Anja og Viktor- Brændende Kærlighed
19. januar 2007
af
Ellen Norvang
Anja og Viktor 4 (!) skal hive publikum i biografen denne weekend, men spørgsmålet er om publikum er mættet med indblik i Anja og Viktors liv!?
Regner Grastens produktionsselskab har presset citronen til det yderste og saft er der ikke meget af tilbage. Forfatteren Dennis Jürgensens oprindelige idé og mening med Anja og Viktors liv er blevet misbrugt og fordrejet (selvom Jürgensen har haft en finger med i manuskriptet) og vi er nået et godt stykke længere ud end gymnasieårene og det uskyldige hik.
Vi er nu nået til det punkt i parrets liv hvor et lille barn må være på sin plads, så de kan blive til en rigtig familie.
Viktor har fundet sit drømmejob og er blevet brandmand, mens Anja er ved at være godt træt af at hun stadig er telefonpasser efter 4 år på et reklamebureau. Anja opdager en dag at hun er gravid og alt er idyl til hun pludselig bliver forfremmet på jobbet og problemet barselsorlov kommer på banen. Aftalen mellem Anja og Viktor bliver at Viktor bliver den der tager barselsorloven, men jo mere tid der går føler Viktor hans manddom bliver hægtet af. Noget må gøres.
Skuespillet mellem Anja og Viktor er som det plejer og som det skal være og Tommy Kenter er ikke så værst som brandmajor. Dog er Viktors venner på grænsen til det irriterende og ligegyldige.
Det værste er ikke så meget skuespillet. Filmen er simpelthen så søvndyssende kedelig at selv den mest sarte vil kræve mere action.
Så hellere følge med i TV Danmarks føljeton ”De Unge Mødre” end være vidne til hvordan Anja og Viktor klare rollen som forældre for mere kedeligt og urealistisk kan det næppe være.
Der er ikke noget galt med den klassiske opbygning med et problem der skal løses før idyl igen kan træde til, men der skal nye boller på suppen. Anja og Viktor er blevet alt for middelmådige og kedelige.
Det bliver næppe mere spændende når vi når til Anja og Viktor på plejehjem!?
Titel: Anja og Viktor- Brændende Kærlighed
Original Titel: Anja og Viktor- Brændende Kærlighed
Premieredato: 19. januar 2007
Instruktør: Niels Nørløv Hansen
Skuespillere: Sofie Lassen-Kahlke, Robert Hansen, Tommy Kenter, Mira Wanting
Spilletid: 93 min.
Selskab: Regner Grasten Film, 2007
Genre: Humor
Link:
http://www.anjaogviktorfilmen.dk
23. januar 2007 - heidi dehlsen
Okay film!
25. januar 2007 - Kirsten Nielsen
Jeg glæder miig meget til at se den ! :D
29. januar 2007 - Hanne Pedersen
En god, sjov, sød film, Sofie og Robert spiller rigtig godt sammen. Den bedste film i serien indtil videre.
29. januar 2007 - pia sroka
Min søn har været inde og se den, og synes den var god
29. januar 2007 - Keld Hansen
Den er skide dårlig !!!!!
29. januar 2007 - Karsten Hansen
Ja der er åbenbart meget delte meninger.Jeg synes den var ret underholdene,nok en mening som mange mænd vil rynke på næsen af.
29. januar 2007 - Elna Rita Hansen
Den er ok, der vil nok være mange delte meninger men tag selv ind og se den og døm så hvad i selv syntes, det er mit råd
1. februar 2007 - Kamilla Palbjørn
snig premiere i Århus Biocity, nice med brandmænd til at rive billeterne
1. februar 2007 - Susanne Stengaard
"Anja" og "Viktor" spiller altså bare godt sammen. Nr. 4 er en af de bedste i serien, efter min mening
5. februar 2007 - anne lise hinke
den bedste af Anja 0g Victor filmene.Den viser at kønsrollemønsteret stadig er et varm emne.
6. februar 2007 - Camilla Rømer
synes også den er god, ingen dybere mening, men en underholdende film, der skal ses
5. marts 2007 - Torben Klint
Den er da vist lidt for tynd. Der er vist klemt så meget ud af den historis som man overhovedet kan.......
5. marts 2007 - heidi dehlsen
Okay film, men ikke meget indhold!
7. marts 2007 - Tanja Pinderup
Må sige jeg blev skuffet, havde forventet noget mere, ikke en film jeg vil huske ret længe.......
7. marts 2007 - Jesper Antonsen
Synes det var en god film. Man skal jo huske på, at den skal passe ind i Anja & Viktor-ånden. Man bør vide hvad man går ind til, og på den baggrund bliver man bestemt ikke skuffet over den. Vi var 4 afsted, og vi synes alle det var en både god og sjov film. Tommy Kenter er perfekt i rollen som brandchef. Det var nu også sjovt at se sig selv på det store lærred :D
16. marts 2007 - Per Johansen
Det er den første Anja og Viktor film, jeg ser. En film, jeg kan anbefale. Vi var hele familien afsted og ingen af os blev skuffede.
16. marts 2007 - Keld Have Eriksen
Nu er det ligesom slut med den række af film, da de er ved at være lidt for kedelige med alt for mange gentagelser til de forrige Anja-Viktor film.
17. marts 2007 - Gitte Balshøj Knudsen
EN RIGTIG HYGGEFILM