Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Analyze that (DVD)

11. december 2003 af Aino Bredtved

3 stjerner Skriv en kommentar

Analyze that (DVD) billede

Robert de Niro og Billy Crystal gør det igen…

Paul Vitti (Robert de Niro) er gangsterboss, og sidder i fængsel på grund af noget, som må være sket i den første film – hans liv er ikke særlig sikkert og han ringer til sin tidligere psykiater Ben Sobel (Billy Crystal) – mens han sidder i kirken under sin fars begravelse.
Nogen er ude efter ham, og han forsøges dræbt, hvorefter han tilsyneladende går fuldstændig ”gakgak” – enten sidder han fuldstændig katatonisk eller også bryder han ud i sange fra West Side Story, han er så langt ude, at fængselsvæsenet beslutter at tilkalde Ben.

Ben og hans kone (Lisa Kudrow - ja, Phoebe fra Venner) lever et helt almindeligt liv, og er ikke meget for endnu en gang, at have forbindelse til den organiserede underverden. Men siden Vitti’s sindssyge er så ekstrem, indvilger Ben modstræbende i at komme og foretage en række psykologiske tests på Vitti – og her kommer faktisk det sjoveste i hele filmen. Jeg fortæller ikke, hvad der sker, det bør man selv opleve, men morsomt er det!

Ingen psykologiske tests giver resultat og Ben tildeles den tvivlsomme ære, at ”babysitte” Vitti. Han bliver nemlig udnævnt som ”midlertidig statslig institution”, og får Vitti i sin varetægt, med ansvar for hans integrering på arbejdsmarkedet. Vel ude i bilen finder Vitti dog pludselig sit gamle jeg frem igen Og hvordan får man lige en tidligere gangsterboss til at arbejde hos den lokale bilforhandler – man kan prøve at forestille sig, hvordan han affinder sig med kundernes opførsel, nu bliver man jo ikke mafiaboss af ingenting, og han har været kriminel siden han var 12 år…
Han bliver også ansat som konsulent på en film omhandlende amerikanske italienere, og pludselig begynder nogle af de gamle drenge fra mafiaen at dukke op.

Der er adskillige pudsige indfald, bl.a. har Vitti temmelig højlydt sex med ”en gammel bekendt”, de får både ødelagt Sobels nattesøvn og overdøvet gæsterne ved Sobels selskab. Vitti kommer oven i købet rendende med hele klokkeværket dinglende lige foran de fine forstadsfruer, der virkelig får noget at tale om til fremtidige selskaber *S*

Under rulleteksterne kører i øvrigt nogle vanvittigt sjove fraklip – nærmest det allersjoveste i hele filmen.

Jeg må jo med skam tilstå, at det endnu ikke er lykkedes mig, at se Analyze this - eller Familieterapi som den hedder på dansk. Godt nok er rækkefølgen spoleret, men den bliver jeg næsten nødt til at se nu, den første af en række film er jo oftest den bedste. Mange gange kan man altså ikke koge mere suppe på plottet – jeg er selv lidt vild med både Rambo-, Die Hard- og Rocky-filmene, men synes helt klart, at de første par stykker er de bedste.

Robert de Niro spiller jo som altid fortrinligt – hvem husker ikke hans præstation i filmen ”Awakenings, hvor han netop spillede en katatonisk mand, der ved hjælp af et nyt medikament vågner op fra et liv som ”Zombie” – eller fra andre store film som Goodfellas, Cape Fear og utallige andre – han er i sandhed en af vor tids største skuespillere!

Billy Crystal er per definition morsom! Efterhånden er han sluppet af med kun at blive husket som den homoseksuelle Jody i tv-serien Skum/Soap, man siger ikke længere ”Billy hvem?” Man må nødvendigvis nævne film som ”Da Harry mødte Sally”, ”Herretur (City Slickers) og ”Smid mor af toget. Han er virkelig i besiddelse af et særdeles komisk talent, og spiller forrygende som Ben Sobel.

Lisa Kudrow spiller fint, som den lidt irriterende Laura Sobel. Jeg er vild med hende som Phoebe i Venner, og som dum blondine sammen med Mira Sorvino i filmen om Romy og Michelles high school re-union – jeg husker ikke lige den danske titel. Hun har virkelig en evne til at spille naiv/sød – egentlig imponerende når man tænker på, at damen faktisk er uddannet forsker i biologi som sin far og bror – der fik de den - dem, der betragter blondiner som dumme.

Filmen er sjov men der er intet stort og overraskende plot, faktisk er den ret forudsigelig, men det bliver det ikke mindre morsomt af. Filmen får 3 stjerner. God til en hyggeaften i sofaen.

Ekstramateriale:

Kommentarer fra filmens instruktør Harold Ramis, der også har instrueret Analyze this, En ny dag truer og den små-latterlige Forhekset med den smukke men, efter min mening, talentløse Liz Hurley - se evt. undertegnedes anmeldelse af Sara’s søde hævn med selv samme frk. Hurley i hovedrollen.
Ramis virker lidt kedelig, jeg tog mig i hvert fald et par indvendige tjek af øjenlågene under kommentarerne – han er ikke videre inspirerende, men får fortalt noget om de overvejelser man gjorde undervejs.

The making of.. – er underholdende, med skuespillernes egne fortællinger om det, at lave filmen.
Udmærket, og ganske interessant.

Trailer – som trailers nu engang er – helt i orden.

Interaktive menuer – helt i orden, smart nok.

Sceneadgang – jeg troede det var standard på alle DVD’er?

Ekstramaterialet får 3 stjerner, fordi det ikke er noget særligt men egentlig ok.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.

Titel: Analyze that
Original Titel: Analyze that
Premieredato: 4. november 2003
Instruktør: Harold Ramis
Skuespillere: Robert de Niro, Billy Crystal, Lisa Kudrow
Spilletid: 92 min.
Selskab: Warner Bros, Sandrew Metronome 2003
Genre: Humor
Link: http://www.analyzethatmovie.com




banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...