Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Are You Here

25. oktober 2014 af Jesper Poulsen

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Are You Here billede

Usjov komedie med ligegyldighed på toppen...

Det er godt nok længe siden at det er sket sidst, men her er simpelthen ingen vej uden om. Er det sjovt at se Zack Galifianakis med en tyk politidame på ryggen mens han råber i vilden sky? Er det sjovt at se selvsamme i bar røv blandt amish-folket? Er det sjovt at se hans sidekick Owen Wilson tabe en kasse tomater eller se den skævnæsede klovn beglo en kvinde i bad? Der er gået totalt inflation i dårlige amerikanske komedier, hvor humoren er så sløv og intetsigende, og ikke mindst overdimensioneret og overgearet. Man bliver bare træt i hovedet af at se det ske gang på gang, blot for at tjene ussel mammon uden at have skyggen af et manuskript.

De to døgenigte er på road trip for at få fingre i en arv, og undervejs sker der en masse irrationelle og tåbelige hændelser. En dårlig kopi af Due Date blandet med den eneste rolle som Owen Wilson kan spille (med mindre Wes Anderson har haft fingre i ham). Plathederne står i kø, og vi nærmer os et lavpunkt af rang som selv ville få Vince Vaughn, Adam Sandler, Seth Rogen, Jonah Hill, Will Ferrell og Jason Segel til at sige: Nu stopper I! Der er ingen substans i denne film, intet omdrejningspunkt, ingen nerve og intet der lovliggør så meningsløs en ramme for at bombardere os med fjol og nonsens. Den samlede pakke er såmænd bare opskriften på dårlig smag. Undertegnede fristes til at spørge hvem pokker dette makværk henvender sig til? Fordrukne teenagere i bedste fald, og de har trods alt fortjent bedre...

Det som jeg refererer til øverst, angående at der ikke er nogen vej uden om, ja det er såmænd en karakter på blot én stjerne. Af princip uddeler jeg ikke 0 stjerner, for man kan som regel finde noget positivt om ethvert værk. Men her er det nærmest umuligt, og jeg var millimeter fra at fra at bryde med mit eget kodeks og belønne Are You Here med et frisklagt æg. Årsagen er at filmen først og fremmest ikke er sjov, men heller ikke har nogen platform for at forsøge sig. Aldrig får man at vide hvorfor personerne gør som de gør, eller siger som de siger. Tingene sker ligesom bare, uden at det fører til nogen form for udvikling i hverken handling eller personudvikling. Are You Here er med flere længder den værste film jeg er stødt på i indeværende år, og det er mig ikke muligt at anbefale den overhovedet.

Nå men, der var vist også noget med en lettere sur kvinde, og noget med at ryge en ordentlig bon. Men stadig ingen hoved og hale i hvorfor, hvordan og hvorledes. Hvis du spotter den dybere mening med filmen, så er jeg modtagelig for et opkald. Halvvejs inde i filmen slog det mig at der måske var tale om en symbolsk og kryptisk tema-film a la David Lynchs værker, men jeg afveg hurtigt fra tanken. Der har simpelthen været gennemtræk på øverste etage hos instruktør Matthew Weiner (manden der har skrevet Sopranos og skabt Mad Men). Hvad han vil opnå med Are You Here, har jeg, som nævnt, svært ved at få øje på. Og jeg er næppe den eneste, for heller ikke hos IMDB scorer filmen særligt højt. Det er i hvert fald ikke en produktion som jeg kan forestille mig fremmer Weiners chancer for at få støtte til endnu en spillefilm. Skynd dig tilbage til serieformatet, er mit bedste råd.

Are You Here er en skabagtig omgang gylle, som igen beviser at amerikansk komedie er skidt kørende. Det bliver ofte larmende og støjende, for det med at skrive grov sort satire som f.eks. briterne mestrer, ja det magter de ikke i staterne. Så lægger man sig ned og prøver med lagkagehumor og glid-i-en-bananskræl-tendenser, for det er et sikkert ”hit” åbenbart.

Udgivelsen indeholder også et kommentarspor og en bag om kameraet-featurette.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Scanbox.

Titel: Are You Here
Original Titel: Are You Here
Premieredato: 30. oktober 2014
Instruktør: Matthew Weiner
Skuespillere: Owen Wilson, Zack Galifianakis, Amy Poehler, Laura Ramsey, Jenna Fischer, Melissa Rauch, Jason Davis
Spilletid: 113 min.
Selskab: Millennium Films, Gilbert Films, 2013
Genre: Humor










banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...