Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Angora By Night - sæson 2

27. oktober 2008 af Jesper Poulsen

6 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Angora By Night - sæson 2 billede

Det' bar' mega-uhyg'li'...

Så er de her igen, alle de skæve eksistenser og en håndfulde nye til.

Da Drengene Fra Angora i sin tid løb over skærmen, endte satire-serien som gedigen kult-materiale. Specielt det vanvittige cykelhold Team Easy On, som tog alle midler i brug for at komme til at deltage i selveste Tour De France, gik sin sejrsgang og som fik alle i miles omkreds til at sige ”sadaneme” og ”liderkarl”. Man husker jo nok også Henrik Solgaard, hyggepianisten som kunne spille alle sange (ifølge ham selv) og hans modstykke Kåre, der var frygtelig glad for en bette øl og frasen ”nemlig ja”. Vi sang med på Øresundsvisen, fulgte med i Baunes Brevkas’ og oplevede hus-komikeren Dan i hans kamp for at lave noget der var rigtig sjovt?!?! Da ballet var ovre, gik Rune Tolsgaard, Esben Pretzmann og Simon Kvamm i en lille humor-dvale. Simon skulle jo pleje bandet Nephew, mens Rune og Esben forsøgte sig med kammer-komik via ”Teatret Ved Ringvejen”. Var de glade dage ovre? Havde drengene toppet? Ville Angora nogensinde blive Angora igen?

Svaret er nej! Drengene Fra Angora var i en kaliber for sig. Når pjalterne igen blev smedet sammen, ville man skifte boldgade. Nøjagtig som man i helt gamle dage gjorde med tv-serien om rockerklubben ”Svinene” og skiftet til Angora-miljøet (om end Baune er et levn fra dengang). Dog var der stadig en lille flig at spore, da Angora By Night troppede op på skærmen. Men nu skulle man vende sig til studie-programmer med sære gæster (lidt a la Casper & Mandril-aftalen) som f.eks. antik-handleren Helge Tørnæs som solgte en masse lort til mange penge. Der var jo også det tyske fænomen Sylvian Augenthaler fra Köln, som skulle lære knægtene at lave godt tv. Naturvejlederen Rolf Engels som var en knag til at lege gemmeleg. Og hvem husker så ikke hus-orkestret Heksens Pissemand med de makabre sange og alt og intet? Man skulle lige vænne sig til den nye form, men så var folk også ombord i det absurde univers.

Her er vi så ude i sæson 2 af Angora By Night. Simon præsenterer løst og fast en række indslag og musikvideo’er hvor der er rigeligt med et prik i siden til f.eks. Lars Lilholt og Rasmus Nøhr. I AssJack laver K.E., Heine og PipHans stunts som kræver stærke nerver at overvære. Hos ”de overlevende fra sæson 1”, nemlig Ole og Allan, de siamesiske tvillinger, kan man høre nye historier om hvor svært det er at gebærde sig med et stykke kød hængende i vejen for sine ønsker og gøremål. Alt sammen flankeret af Simons to, meget velvalgte, assistenter: legetøjforhandleren Carsten Mølby, som i sæson 1 havde travlt med at sluge både en mobiltelefon og et par briller + Jan Krabbe, gyserforfatter af Guds nåde, selvom det næsten altid ender lykkeligt til sidst. De to er virkelig en gave til sæson 2. De helt rigtige kontraster at stille over for hinanden, og tilmed en opgave som kan give Simon sved på panden, når han skal holde skidt fra kanel mellem de to. Som de 10 afsnit forløber lærer man mere og mere om de sære typer, som overalt har fået en fan-base der vil noget. Mange elsker den hæse Jan Krabbe for hans modværge, som sjældent virker og folk forguder snakketøjet Carsten Mølby for alle hans referencer og liflige skålen i portvin. Hvis du ikke kan tåle at se grandvoksne mænd pisse på en bakke pommes frites, så er Angora sæson 2 ikke noget for dig. Men er du tilhænger af satire på sit maksimale grundlag, så er her masser at hente. Du kan se de herrer diskutere politik, skrive venindebøger og lade sig rive med i fodboldstemning (det ender godt nok i håndgemæng). Og mangler du input til rigtig hygge, så lad dig inspirere af Carstens mexicaner-hat med chips og dip. Lad også 10 afsnit efterlade dig med åben mund og polypper, når Jan har leveret den allersidste omgang gys, hvor en rådden zombie-hånd spiller en central rolle…

Egentlig tænker man nok at det må have været ufatteligt sjovt at arbejde med så meget humor i sin dagligdag. Men dokumentaren ”Bøjet I Neon”, viser det stik modsatte. At SKULLE levere humor gang på gang, har været vanskeligt for de tre angorianere. Hvem havde nu travlt med at kontrollere hvem, og hvornår blev det for meget slap-stick, synes de selv produktet var sjovt, synes seerne, hvem bremser processerne og hvem synes ligeglad? Bølgerne har gået højt, og undervejs trues der indirekte med et ophør af samarbejdet. Et yderst interessant billede på et forløb som har haft mange knolde på vejen mod succes. Ekstra materialet indeholder også 3 nye afsnit af AssJack som bl.a. omfatter en mus og en leverpostejmad. Der er også 4 nye dugfriske afsnit med de to bøsser Tommy og Gerdt samt en hard-core version af Hr. Fjumregøj – det danske svar på Mr. Bean – og hans kamp for en tærte!

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
Luften er tung af god værkstedshumor og Angora By Night sæson 2 er på sin egen lille finurlige måde et festfyrværkeri inden for sin genre, hvis man altså kan skelne mellem de forrige ombæringer fra Angoras land. Derfor venter der her intet mindre end en topkarakter.

Titel: Angora By Night - sæson 2
Original Titel: Angora By Night - sæson 2
Premieredato: 7. oktober 2008
Skuespillere: Simon Kvamm, Esben Pretzmann, Rune Tolsgaard, Jesper Rofelt
Spilletid: 320 min.
Selskab: DR2 Satire, Angora Film & TV, 2008
Genre: Humor





banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...