igennem fingre med detaljerne. Alt er jo subjektivt i sidste ende, og derfor vil jeg fortsat mene, at du bedømmer filmen en anelse væk fra dens egne præmisser. Som jeg også sagde tidligere - fint nok at du ikke kan lide den, men hverken godt skuespil, effektarbejde eller karakteropbygning er grundlaget for filmen. Det er tempo, kreative ideer og hvad man kan få ud af et lavt budget. Filmen vil ikke tages seriøst... og så kan man vælge at grine af den, med den eller sætte sig med krydsede arme over i hjørnet og se sur ud =)
Endnu engang har jeg svært ved at se, hvad der skulle være så fornærmende dårligt ved en film som denne, da det netop er pointen med det hele. Filmen fejler jo netop ikke i sine pointe, og der er forskellen på dårlige film og virkeligt dårlige film i mine øjne. De rigtigt slemme er dem, der vil noget bestemt, men falder fuldstændigt igennem... her er den danske Rich Kids en udmærket kandidat til verdens værste film.