Det magtfulde og empiriske Maya rige (det nuværende Mexico, Guatamala, Belize, Honduras og El Salvador) regerede i mere end tusind år, i et for datiden avanceret samfund. Men dybt inde i skovene, var der indianerstammer der levede det fredelige liv, og heller ikke vidste om den store udvikling Maya riget befandt sig i. Kun som rygter om noget grusomt og voldsomt.
Den centrale person, Jaguar Paw (Rudy Youngblood), høvdingens Flint Sky (Morris Birdyellowhead) søn lever et ærekært liv med sin stamme, hvor en vis form for kommunisme har fundet sin plads. Hans kone Seven (Dalia Hernandez) er gravid med deres andet barn. Alt ånder lykke, måske ikke lige for den store Turtles Run, der af syn ligner den store kriger, men som ikke har formået at skænke sin plageånd af en svigermor (María Isabel Díaz) et barnebarn. Og er også på den bekostning blevet genstand for det store grin i stammen.
En dag bliver Jaguar ramt af frygt, da en anden stamme på flugt krydser deres jagt. Han ser fortvivlelsen i deres øjne, og bliver selv smittet af uroen. Flint Sky beroliger sin søn med indianer filosofi, men Jaguar kan ikke styre sin uro.
En tidlig morgen, gør stammens hunde, som er placeret i yderområdet som en slags alarmklokke. Kort tid invaderes de af en flok barbariske Holcane krigere, der bliver stukket ild til træhytterne, blodet springer, forvirringen er total, Jaguar får hjulpet sin kone og deres barn af vejen, firet hende ned via et reb, i en natur skabt brønd, og må efterlade hende der for at deltage i kampen mod overmagten. Det er hurtigt overstået, mange er dræbt, og resten bliver slæbt af sted bundet til små stammer, som de må bære på skulderen. De er nu bytte for noget grusomt, der venter forude. Enten slaver, eller offer til den store solgud, hvor hovederne som bekendt rullede ned af den karakteristiske pyramide, til den ekstatiske befolkning. Og Seven og deres barn er efterladt i brønden magtesløse.
Mel Gibson fortsætter i samme stil, med udgangspunkt i store historiske begivenheder. Med ”Braveheart” fik han sat sig grundigt i respekt, med et så stort episk værk, fuld af dramatik, action, og en helt/helte der var til at få øje på. Den fungerede på sine præmisser. ”Passion Of The Christ” var en stor blodudgivelse, og et lille, men særdeles vigtig mementum fra biblen. Dog en anelse ensidigt i sin fortælling. Med ”Apacalypto” er han heldigvis fundet sin ”Braveheart” igen, og med stærkt bevægende billeder, en storladenhed som man kender, for han gravet en historie frem, om det lille enkelte menneske som gør oprør mod overmagten og overvinder sin egen og største frygt. Helten er igen sat scene, som i alle hans tre film. Jaguar Paw spiller overbevisende, og alle virker godt instrueret, og godt castet til opgaven.
Gibson er noget unuanceret i sin fortællinger, det virker noget stereotypt, og ensidigt, at tage hånd om noget så epokegørende og fantastisk, og bare vise en lille flig af noget stort og mytisk. Maya indianerne besad en kæmpe visdom, indenfor medicin, for landbrug o.m.a., men historien tager udgangspunkt i et stort voldsorgie, og afslutningen på riget. Man savner, som i Gladiator, den tvivl, den dybde der også lå hos antihelten.
Men flot er det med et billedmæssigt rush hele vejen, og længden på de 139 minutter virker bestemt ikke for lang.
Filmen har kostet ca. 221 mio. kr. at producere, og satte ny record I forrige weekenden, I London, at tjene 14,4 millioner ind i billetsalg!
