Skriv en kommentar
Rebellerne på Filippinerne holder det amerikanske militær i et jerngreb. Hver gang forsyninger bliver transporteret rundt, bliver konvojen angrebet, og forsyningerne går tabt. Joe er netop blevet udstationeret på Filippinerne, og da han under sin første mission, ser en kvinde blive slået af rebellerne, går han løs på dem. Desværre bliver 4 af hans kammerater dræbt, og Joe får den typiske opsang af sergenten. Undersøgelsen af Joe viser dog, at han intet kan huske fra sit liv før en eksplosion for 4 år siden. Rebellerne har en ninjagruppe der har observeret Joe i nærkamp, og de har konkluderet at han er oplært i Ninjitsu, en kampsport som asiater ellers ikke må lære vestlændinge. Da rebellerne ligeså styrer ledelsen i militæret, beslutter de sig for, at Joe er for farlig at lade leve.
Ah, de dejlige 80’ere hvor heltene var udødelige muskelmænd. I dag er actionfilm af en helt anden rang, hvor man nærmest bruger antihelte der ufortjent kommer til deres sejr, blot for at publikum skal kunne identificere sig med dem. The Cannon Group er et filmselskab der i 80’erne udgav en masse amerikanske ninjafilm, som naturligvis var dybt inspirerede af 70’ernes Hong Kong film som bl.a. Sonny Chiba deltog i. ”American Ninja” er måske deres mest vellykkede film til dato, og har ligeså opnået velfortjent kultstatus. Lige fra starten af er vores helt Joe en mand nærmest uden ord, han lader sine næver og ben overtage de fleste samtaler, og det er en helt lige efter min smag. Han får sig hurtigt en kammerat ved navn Jackson, men ikke før han har bevist overfor ham og resten af hans gruppe, at han er fremragende i nærkamp, hvilket resulterer en kampscene der nærmest er på højde med den berømte ”tag så de solbriller på” scene fra ”They Live”. ”American Ninja” er naturligvis en drengerøvs film spækket med ninjaer, kastestjerner, laser der bliver skudt ud af deres knoer og mange andre dybt underholdende ting. Det er med andre ord ikke en film man sætter på sammen med sin kæreste, og ser for skuespillet og historiens skyld. Næh, koreografien er det vigtigste i denne film, og den er skam helt i orden, selvom man måske ville ønske, at instruktøren var lidt bedre til at filme end han er.
Dette er Micahel Dudikoffs gennembrudsfilm, hvor han i rollen som Joe giver den hele armen. Dudikoff er muligvis den første amerikanske kampsportsskuespiller der slog igennem, og derved kan man takke ham for at bane vej for skuespillere som Jean-Claude Van Damme og Steven Seagal. Dudikoffs skuespil er ikke ligefrem fremragende, men hvis det var det, havde vi nok heller ikke set ham i film som denne. Til gengæld er han dygtig til at dele øretæver ud, og det er det der tæller. Steve James er en mørk mand der nærmest sammen med Dudikoff dannede et makkerpar i deres film sammen. Han fortsatte sin rolle i flere af ”American Ninja” filmene (de andre kommer op til anmeldelse her på siden snarest), og var ligeså med i den udmærkede ”Avenging Force” med Dudikoff. Selvfølgelig har Joe også en kærlighedsinteresse i filmen, og det er såmænd den pige han redder i starten af filmen. Hun hedder Patricia Hickock og bliver spillet af Judie Aronson, en køn pige men desværre en langt værre skuespiller end Dudikoff og James, hvilket nok også viste sig tydeligt i de roller hun fik efter ”American Ninja” – nemlig biroller i mindre Tv-serier. Instruktøren har jeg kort været inde på, og udover at instruere denne film, har han instrueret adskillige lignende film – deriblandt den førnævnte ”Avenging Force”. I ”American Ninja” havde Firstenberg stadig meget at lære, og med tiden blev han da også en dygtigere instruktør. Det gik bare for langsomt, hvilket betød at hans karriere tog en drejning i den forkerte retning.
”American Ninja” er bestemt stadig en seværdigfilm for folk der elsker 80’ernes og 90’ernes kampsportsfilm - eller sågar bare platte actionfilm generelt. Jeg havde ikke set denne film siden jeg var barn, og jeg må indrømme at jeg stadig synes den holder vand. Selvom Michael Dudikoff aldrig kom op på siden af Jean-Claude Van Damme, er ”American Ninja” en fin film og sikkert mandens bedste. Det anbefales at se denne film sammen med resten af drengene og med en øl i hånden.
Der er desværre intet ekstramateriale på denne udgivelse, og så er lyden sågar også kun i Stereo. Det er synd, især når man ser at den engelske udgivelse der er på vej, har det hele.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:On Air Video.
