Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Anna Pihl – Med ord som våben. Sæson 2.

20. juni 2007 af Henrik Andersen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Anna Pihl – Med ord som våben. Sæson 2. billede

Så er det muligt at se eller gense hele 2. sæson af den Danske politi serie om Anna Pihl, og hendes liv både privat og på arbejde. 2. sæson er en vellykket opfølger til den populære første sæson.

2. sæson af Tv-serien om Anna Pihl, er ligesom den første sæson flot præsenteret i en 3 fløjet indpakning, og består af 3 DVD skiver. Den første sæson om livet på og omkring Bellahøj politistation tiltrak den Danske befolkning med et gennemsnitlig seertal på omkring 1.415.000 seere pr. afsnit, og ligeledes gjorde 2. sæson.

2. sæson starter noget tid efter første sæson. Anna Pihl er stadigvæk betjent, men er nu også blevet uddannet indenfor det særlige forhandlerkorps, der må rykke ud i svære situationer, som ved gidseltagning og ligende ubehagelige situationer som den menige betjent ikke er uddannet til at klare.
På hjemmefronten er Anna Pihl stadigvæk kærester med kollegaen Martin, der dog må se sig nødsaget til at sige sin stilling op på grund af dårligt helbred. Det tager hårdt på ham psykisk og han har svært ved at overskue at være i et forhold. Anna Phils broder der skal sidde i fængsel, efter at have været indblandet i et færdselsuheld under påvirkning af alkohol, får lov til at afsone sin straf med elektronisk fodlænke på hjemme hos Anna og Jan. Jan er ikke begejstret for ideen, for han har nemlig travlt med hans nye lesbiske samlever som han skal have et barn sammen med. Alle har deres problemer at slås med og Anna Pihls far må også sande at det kan være svært at blive forfatter, specielt hvis hans læsere ikke kan lide ham. Men 2. sæson handler ikke kun om Anna og hendes liv. Flere afsnit omhandler også hendes kollega Mikala og hendes familie. Mikala opdager, at der bliver solgt stoffer på hendes søns skole og tager derfor loven i egen hånd. I bedste Charles Bronson stil ser hun rødt, og hendes hævn skaber rystelser igennem hele det Danske politi korps. Anna Pihl kommer i den forbindelse på hendes livs hårdeste opgave. Desuden er der også gensyn med de kærlige betjente på Bellahøj station. Blandt andet KGB der har fået en kæreste som skal skrive en opgave om livet på stationen. KGB må også tage sine små racistiske holdninger op til revision, da hans nye makker viser sig at være 2. generations indvandre.

Der er 2 instruktører på 2. sæson. Den ene er Morten Arnfred der også instruerede flere afsnit i 1. sæson. Morten Arnfred har utallige film på sit CV, blandt andet: Johnny Larsen, Den store dag, Lykkevej og Der er et yndigt land. Desuden har Morten Arnfred været medinstruktør på Lars Von Triers Riget, og har også været episode instruktør på Tv-serierne Forsvar og Taxa.
Den anden instruktør er Mikkel Nørgaard. Mikkel Nørgaard har instrueret flere episoder af Casper Christensens populære serier Klovn, og Langt fra Las Vegas. Han har desuden været Second Unit Director på film som Ørnens Øje og Konge Kabale.

Adam Price er hovedforfatter på Anna Pihl. Han er en dreven forfatter der har stået bag andre Tv-serier som Nikolaj og Julie, Taxa og den gode, den onde og den virkelig sjove. Han har også filmmanuskripter til Babydoom og Mor(d)i mødregruppen bag sig. Desuden har Adam Price også skrevet en del teaterstykker og været ansat på TV-2 som dramaredaktør. Som medforfattere på flere afsnit har Adam Price haft Dorte Høgh, Carsten Rudolf, Stefan Jaworski og Jesper Malmose.

Charlotte Munck der spiller hovedrollen som Anna Pihl er voksede op i Ørsted på Djursland. Hun blev uddannet på skuespillerskolen ved Odense Teater med afgang 1998 og fik sin spillefilmsdebut i Martin Schmidts gyser "Kat".
Charlotte Munck har haft mange roller på film, teater og TV. På teatret har hun spillet i forestillinger som "Festen", "Ivanhoe", "Cabaret", "Misantropen" og "Simon". På film har hun haft roller i novellefilmene "Hvornår kommer strygerne" og "Le Grande Finale". Mange kender hende fra filmene "Den eneste ene", "Kongekabale" og fra filmen "En kort, en lang" i 2001, hvor hun forelsker sig i den homoseksuelle Jacob. Filmrollen gav hende en Robert og en Bodil-nominering som bedste kvindelige hovedrolle. På TV har hun medvirket i "Taxa", "Rejseholdet" og "Ørnen". Charlotte Munck er også sangerinde og har optrådt på Copenhagen Jazz Festival. I 2005 fik hun Clara Pontoppidans Hæderslegat.

Claes Bang spiller Anna Pihls's kæreste og kollega Martin. Claes Bang er uddannet på Statens Teaterskole i 1996. Han debuterede samme år på børneteatret Skægspiren. Han har haft i forskellige roller på Det Danske Teater, Husets Teater og Århus Teater. Desuden har han haft stører og mindre roller i En Soap, Far til fire gir aldrig op, Nynne og Regl nummer 1.

Paw Henriksen spiller Anna Pihls noget anderledes kollega Kim G. Blomberg. Paw Henriksen er uddannet på Statens Teaterskole 2000. Han debuterede i filmen "Tøsepiger", hvor han spillede Carl. Han huskes for sin rolle som Nikolaj Faber i TV-serien "Hotellet" fra 2002. Desuden har han medvirket i film som: Ambulancen, brødre, Kinamand, Anklaget og Bagland.

2. sæson af historien om den stærke kvinde Anna Pihl, der både kan være barsk strømer og følsom husmor, tager fin tråden op fra den første sæson. Alle hovedekarakterene er allerede blevet præsenteret. Vi kender dem på forhånd, og de er et kærkommen gensyn. 2.sæsons afsnit handler selvfølgelig om forskellige ting hver især, men der kører flere gennemgående historier der rammer det hele ind og er med til at bevare spændingen i alle 10 afsnit. Specielt historien om Mikala der på egen vis fører selvtægt imod den Københavnske narko undergrund er spændende og samtidig rørende fortalt.

Nedenstående er en kort gennemgang af de 10 afsnit som danner sæson 2. Hvis du endnu ikke har set serien, kan der være oplysninger, der vil ødelægge plottet og derfor bør du være varsom med at læse de små referater af afsnittene.

Afsnit 11: Uønsket narkoman.

Anna Pihl kommer på sit første job som forhandler, da en narkoman går amok i en døgnkiosk og tager et gidsel. Nu må Anna se om hun kan bruge hendes teoretiske uddannelse i praksis. På stationen møder KGB for første gang sin nye makker, Karim, der er 2. generations indvandre. Noget af en overraskelse for KGB.

Afsnit 12: Drenge, der elsker fodbold.

Anna og KGB kører en nat en meget beruset FCK fan hjem. Det viser sig, at han er medlem af en voldelig fodbold bande, der ofte laver ballade til kampene. Det viser sig også at den unge mand er pædagogmedhjælper på Annas søns fritidshjem, hvilket stiller Anna i en situation hvor det kan være svært at holde mund og opfører sig professionelt.
Samtidig får Martin en besked fra lægen der vender op og ned på hans liv.

Afsnit 13: En bøn for Dan Larsen.

Annas Broder er i det lukkede fængsel på Blegdamsvej. En anden fange truer med at kaste sig ud fra taget og nu må Anna Phil igen i gang med hendes forhandler metoder, der denne gang indebære blandt andet en pose slik.

Afsnit 14: Øje for øje. Del 1.

En pige bliver skudt ned under et narkoopgør på Vesterbro. Anna og Mikala er tilfældigvis i nærheden da det sker, men kan intet gøre. Mikala har også problemer der hjemme. Hun er nervøs for hvad hendes søn Tobias går og laver i fritiden. På stationen afholdes der afskedsreception for Martin, hvilket ikke er nemt for ham.

Afsnit 15: Øje for øje. Del 2.

Den unge pige der døde under narkoopgøret skal begraves. Hendes forældre er ulykkelige og hendes far og onkel truer med at tage sagen i egen hånd hvis der ikke snart sker noget i opklaringsarbejdet. De tager de mistænkte som gidsler, og så må Anna og hendes kollegaer på ny se om de kan rede trådende ud.
Martin kan ikke forlige sig med, at han ikke kan arbejde som betjent mere. Han bliver restløs, og det går ud over hans forhold til Anna, og situationen tilspidses.

Afsnit 16: En dreng forsvinder. Del 1.

En 14 årig dreng er blevet kidnappet. Hans forældre der er velhavende er villige til at give gidseltagerne de 20 millioner kr. de beder om, men vil helst ikke samarbejde med politiet omkring det. Drenges far insisterer på selv at aflever pengene, hvilket ikke kommer til at gå helt efter planen, og snart er gidseltagerne og deres gidsel på vej til Sverige, stærkt forfulgt af Anna.
På Tobias skole er der nogle nye amfetamin piller i omløb, og Mikala er nervøs for at hendes søn skal føle sig fristet til at prøve dem. Han tager selv over på skolen for at se hvad der foregår.

Afsnit 17: En dreng forsvinder. Del 2.

I Sverige indhenter Politiet gidseltagerne der forskanser sig i en hytte i skoven. Det Svenske politi tager over, og her møder Anna, Daniel, som hun blev uddannet af under forhandleruddannelsen. Deres følelser for hinanden blomstre og der er nyforelskelse i luften.

Afsnit 18: Under mistanke.

Under en narkorazzia finder politiet en stor mængde kokain. Men noget af det forsvinder og Kim, Mikala, Karim og Anna er under mistanke for at have taget det. Rejseholdet bliver sat på sagen. De ved mere end de i første omgang vil ud med, men afslører dog overfor Anna, at de har Mikala under stærk mistanke for at have taget det kokain der mangler. De beder derfor Anna om at hjælpe dem i opklaringsarbejdet. Samtidigt er der Julefrokost på stationen, med alt hvad der hører til af øl, snaps, karaoke og utroskab.

Afsnit 19: Ven eller fjende.

Mikala er nu stærkt opsat på at finde bagmændene bag det amfetamin der forgiftede hendes søn. Hun bevæger sig længere og længere ind i den kriminelle underverden. Hun regner med at hun kan bruge det kokain hun har stjålet til at forhandle sig frem med, og derved lokke bagmændene frem. Imens må Anna træffe nogle svære valg i hendes rolle som stikker overfor Mikala.

Afsnit 20: Opgøret.

Mikala leder desperat efter Tobias. Hun er overbevist om at det er narkobagmændene der har kidnappet ham. Hun finder det laboratorium hvor der bliver fremstillet piller og han er ikke et øjeblik i tvivl om at det må ødelægges. Men dealeren K, er der også og et endeligt opgør kan begynde. Det hele ender med at Anna bliver nød til at gribe ind, og Mikala og hendes venskab må står den endelige prøve.
Det bliver for alle en anderledes jul, og hjemme hos Anna og hendes familie ringer det pludselig på døren. Det er ikke Julemanden, men Martin, der gerne vil se Anna igen.

Ekstramateriale.

Der er ikke meget ekstramateriale på 2. sæson. Det der er findes på Disc 2 og 3 og består af en række interview med seriens hovedroller, manuskript forfatter Adam Price og instruktøren Morten Arnfred. Desuden er der en række fraklippede scener fra optagelserne. På Disc 3 findes også en samling Bloopers fra optagelserne. Den samlede karakter for ekstramaterialet bliver 2 ud af 6 mulige stjerner.

Billede og lyd er flot på denne udgivelse, og det er rart, at man kan se flere af de sammenhængende historier i træk. Bestemt en af de fordele der er ved at se Tv-serier på DVD.

Anna Pihl. Sæson 2 er bestemt en fremragende Dansk drama serie, der ikke har udtømt sine muligheder endnu. Derfor bliver det spændende at se hvad de finder på til sæson 3. der allerede nu er under optagelse.

Anna Pihl – med ord som våben. Sæson 2, er venligst udlånt af Nordisk Film.

Titel: Anna Pihl – Med ord som våben. Sæson 2.
Original Titel: Anna Pihl – Med ord som våben. Sæson 2.
Premieredato: 8. juni 2007
Instruktør: Morten Arnfred, Mikkel Nørgaard.
Skuespillere: Charlotte Munck, Iben Hjejle, Peter Mygind, Paw Henriksen, Claes Bang, Tammi Øst, Kurt Ravn, Said Chayesteh Peter Hesse Overgaard, Jesper Lohmann, Ellen Hillingsø, Jens Jørn Spottag, Clemens.
Spilletid: 420 min.
Selskab: Cosmo Film A/S, TV2-Drama. 2006.
Genre: Drama
Anna Pihl i hendes nye rolle som forhandler, hvor våben er erstattet af ord.
Anna Pihl i hendes nye rolle som forhandler, hvor våben er erstattet af ord.



banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...