Boligen fejler ikke noget, men det kræver sin indtjening, og Dave Seville (Jason Lee) lever for reklamebranchen men ånder for sin indre musikerdrøm. Hans gamle buddy Ian (David Cross) har overtaget roret ved et pladeselskab, og Dave øjner en chance for at få udgivet en af sine numre. Men pladebranchen er hård og Dave´s buddy er af samme støbning. Han må slukøret forlade bygningen, og alle de merchandises han fik tilbudt på vej til chefens kontor, bliver nu tilbageholdt. Han får dog øje på en kurv med diverse godter, stjæler den og løber til elevatoren og ned. 3 syngende jordegern skal snart krydse hans spor. De er blevet taget med ”bukserne” nede, deres opmagasinerings træ er blevet valgt til juletræ hos netop pladeselskabet. Træet ankommer med egernene, og da de ser Dave styrte afsted, er det mere hans kurv de falder for.
Hjemme hos Dave, er den nedtrykte stemning en kendsgerning, og musikudstyret må bøde for afvisningen, smidt ud af hoveddøren. Men der er noget der ikke helt er hvad det plejer at være. Og snart må værten indse at 3 jordegern har budt sig selv indenfor. Da han opdager deres sangtalenter, opstår et hurtigt partnerskab. Egernene er kun børn, deres forældre overlod dem til naturen, som det jo er skik indenfor denne afart, så Dave står hurtigt som en faderfigur for de små kræ.
Samtidig rører den gamle ex-kæreste på sig, og har indvilliget i en middagsaftale. Den begynder igen at køre. Specielt da Ian hører den musekvidrende sang, ruller seddelpressen i øjnene. De bliver hurtigt et hit, og den profitorienteret branche har sine egne spilleregler...
En ganske vellykket film, der henvender sig til hele familien. Humoren ligger godt i svingende, og den holder fast i sin stil, fra start til slut. Jason Lee fungerer perfekt som den lidt naive Dave. Også den trutmundede og noget ukendte Cameron Richardson, hvis rolle i forvejen ikke fylder det store. Ambivalent med forhold til David Cross, som ikke helt har pondus til at matche skurkerollen, og specielt den danske stemme af Søren Ulrichs virker tam og utrænet til dette element.
Men filmen er særdeles seværdig, og er fra mindst 4-5 årige og opefter.
Desværre forlyder det at en 2´er på vej (2010), denne fantasiforladte afsporing at dyrke succeshistorier og udvande dem med tynde efterfølgere, i stedet for som Pixar at søge nye historier og nye veje.
Ekstra materialet har bl.a. ”Chip-Chip-Hooray! Chipmunk History” på programmet. Omkring historien om en hårdplaget landmand der smider det hele og prøver lykken med musikbranchen, med stor succes, og bliver faderen for high speed voice, musestemmen, og derefter var succesen brolagt med udsigt til evigheden.
3D effekterne og hvordan animationerne blev til. Ganske nødvendig ekstra materiale, da det fungere i filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
