Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Civil War
Civil War billede

For Evigt
Hammarskjöld


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Amerikansk Avantgardefilm – fra surrealisme til poesi og politik

10. juli 2016 af Nikolaj Sonqvist

5 stjerner Skriv en kommentar KØB BOGEN HER

Amerikansk Avantgardefilm – fra surrealisme til poesi og politik billede

Avantgardistisk mursten

Amerikansk Avantgardefilm - Fra surrealisme til poesi og politik. Sådan lyder titlen på Lars Movins mastodont af en bog, der nok er en af de mest grundige og historie-detaljerede filmvidenskabelige bøger, der er udkommet herhjemme. Hvor de fleste kødelige vil stå af alene på ordet ”Avantgardefilm”, så beskæftiger Movin sig med den amerikanske af slagsen og så (stort set) kun i perioden 1955-70. Vi har altså med en bog at gøre, der ikke kun belyser en filmisk æstetik og stil i USA, men kun i dens, nuvel vigtigste, men mindre del af filmhistorien. Med over 600 sider leverer Movin en særdeles glimrende indføring i avantgardefilmen, der må blive en vigtig spiller i den fremtidige filmvidenskab.

Forfatter og filminstruktør Lars Movin har specialiseret sig i amerikanske avantgardekunst i blandt andet Beat - på sporet af den amerikanske beatgeneration (2008), men også om danske kulturelle ikoner som medredaktør på Dan Turèll - hele historien og Alt er i billedet om Jørgen Leth. Som hans seneste kunstbibel Amerikansk Avantgardefilm illustrerer, er Movin ”the go-to-guy” i Danmark for den amerikanske kunstscene og kulturhistorie. I hver fald når det kommer til film.

Nogle af de vigtigste personligheder bogen stifter bekendtskab er først og fremmest Jonas Mekas og hans New American Cinema Group, der i den grad var forgangsmand for den amerikanske avantgarde og som forsøgte at revolutionere filmmediet. Senere stifter vi bekendtskab med blandt andet Stan Braghage, Andy Warhol, Harry Smith, Joseph Cornell, Kenneth Anger og George Kuchar. Det er selvfølgelig ikke tilfældigt at Movin tager fat i perioden 1955-70 som udgangspunkt for bogen. Tiden var en samfundsmæssigt turbulent tid, hvor kunsten blev heftigt debatteret og underlagt restriktioner fra myndighederne.

Amerikansk Avantgardefilm er en gennemarbejdet bog, hvor Movin iscenesætter den filmhistoriske indholdsparaply både præcist og kontant. Bogen sørger for at skildrer det mest basale filmkendskab og filmhistorie, før den for alvor begynder at kortlægge den amerikanske avantgardefilm efter 1945 gennem nedslag i de væsentligste strømninger og med portrætter af de centrale filmmagere og værker. Dernæst bevæger den sig mod efterkrigstidens psykodramaer, 50‘ernes poetiske værker og til 60‘ernes politiske og tabusprængende undergrundsfilm. Bogen er baseret på mange års research samt Movins egne interviews med frontfigurer inden for genren.

Det lykkedes i hvert fald for Movin at sælge den avantgardistiske filmgenre på hans levende og velformuleret sprog. Som det ofte er kunsten altid mere spændende at snakke om end kunsten selv, og det formår Movin at gøre til fulde. Forfatteren udfolder sig som historiefortæller på en tilgængelig, letlæselig underholdende facon i et historisk felt, der kan være vanskelig at gå til. Måske er værket ikke så kritisk men mere en fortællende hyldest til den kunstneriske brydningstid.

Amerikansk Avantgardefilm er et fænomenalt oversigtsværk over den amerikanske avantgardefilms epoke leveret både levende og kærligt.

Titel: Amerikansk Avantgardefilm – fra surrealisme til poesi og politik
Original Titel: Amerikansk Avantgardefilm – fra surrealisme til poesi og politik
Premieredato: 10. juli 2016
Genre:


banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...