Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Hammarskjöld
Hammarskjöld billede

For Evigt
Civil War


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Apocalypse Now

4. juli 2011 af Kristian Jensen

6 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Apocalypse Now billede

Coppolas krigs-epos i toptunet udgave…

Kan man overhovedet ’anmelde’ Francis Ford Coppolas ”Apocalypse Now”? Var det første spørgsmål der poppede ind i mit hoved, da jeg lagde blu ray udgaven i min afspiller. Filmen er, om nogen anden, en milepæl inden for krigsfilm og film generelt, og hvordan skal man som glad amatøranmelder, kunne tage stilling til en så hyldet og kanoniseret film som Coppolas helvedesvision fra 1979? Det virker næsten blasfemisk at skulle forholde sig til en film, der altid bliver nævnt når diverse anmeldere og filmsider skal fremhæve de film, der har haft størst betydning for branchen. Omvendt er det måske meget sundt at tage arvesølvet frem engang i mellem, for at se om det stadig har værdi, og måske oven i købet blive bekræftet i, at man sidder med en regulær (film)skat i hånden.

Den garvede kaptajn Willard (Martin Sheen) bliver, af sine overordnede, sendt ud på en farlig mission i den Cambodjanske jungle. Missionen er enkel, find og dræb oberst Kurtz (Marlon Brando), der tilsyneladende er blevet sindssyg. På vej til missionens endegyldige mål, oplever Willard på første hånd, Vietnam krigens absurditeter og voldsomhed, og rejsen udvikler sig hurtigt til et helvede uden lige.

Coppolas film er fra første frame tænkt som et mesterværk, og det ses tydeligt at instruktøren, i bogstaveligste forstand, har blødt, svedt og grædt for at få filmen lavet. Optagelserne af ”Apocalypse Now” var oprindeligt skemalagt til at vare 6 uger uden de store problemer, i stedet endte Coppola og filmholdet med at optage i 16 måneder, med stort set alle tænkelige problemer en filmproduktion kan blive ramt af. Måske er det netop den mareridtsagtige produktion, der gør ”Apocalypse Now” så modbydelig god.
Filmen emmer af ondskab, og hver enkelt scene er en kraftanstrengelse af dimensioner, og jeg kan ikke erindre at have set en film, der på samme måde indfanger den håbløshed der kendetegner krig. Francis Ford Coppola tog med ”Apocalypse Now” fat i Vietnam Krigen, dengang et åbent sår i den amerikanske selvbevidsthed, og gned salt direkte ned i det blødende hul, og oven i købet med en så stor visuel pondus, at man gang på gang forbløffes over filmens enorme kvaliteter. Det er med andre ord en uhyggelig god film, der efterlader sit publikum sønderbanket, udmattet og sortseende. Filmen suger sig fast på hjernen, og bliver hængende længe efter rulleteksterne er løbet over skærmen.
Som et lille plus inder holder blu ray udgaven både det originale klip fra 1979 samt genudgivelsen med det påklistrede – REDUX fra 2002. Personligt har jeg ingen præferencer i forhold til de to udgaver, men finder dog yderst behagelig at have begge versioner liggende på en og samme disk.

”Apocalypse Now” er en af de vigtigste film i moderne filmhistorie, og er uden et sekundets tvivl, et absolut must for alle. Den SKAL ses!

Billede & Lyd
Francis Ford Coppola har personligt været involveret i restaurationsarbejdet med ”Apocalypse Now”, og det ses tydeligt, at det er mesteren selv, der har siddet ved roret. Billedet er ikke mindre end fantastiske, og husker man på, at filmen er over 30 år gammel, bliver man ikke mindre imponeret. Farverne er sprællevende, og billedet står krystalskarpt. Det samme kan siges om lydsiden, der er blevet mikset op til HD standard. Man forbløffes over at en så gammel film, kan lyde så umanerligt godt.
Alt i alt er blu ray udgivelsen af ”Apocalypse Now” en seks-stjernet filmoplevelse hele vejen igennem.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.

Titel: Apocalypse Now
Original Titel: Apocalypse Now
Premieredato: 21. juni 2011
Instruktør: Francis Ford Coppola
Skuespillere: Martin Sheen, Marlon Brando, Robert Duvall, Dennis Hopper, Harrison Ford, Laurence Fishburne
Spilletid: 196 min.
Selskab: Zoetrope Studios 1979/Universal Pictures 2011
Genre: Krig


banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...