Når nye film af Ridley Scott kommer på plakaten, er det altid med høje forventninger de imødekommes – ligemeget hvilke genrer han kaster sig over. Om det er sci-fi horrorfilm såsom ”Alien”, futuristisk neo noir i form af ”Blade Runner”, episke storfilm som ”Gladiator”, krigsfilmen ”Black Hawk Down” eller skæve bedragerfilm som vi så det med ”Matchstick Men”, kan hans talent ikke fornægtes. Denne gang forsøger Scott sig med noget så konventionelt som en amerikansk gangsterfilm, bygget på autentiske begivenheder – og vanen tro er der ikke sparet på noget som helst.
USAs underverden i 60'erne er i høj grad styret af den italienske mafia og da politiet tilmed er gennemsyret af korruption, er heroinmarkedet et relativt frit at begå sig i for dem på toppen af kransekagen. Dog ændrer tilstanden sig markant på begge sider af loven, da to profiler træder i karakter – den snu Harlem baseret gangster Frank Lucas (Denzel Washington) og den ubestikkelige politimand Richie Roberts (Russell Crowe). Lucas revolutionerer heroinmarkedet med en ny ren og billig heroin, ”Blue Magic”, samt en kompromisløs forretningsstrategi og ved at holde sig så anonym som muligt. Roberts ry som ubestikkelig politimand flasker sig, sådan at han får tildelt sin helt egen special enhed, der undercover skal bekæmpe netop folk som Lucas. Der er derfor lagt op til et opgør af de helt store, men det er kattens leg efter musen – det kræver nemlig at Lucas opdages, uden at Roberts kommer alt for langt frem i lyset og dermed afslører sig selv...
Hvor Lucas og Roberts lever på hver deres skyggeside af loven, træder paradokset mellem de to ellers forskellige personer langsomt ud af mørket. Ganske vist er Roberts den principstærke betjent og Lucas er den beregnende gangsterboss og i hver deres profession arketypiske, som helt og skurk. Men hver af dem har sympatiske såvel som usympatiske menneskelige sider, såvel som motivation der er til at forstå for alle mennesker. Dette gør ”American Gangster” til et modigt nuanceret portræt af helten og skurken, og underforstået et interessant brud på en konventionel forestilling af god og ond. Deres gerninger er ikke blot psykologisk og professionelt begrundet, men også ud fra en fælles kynisk betragtning om at målet helliger midlet – og i den forstand er det uundgåeligt for både Roberts og Lucas at få blod på hænderne. Det emmer svagt af en kapitalistisk kritik, af den amerikanske drøm. Dog ikke helt så pågående som i ”Godfather” filmene, hvilket klæder en intelligent gangsterfilm der kan trækkes i flere retninger – og dermed også ses som en ren underholdningsfilm.
For ”American Gangster” er virkeligt underholdende, varierende og fremragende udført. Udover et persongalleri med næsten hundrede dialogbåret roller, over hundredeoghalvtreds locations og blændende præsentationer i alle bærende roller. Samt ikke mindst en mesterlig komposition som den gode historie, filmen nu engang er, der får hårene til at rejse sig i ærefrygt. Denzel Washington og Russell Crowe gør det ganske enkelt fantastisk som bølgebrydende paradokser, og i birollerne træder særligt Cuba Gooding Jr. og Ruby Dee frem med usødet saft og kraft. Ingen af personerne er rigtigt til at fatte sympati for – til trods for at deres individuelle styrke fascinerer og opsluger. Der er ingen tvivl om at her er tale om en film fra en mesterinstruktør, der både kan sit kram rent teknisk og som personinstruktør. Det er imponerende hvordan Scott formår at bringe det allerbedste frem i både medie og skuespillere, særligt filmens størrelse taget i betragtning. I mine øjne er den indsats en klokkeklar Oscar værd.
”American Gangster” er en fantastisk film, men ikke et mesterværk på højde med nogle af Scotts tidligere film – trods de interessante narrative indlejringer og den på alle områder fantastiske udførelse. For selvom dette altså er baseret på virkelige hændelser, er historien i sig selv set før i flere filmiske universer – og set den tand bedre. Det er tydeligt at Ridley Scott har skævet til Michael Manns ”Heat”, Sydney Lumets ”Serpico” og naturligvis Francis Fords Coppolas ”Godfather”, både i forbindelse med tematik og opbygning - og det er tre film, som ”American Gangster” mere eller mindre er et potpourri af. Der kan dog ikke herske nogen tvivl om, at dette formentlig er en af årets bedste amerikanske film og at den på alle måder kan anbefales.
