Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Anna Pihl: Hele Serien

4. februar 2009 af Peter Johansen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Anna Pihl: Hele Serien billede

Hele Danmarks heltebetjents 3 sæsoner samlet på en gang i et orgie af TV 2's svar på junk food. Sjovt og lækkert, men tomt og hurtigt glemt.

Anna Pihl er vist det man kan kalde god familien Danmark underholdning! Der er ikke mange der ikke kender den unge, kvindelige betjent og serien har da også vundet Tv-prisen for Årets TV-Drama! Og det er da heller ikke svært at se hvorfor, for serien har alt det, der skal holde seeren fastklistret til skærmen, uge efter uge.
Nu er alle tre sæsoner samlet i en pakke, så fans og nye seere kan få det hele ned på en gang.

I første sæson, "Strisser i storbyen", møder vi den nyuddannede betjent Anna Pihl (Charlotte Munck), hvis far, Henning (Kurt Ravn), er gammel kriminalbetjent. Anna skal starte på station Bellahøj i København. Her møder hun den regelrette Kim (Paw Henriksen), den smarte (og som man senere finder ud af, amoralske) Mikala (Iben Hjejle) og specialbetjenten Martin (Claes Bang). Hun bor, sammen med sin 6-årige søn, Mikkel (William Hagedorn-Rasmussen)til leje hos den homoseksuelle Jan (Peter Mygind).
Fra starten er det helt tydeligt at Anna er en smule rebelsk og gentagne gange bryder regler og ordrer, men selvfølgelig ender hun med at redde dagen. Samtidigt begynder hun at interesse sig meget for kollegaen Martin, der arbejder for en civil politigruppe og de to indleder et forhold.
Hendes kollega Mikala bliver efter et voldsomt overfald mere og mere irrationel og i løbet af sæsonen ser vi hvordan hun ender med at blive afpresset af en slimet, østeuropæisk kriminel, Stavro (Dejan Cujic).
Denne moralske rutschebane er en del af første sæsons hovedplot og ender med en voldsom konfrontation mellem Mikala, Anna, Martin og en af Stavros håndlangere. Sæsonen slutter med at Anna bliver optaget i forhandlergruppen.
Andre subplots inkulderer Annas roomie Jan's jagt på at blive far, Annas fars forhold til en kvinde, der er yngre end Anna og Annas storebror, Mads (Frank Thiel), der efter en længere nedtur ender i fængsel for dødskørsel.

Anden sæson "Med ord som Våben", er Anna i træning som forhandler. Efter endnu en situation, hvor Anna imod reglerne redder dagen, bliver hun færdiguddannet. Hendes forhold til Martin ender brat, efter at Martins læge opdager en hjertefejl som følge af sidste sæsons dramatiske ulykke og han stopper i politiet.
Mikalas moralske nedtur fortsætter endnu mere ekstremt (og en smule urealistisk) og Annas far indleder et forhold til kriminalchefen Eva (Tammi Øst).
Gennem sit forhandlerjob møder Anna den svenske forhandler Daniel (Ola Rapace), som hun (igen) indleder et forhold til.
Samtidig er en ny betjent, Karim startet på Bellahøj og hans etniske baggrund giver Kim problemer.

Det hele ender i en spids, hvor Anna er nød til at forhandle med Mikala, som endelig bliver afsløret og fængslet.
Og for en gangs skyld bliver Anna forfremmet igen, denne gang til kriminalbetjent.

3 og sidste sæson "Retfærdighedens Pris" følger de to foregående sæsoner, hvor Anna som nystartet kriminalbetjent skal lære at begå sig bland mere hardcore elementer af kriminelle, deriblandt en tidligere betjent, samtidigt med at hun skal giftes med Daniel.
Martin vender tilbage som kriminalbetjent, efter en operation, Kim bliver varm på Karims søster, Jan er blevet far og selv Mikala vender tilbage, da Anna, som fængelsbetjent, for hende overtalt til at blive stikker.

En ulempe ved at se en serie som Anna Pihl i et stræk, er at man hurtigt opdager visse svage elemtenter, og plothuller man ikke ligger mærke til, når afsnittene bliver sendt med en uges mellemrum.
F.eks er Mikalas søn fra 1. til 2. sæson blevet ihvertfald 4-5år ældre og realismen i Annas hurtige forfremmelser, ovenpå hendes utallige overtrædelser, samt at Mikala kan skjule så meget møg, for revet seeren en lille smule ud af serien.

Men der er ingen tvivl om at målgruppen, nemlig familien Danmark, nok skal finde masser af underholdning, drama og cliffhangers til at holde dem i sædet.
Som skrevet i overskriften føler jeg at Anna Pihl og lignende serier er som junkfood.

Man er godt underholdt mens man ser det, men ligeså snart dvd'en er slukket, sidder man tilbage med en tom fornemmelse i maven (eller hovedet).

Hvis du er fan af andre lignende serier, som f.eks Ørnen, Forbrydelsen og Rejseholdet, er denne serie bestemt noget for dig og du har rigeligt af materiale at glæde dig til (næsten 22 timer, faktisk).

Titel: Anna Pihl: Hele Serien
Original Titel: Anna Pihl: Hele Serien
Premieredato: 28. oktober 2008
Instruktør: Carsten Myllerup, Morten Arnfred, m.fl
Skuespillere: Charlotte Munck, Iben Hjejle, Peter Mygind, Paw Henriksen, Claes Bang
Spilletid: 0 min.
Selskab: Cosmo Film, TV2, 2006
Genre: Krimi


banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...