Skriv en kommentar
Den er langt fra så dårlig som evig-dummerten Paul W.S. Andersons rædderlige første omgang, men anden runde i opgøret mellem to af alle tiders mest underholdende sci-fi monstre er stadig en hån mod både tilskuer og i særdeleshed de filmserier den lægger sig i forlængelse af. Skabt af brødrene der stod bag musikvideoen til Nickelbacks ”How You Remind Me” og uden spor af hverken uhygge, originalitet, troværdigt skuespil eller for den sags skyld nogen af den farlighed de to duellanter har opbygget gennem årtier på videohylderne – en skændsel næsten på højde med sin forgænger er det blevet til.
Som det var tilfællet i James Camerons actionbrag fra 1986 er Alien blevet til Aliens i titlen og der er masser af dem. Ikke desto mindre virker de totalt ufarlige og dumme mens de uden skyggen af troværdighed plagierer scener fra bagkataloget og angriber i uforståelige ultranærbilleder. Det nye Alien-design er kikset og kluntet og efterhånden rigtig langt fra Gigers oprindelige fusion af seksualitet og krigsindustri. Mest interessante forsøg er super-duper Alienen der er fusioneret med en Predator (i filmens eneste reelle reference til forgængeren), men heller ikke den træder nogensinde i karakter eller bliver for alvor farlig.
Der er to grunde til at de langhalede penis-øgler har mistet grebet om publikum - hvis man vel at mærke ikke tæller de inkompetente instruktør-brødre med. For det første har man absolut ingen sympati, identifikation eller interesse i de menneskelige indbyggere i den lille by hvor filmen udspiller sig, så man er drønende ligeglad med dem når de bliver spist eller omdannet til udenjordiske rugemaskiner. For det andet virker det på intet tidspunkt som en udfordring for filmens enlige Predator at nedslagte legioner af de ellers ret så sejlivede Aliens. Alene kommer hr. Rovdyr til jorden og før vi har set os om har han klaret de fleste af de savlende slamberter. For publikum er han selv sådan set heller ikke hverken farlig eller synderlig interessant når han som en eller anden Stallone-Schwarzenegger-Ninja render rundt og ser rundt om hjørner med sine varmefølsomme øjne.
Det er en film uden skyggen af nerve der er kommet ud af det enorme potentiale, nøjagtig som det var tilfællet sidst. Som noget positivt er hovedpersonerne i denne omgang blevet forsynet med både bandeord og spandevis af blod i årerne, men det er mere eller mindre også det eneste positive jeg kan komme i tanke om. Som underholdningsfilm er AvP2 allerhøjst ufrivilligt morsom (og bevares, det er den. Jeg grinte højlydt masser af gange både af dialog, skuespil og hjernedøde og fuldstændig malplacerede referencer til originalerne), som thriller er den ubrugelig og uden stemning overhovedet og som kapitel i både Alien og Predator-serierne er den direkte pinlig. Potentialet i sammenstødet mellem de to scifi-horror-mastodonter er til at skære og med den velfungerende tegneserie som pejlemærke har der virkelig skullet filmisk idioti på højt niveau til for at skabe endnu en skamplet i Hollywoods møgbog. Treeren bliver sgu nok også dårlig...
