Amy er en pige på vej mod de tredive. Hun er smuk, rig og klog, men har det problem, at hun har skrevet bogen ”Why Love Doesn’t Work”, hvori hun advarer kvinder mod de brunstige mænd, der kun vil have sex og forsvinder, når de har fået det. Problemet er, at Amy egentligt gerne vil have en kæreste, og da hun møder radioværten Matthew, har vi balladen…
Selvom han i radioen er hård og pågående, virker Matt som en ærlig og ligefrem fyr, som Amy falder for. Men kan Amy få tingene til at fungere med en af de mænd, som hun selv advarer andre imod? Og kan hun opretholde sin status som single-guru, imens hun kærester rundt og drømmer om fremtiden med en af det modsattte køn?
Filmen er en typisk romantisk komedie uden kanter af nogen art. Da Amy kun ti minutter inde i filmen møder Matt, tænker man, at så må der da være et eller andet tvist i plottet, for resten af filmen kan da ikke bare handle om de to… men jo, det kan den.
”Amy’s Orgasm” så er forudsigelig, og historien er så tynd, at man synes, at 83 minutter er for langt. Den forsøger at køre med på den jeg-er-single-i-storbyen-bølge, som ”Bridget Jones’ dagbog”, ”Ally” og ”Sex and the City” har defineret, men selvom der da er et par morsomme scener i ”Amy’s Orgasm” kommer den ikke op på siden af sine forbilleder, og hvis man er i humør til single-tøse-komik, gør man bedst i at leje ”Bridget Jones’ dagbog” eller tænde for tv, når ”Ally” og ”Sex and the City” bliver genudsendt igen igen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
