Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Civil War
Civil War billede

For Evigt
Hammarskjöld


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

American Horror Story: Coven (sæson 3)

18. januar 2015 af Kristian Jensen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

American Horror Story: Coven (sæson 3) billede

Blodig magi i New Orleans…

Tredje sæson af den prisvindende gyserserie ”American Horror Story” bliver skudt i gang med et blodigt dødsfald. Teenageren Zoe Benson (Taissa Farmiga) har set sit snit til at få taget sin mødom med sin kæreste. Midt i agten sker der dog det uventede, at kæresten pludselig får voldsomme kramper og begynder at bløde fra alle kropsåbninger. Det viser sig, at Zoe er en vaskeægte heks, der nedstammer fra en lang slægtsrække af troldkvinder. Den slags kan naturligvis ikke tolereres i parcelhusland, og Zoe bliver fluks sendt til New Orleans, hvor hun skal gå på Miss Robichaux's Academy for Exceptional Young Ladies, der er en specialskole for piger med Zoes specielle egenskaber.
På skolen møder Zoe ligesindede piger, der ligesom hende selv er kommet i problemer på grund af deres overnaturlige evner. Men skolen bliver også mødet med brutal ondskab, manipulation og misbrug.

”American Horror Story” tager sit udgangspunkt forskellige temaer, der alle er beslægtet med horrorgenren. I sæson et (2011) var det spøgelser der udgjorde den plotmæssige hjørnesten. I sæson to (2012) var det et sindssygehospital, og i sæson tre er det hekserier og voodoo der er i centrum.
Ligesom i de tidligere sæsoner, flettes der flere forskellige temaer ind i seriens samlede plot. I ”Coven”, som denne sæson er blevet døbt, kommer der eksempelvis flere hentydninger til Frankensteins monster og jagten på evig ungdom.

Seriens to skabere, Brad Falchuk og Ryan Murphy, har som et fortællermæssigt greb, valgt at genbruge de fleste af deres skuespillere gennem alle sæsoner. Dog i forskellige roller fra sæson til sæson. Ideen med genbruge skuespillere kombineret med en konsekvent leg med genrekonventioner, er med til at gøre ”American Horror Story” til et yderst underholdende bekendtskab. ”Coven” er i den henseende bestemt ikke nogen undtagelse.

Skuespillerne gør et glimrende stykke arbejde. Især Jessica Lange og Kathy Bates brillerer, i rollerne som henholdsvis overheksen Fiona Goode og den ondskabsfulde Madame Delphine LaLaurie. De to veteraner portrætterer en sjældent set feminin ondskab, der gang på gang får det til at løbe koldt ned af ryggen på publikum. De to skuespillerinder blev i øvrigt begge belønnet med en Emmy pris for deres præstationer i denne sæson.

”American Horror Story: Coven” er helt på højde med den foregående sæson, der ellers satte barren højt. Plottet er fyldt med uforudsete drejninger, skrækindjagende scenarier og bloddryppende tableauer. Det hele er tilsat en befriende kulsort humor, der gør at det hele ikke drukner i vold og blod.

Ekstramateriale
Der er desværre ikke meget bonusmateriale at finde på DVD udgivelsen af ”American Horror Story: Coven”. Tre små film, der hver især omhandler dele af produktionen. ”Zombie Halloween” omhandler episoden ”Fearful Pranks Ensue", der blev sendt i amerikansk TV på allehelgensaften eller halloween som det også kaldes. I filmen ”Meet Nola” beskrives seriens nye location i detaljer, og i ”Enter the Coven” får man et lidt bredere indblik i seriens tilblivelse.
Bonusmaterialet er underholdende, men desværre også hurtig glemt.

3 ud af 6 stjerner til ekstramaterialet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount

Titel: American Horror Story: Coven
Original Titel: American Horror Story: Coven
Premieredato: 8. januar 2015
Instruktør: Alfonso Gomez-Rejon, Michael Rymer, Michael Uppendahl, Jeremy Podeswa, Bradley Buecker, Howard Deutch
Skuespillere: Sarah Paulson, Taissa Farmiga, Frances Conroy, Evan Peters, Lily Rabe, Emma Roberts, Denis O'Hare, Kathy Bates, Jessica Lange, Angela Bassett, Gabourey Sidibe
Spilletid: 594 min.
Selskab: 20th Century Fox Television 2013/20th Century Fox Film Corporation 2015
Genre: Gyser


banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...