Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Alle Elsker Fedtmule

6. juni 2004 af Per C. Halling

4 stjerner Skriv en kommentar

Alle Elsker Fedtmule billede

Alle Elsker Fedtmule er en lille samling af spil og kortfilm for børn med 7 af hans film gennem hans mere end 70 år lange karriere som både hoved- og bifigur.

Når vi nu i Danmark blev snydt for Walt Disney Treasures – The Complete Goofy må vi trøste os med dette lille uddrag med kun 7 af de 48 kortfilm han indtil nu har indspillet i en alder af 72 år. Det skal dog siges, at de filmene der er udvalgt er gode og udover kortfilmene indeholder dvd’en et spil, hvor børnene kan lære mere om Fedtmule, hver gang de vinder. Et god måde hvor de yngste kan lære noget om figuren uden at kede sig. Dette spil findes desuden også på Alle Elsker Mickey og Alle Elsker Anders der netop nu også er udkommet i samme serie. Men lad os komme i gang med at kigge på hvad du og dine børn kan se frem til på denne dvd.

Vi starter i cirkus med filmen Storvask (The Big Wash – 1948) , hvor Fedtmule har fået til opgave at fodre og ikke mindst vaske en elefant, og de går selvfølgelig ikke helt som han havde tænkt sig. En lille sjov ting ved filmen er, at elefanten blev opkaldt efter Walt Disneys sekretær Delores.

Fedtmules problemer med vilde dyr fortsætter i Løven og hængekøjen (Lion Down – 1951) som handler om en dag hvor han vil slappe af i sin hængekøje. Problemet er bare han mangler et træ så han kan hænge den op. Han finder da også et træ ude i skoven, men hvad han ikke ser at oppe i træet var der faktisk løve som nu lige pludselig også gerne vil benytte hængekøjen og så begynder kampen om køjen.

Når man nu ikke kan få ro hverken på jobbet og eller hjemme, findes der så ikke noget mere afslappende end at tage på en fisketur med sin bedste ven. Det er lige hvad Fedtmule og hans ven Wilbur kan lide, så i den næste kortfilm Fedtmule og Wilbur (Goofy and Wilbur – 1939) og efter min mening den bedste på dvd’en, tager de sammen på en tur, som bliver mere dramatisk og langt mindre fredelig end de havde regnet med. Filmen er en fantastisk hyldes til venskabet og hvor langt man vil gå for sin bedste ven.

Det er ikke kun Mickey, som i tidernes morgen har haft problemer med magi. I Fedtmule og den mystiske kuffert (Baggage Buster – 1941) får Fedtmule problemer, da han forsøger at få en tryllekunstners kuffert på et afgående tog, da det virker som om den har sin egen mening om, hvor den skal hen.

De 3 sidste film på dvd’en er fra serien Hvordan man … (How to …), hvor Fedtmule med glimt i øjet lærer sine seere/sit publikum en masse færdigheder indenfor en lang række områder. Det en serie som virkelig gjorde ham populær verden over og når man har set disse, ser man diverse ”Gør det selv programmer” med helt andre øjne.

Den første hedder Hvordan man svømmer (How to Swim - 1942), hvor Fedtmule underviser dig i at svømme og dykke på den rigtige måde. Selvom jeg har gået til svømning i mange år lykkedes det ham nu alligevel at lære mig noget, som jeg ikke vidste i forvejen.

Efter problemerne på fisketuren tidligere på dvd’en var der måske brug for et lille kursus i lystfiskeri, så i Hvordan man fisker (How to Fish - 1942) kan man få tips tricks så den næste fisketur bliver lidt mindre stressende og afslappende.

Dvd’en afsluttes med Hvordan man står på ski (The Art of Skiing - 1941) , hvor Fedtmule lærer dig løbe forlæns og baglæns og ikke mindst komme sikkert ned af de alpine pistler.

Alt i alt endnu god og underholdende dvd for de mindste, men som nok også skal få smilet frem hos de voksne, da disse kortfilm er tidløse og aldrig bliver kedelige, som mange af dem som kører dag ud og dag ind på diverse tv-kanaler.

Filmen er venligst udlånt af Buena Vista Home Entertainment.

Titel: Alle elsker Fedtmule
Original Titel: Everybody Loves Goofy
Premieredato: 2. juni 2004
Instruktør: Clyde Geronomi, Jack Kinney, Dick Huemer
Skuespillere: Goofy, Dolores The Elephant, Louie - The Mountain Lion, Wilbur
Spilletid: 52 min.
Selskab: Disney DVD, Buena Vista Home Entertainment, 2004
Genre: Tegne- og animationsfilm
Link: http://www.disney.dk
Et billede fra perlen Fedtmule og Wilbur (Goofy and Wilbur – 1939) som er en smuk hyldest til venskabet, men også dvd'ens bedste kortfilm.
Et billede fra perlen Fedtmule og Wilbur (Goofy and Wilbur – 1939) som er en smuk hyldest til venskabet, men også dvd'ens bedste kortfilm.
I denne film, Storvask (The Big Wash – 1948), forsøger Fedtmule sig med et job i Cirkus, som ikke lige går som planlagt.
I denne film, Storvask (The Big Wash – 1948), forsøger Fedtmule sig med et job i Cirkus, som ikke lige går som planlagt.
Hvordan man … (How to …)-serien var virkelig med til at gøre Fedtmule verdenskendt. Her ses han i en af de bedste - Hvordan man står på ski (The Art of Skiing - 1941).
Hvordan man … (How to …)-serien var virkelig med til at gøre Fedtmule verdenskendt. Her ses han i en af de bedste - Hvordan man står på ski (The Art of Skiing - 1941).


banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...