Skriv en kommentar
Jacob (Jens Albinus) er manuskriptforfatter og kæmper for at få sit seneste projekt klar til deadline. Han er presset og arbejder sent ud på aftenen. En aften får det dog alvorlige konsekvenser, da han på en mørk landevej kører en mand ned. Det viser sig at være den netop hjemvendte soldat Ali (Igor Radosavljevic), men af frygt for konsekvenserne bliver Jacob ikke og hjælper ham. Ali beder ham om at tage hans taske, og herefter kører Jacob fra stedet og ringer et en ambulance. Tasken indeholder chokerende informationer, som Jacob må bringe videre, og pludselig er han involveret i en sag, hvor han ikke kan overskue konsekvenserne. Der begynder at ske mærkelige hændelser, han ved ikke hvem han kan stole på, og bedre bliver det ikke, da han får at vide, at politi og redningsfolk ikke fandt nogen påkørt mand.
Vi følger Jacob på helt tæt hold, som gennem en linse, der til tider giver en næsten klaustrofobisk fornemmelse. Han er kunstneren, der jagter den perfekte historie, og kæmper med sit eget maniske sind. Vi følger Jacob på jagt efter sandheden, og er dertil fokuserede på at skabe sammenhæng i handlingen, der er opdelt i tre forskellige lag. Det er helt klart en af filmens styrker, som underbygger spændingen. Filmen ender dog efter min mening brat, og efterlader én med lidt flere spørgsmål end godt er.
”Alting bliver godt igen” er instrueret af Christoffer Boe, der er en af Danmarks rigtig interessante instruktører. Han tør bevæge sig uden for mainstream-feltet og gør sine sanselige film fordøjelige med skuespillere i topklasse. Hans film lægger ikke altid lige for, og påkræver sig opmærksomhed selv efter de er slut. Boe har tidligere lavet ”Reconstruction” og ”Allegro”, der begge blev bemærket i udlandet. ”Alting bliver godt igen” er hans 4. spillefilm, der trods sit udgangspunkt i krigen i Afganistan, ikke påtvinger os at tage stilling. Den gør dog det, som film gør bedst. Viderebringer en god historie. ”Historierne lever videre i blandt os, for vi har brug for, at de giver os mål og retning i tilværelsen. Uden historier er vi ingenting”. Christoffer Boe
