Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Alle for To

21. juni 2013 af Rasmus Krarup Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar

Alle for To billede

Klassisk sortkomisk humor med dumdristige udskejelser af tre af danmarks dygtigste komikere.

Komediekongerne Rasmus Bjerg, Mick Øgendahl og Jonatan Spang slår endnu en gang pjalterne sammen i denne hjernedøde underholdende komediefilm, for alle som har en forkærlighed for sjove dialoger, sort humor og ikke mindst masser af Mick Øgendahl. Filmen blev sablet ned af diverse anmeldere, men folket elskede filmen nok til at den blev kåret som årets bedste film til Zulu Awards 2013. Succesen i etteren fra 2011 gav instruktøren Rasmus Heide blod på tanden, og hele konceptet har fået en tand mere power.

Vi følger Timo(Bjerg) og Ralf(Øgendahl), som planlægge et kup mod politiets lager af bevismateriale, men de har brug for deres nyligt prøveløsladte kammerat Nikolai(Jonatan Spang). Han har dog besluttet sig for at gå den ærlige vej igennem livet fremover, og takker nej til kuppet. Da kuppet udført af de to båtnakker mod al forventning lykkes, vil skæbnen det, at deres penge til en hvis grad skal bruges fornuftigt. Forhandlingerne om nogle aktiemuligheder går i vasken, da bankforbryderen William Lynge spillet af Kim Bodnia snyder pengene ud af lommen på dem. Nu skal pengene hentes tilbage – koste hvad det vil!

Alle for To er uden tvivl en film, som skiller vandene i to vidt forskellige retninger – enten så hader man den, eller også elsker man den. Jeg blev rigeligt underholdt i løbet af filmens forløb, og må derfor erkende, at jeg er placeret i den positive ende af skalaen. Komikken er sort, velovervejet og tilpas fremført på en retarderet måde, at man ikke kan holde grinene tilbage. Mick Øgendahl får endnu mere plads til at boltre sig i sine komiske, skabede omgivelser og leverer et komediearsenal, som virkelig giver kræs for kendere af hans klassiske stand-up. Desuden gør Rasmus Bjerg det også fremragende som den blamerende bror, der igennem sin manglende bedrevidenhed forsøger at virke klog.

Filmen er ikke lavet for at skabe filmmagi, tankevækkende elementer eller et følelsesladet og tårefremkaldende stykke drama, og det har instruktøren såvel som stjernerne udtrykt meget klart. Filmen er til for dem, der elsker meningsløs humor, dårlige, men sjove jokes og selvfølgelig en masse sortkomiske og platte tilgange til dansk filmkomik. Man får det, man forventer, og filmen lever op til de krav og forhåbninger seeren har, inden vedkommende giver sig i kast med filmen. Filmen er af den kaliber, at man bare kan lægge hjernen på hylden og nyde filmens underholdning. Filmen passer perfekt til en dag, hvor man bare trænger til at koble fra og flade ud på sofaen.

Alle for To er en herlig cocktail af klassisk sortkomisk humor, Mick Øgendahl-jokes, platte jokes og en masse interessante historier. Man glæder sig over gensynet med Timo, Ralf og Nikolai samt den lettere fordrukne Kurt Ravn, som alle sammen tager filmen op til det næste niveau og leverer en sjovere, vildere og mere indviklet kupkomedie. Filmen er selvfølgelig en smagssag, men har man kendskab til stjernernes tidligere egenskaber i standup-genren eller blot elsker hjernedød og uventede komiske udskejelser, er Alle for To lige en film for dig.

Bonusmateriale
Her finder man en spændende dokumentar, som går i dybden med selve arbejdet bag filmen med kommentarer fra stjernerne og instruktøren. Man har også mulighed for at se filmen med kommentarspor af Mick Øgendahl og Rasmus Heide, som giver deres kommentarer til filmens forskellige scener. Derudover er der nogle medieklip fra andre shows som en røvfuld trailere, som afslutter udgivelsen på en god måde.

Titel: Alle for To
Original Titel: Alle for To
Premieredato: 21. juni 2013
Instruktør: Rasmus Heide
Skuespillere: Mick Øgendahl, Jonatan Spang, Rasmus Bjerg.
Spilletid: 95 min.
Selskab: Fridthjof Film 2013
Genre: Humor






banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...