Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Hammarskjöld
Hammarskjöld billede

For Evigt
Civil War


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Alting bliver godt igen

18. august 2010 af Kristian Jensen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Alting bliver godt igen billede

Filmen i filmen…

Den danske filminstruktør Christoffer Boe har aldrig gået på kompromis med den kunstneriske integritet i sine film. Hver eneste gang man støder på en film fra Hr. Boe & Co., hvad end det er i biografen eller på hjemmeskærmen, er man ikke i tvivl om, at manden er en af de mest unikke filmskabere i Danmark lige p.t. Filminstruktørens forkærlighed for at dekonstruere sine filmiske fortællinger, ved at lade mediet pege ind mod sig selv, er efterhånden blevet et fast element i Boes værker, der synes at skrige til sit publikum – det her er kun film og ikke andet.

I ”Alting bliver godt igen” møder vi filminstruktøren Jacob Falk, der har en tendens til at blive opslugt af sine egne historier. Midt i et stort filmprojekt kommer Jacob pludselig i besiddelse af en række fotografier, der viser danske soldater, der brutalt torturer afghanske krigsfanger. Idealisten Jacob prøver naturligvis at bringe billederne ud i offentlighedens søgelys, men hvem kan han egentlig stole på? Paranoiaen vokser som en sort blomst i filminstruktørens bryst, og først for sent går den frygtelige sandhed op for Jacob.

”Alting bliver godt igen” er en herlig drilsk thriller, hvor Christoffer Boe leger flittigt med de fortællermæssige elementer, som eksempelvis publikums forståelse af tid og rum. Filmens mange forskellige historie-lag kræver en hel del opmærksomhed fra publikum. Men kan man holde tungen lige i munden, er man garanteret en solid og underholdende oplevelse. Christoffer Boe har formået at skabe en elegant hybrid mellem storstilet kærlighedsdrama og nervepirrende spændingsfilm, og det fungerer 110 %.
Visuelt er filmen ligeledes en skøn fornøjelse. Christoffer Boes faste fotograf, Manuel Alberto Claro, har skabt de flotte og let overbelyste billeder, der tilsammen danner den visuelle ramme for filmens handling. Det er umanerlig smukt at se på, og er i sig selv grund nok til straks at smide filmen i afspilleren.

Den altid seværdige Jens Albinus leverer en af sine bedste præstationer i rollen som Jacob Falk, og flankeres på glimrende vis af prominente navne som Paprika Steen, Nicolas Bro og Henning Moritzen i birollerne.

Jeg nød samtlige af de 90 minutter som ”Alting bliver godt igen” tager, og er man til spænding på første klasse, er filmen et selvskrevet must.

Ekstramateriale
Bonusmaterialet til ”Alting bliver godt igen” består af 5 små featurettes om filmen, et billedgalleri, en trailer samt et kommentatorspor med Journalisten Sophie Engberg Sonne og psykologen Jacob A. Cornett.
Det mest interessante af bonusmaterialet, er uden tvivl kommentatorsporet, hvor filmen gennemanalyseres af Sonne og Cornett, der tydeligvis ved hvad de snakker om. Det er vildt spændende at lytte til, og selv om ideen med at lade en filmanmelder og en psykolog snakke henover en film måske virker lidt mærkelig, så fungerer det helt og holdent. Det skal dog frarådes at se filmen med kommentatorsporet slået til første gang, da Sonne og Cornett er lidt for rundhåndede med informationer omkring filmens handling.

4 ud af 6 ON-Z stjerner til ekstramaterialet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af: SF/Fox

Titel: Alting bliver godt igen
Original Titel: Alting bliver godt igen
Premieredato: 10. august 2010
Instruktør: Christoffer Boe
Skuespillere: Jens Albinus, Marijana Jankovic, Paprika Steen, Nicolas Bro, Søren Malling, Henning Moritzen
Spilletid: 90 min.
Selskab: Alphaville Pictures Copenhagen 2010/Sf-Film 2010
Genre: Thriller


banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...