Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

For Evigt
For Evigt billede

Hammarskjöld
Civil War


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Another Gay Movie

15. december 2008 af Morten Pedersen

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Another Gay Movie billede

”Another Gay Movie” er plat, ucharmerende og en decideret ringe film. Og det uanset seksuel orientering.

Besøgende på dette film-site skulle nok være bekendte med titler som ”American Pie” og ”En vild pjækkedag”
Typiske amerikanske ungdomsfilm brygget på lige dele smålumre platheder og teenagedrenges jagt på Øl, Fisse og nok knapt så meget hornmusik. ”Another Gay Movie” fortsætter ud af dette spor. Som titlen afslører, er der lige den forskel, at vi her har med homoseksuelle at gøre. Og netop det faktum fik mig til at bruge en del tid på, hvordan vurderingen af filmen skulle gribes an. Og efter en del anfægtelser og skæren tænder må jeg erkende, at det for mig at se ikke betyder det mindste, at filmen er med, handler om og nok også er målrettet bøsser.

Filmen er efter helt nøgtern vurdering en værre gang bras. Mere er der såmænd ikke i det.

Kort om handlingen; 4 fyre på vej til college efter veloverstået eksamen indgår en slags pagt om at få taget deres mødom i løbet af deres sommerferie. Alle 4 er bøsser, vidt forskellige i udtryk og stil, men alle ultra sex-fikserede.
Og så går der ellers ca. 90 minutter med at følge fyrenes udskejelser, det være sig sex med tærter, S/M med en lærer, osv., osv. Alt sammen set før og alt sammen nærmest pinligt kopieret fra American Pie. Dog uden dennes umiddelbare charme.
Det er simpelthen ikke sjovt, og det bliver ikke sjovt af, at personerne tilfældigvis er bøsser.

Historie, plot og sammenhæng er en by i Rusland, og egentlig er jeg lidt i tvivl om man overhovedet kan kategorisere ”Another Gay Movie” som værende en spillefilm. Alle scener er uden sammenhæng og fungerer som små enkeltstående episoder. Variationen er også til at tage føle på, da alt handler om sex. Der provokeres mest for provokationens skyld, og det lykkes da også ind i mellem. Men mest bliver det bare trættende i længden. En del scener minder om soft-porno, der sikkert kan få den gennemsnitlige amerikaner op ad sofaen, men målgruppen til filmen vil på disse breddegrader igen kun rynke øjenbrynene grundet den seksuelle orientering, da det hele ellers er set før.

Filmen reklamerer med, at en del kendte bøsser medvirker i filmen (indrømmet; ingen af navnene sagde mig noget), men det indikerer således, at folkene omkring filmen har indsigt i bøssemiljøet og gør brug af en del selvironi og udenforståendes opfattelse af homoseksuelles gøren og laden. Der gøres en del grin med bøsse-stereotyper; den ultrafeminine fyr med roterende håndled, læderbøsser, overdreven kropfiksering og lignende, men det virker underligt malplaceret som humoristisk virkemiddel. Filmen falder igennem med et brag; den er overhovedet ikke sjov, men meget, meget plat og totalt uden charme og lidt skræmmende kan jeg konstatere, at en opfølger også eksisterer. Det bliver ikke med mig som anmelder.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Migdet Entertainment

Titel: Another Gay Movie
Original Titel: Another Gay Movie
Premieredato: 18. november 2008
Instruktør: Todd Stephens
Skuespillere: Michael Carbonaro, Jonah Blechman, Jonathan Chase, Mitch Morris
Spilletid: 92 min.
Selskab: Midget. 2008
Genre: Humor
Link: http://www.AnotherGayMovie.com


banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...