Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Civil War
Civil War billede

For Evigt
Hammarskjöld


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Arsène Lupin

17. september 2006 af Kristian Jensen

3 stjerner Skriv en kommentar

Arsène Lupin billede

Fransk action-eventyr om mestertyven Arsène Lupin.

Maurice Leblancs bøger om gentlemanstyven Lupin, er blevet filmatiseret et utal af gange både som film og tv-serier. Det nyeste skud på stammen hedder slet og ret ”Arsène Lupin” og er instrueret af Jean-Paul Salomé.

Historien forgår i 1900tallets Frankrig, hvor mestertyven Arsène Lupin (Romain Duris) hærgede blandt landets rigeste personer. Lupin tragiske barndom har gjort at han er blevet en tyv ligesom sin far, der blev brutalt myrdet af en ukendt gerningsmand. Efter at have været på flugt i en årrække, vender Arsène tilbage til sin fødeby, hvor han slår sig ned.
Desværre har Lupin et stort talent for at komme i problemer, og det varer da heller ikke længe før han er hvirvlet ind i en større konspiration, der involvere en gruppe aristokrater og deres jagt på Frankrigs kongeskat. Samtidig møder Lupin den mystiske Joséphine (Kristin Scott Thomas), og sammen begiver de sig ud på en hæsblæsende skattejagt, der får drabelige konsekvenser får dem begge.

Historien om Arsène Lupin er desværre en lidt rodet fornøjelse. Instruktøren Jean-Paul Salomé prøver at koge bogserien ned til én enkel historie, hvilket betyder at historien bliver fuldstændig uoverskuelig og rodet. Samtidig er filmen umanerlig lang (over 2 timer), og man kommer ofte til at kede sig.

Romain Duris er god i rollen som den charmerende tyv Arsène Lupin. Duris formår at personificerer Arsène Lupin på en måde, der gør ham ganske troværdig, og hans præstation vidner om det enorme talent han besidder. Filmens femme fatale, Joséphine, spilles af den britiske skuespillerinde Kristin Scott Thomas, der ligesom Duris, leverer en fin præstation, og så oven i købet på flydende fransk!

Alt i alt er Arsène Lupin en udmærket fransk eventyrfilm, der sagtens kunne have været bedre. Filmen lider under dens længde og lidt rodede historie, men bliver alligevel reddet af det fine skuespil og de flotte kulisser. Læg i øvrigt mærke til Debbie Wisemans fantastiske musik, der supplerer filmen på det fineste.

Ekstramateriale

- Making off…
- Interview with Romain Duris
- Interview with Kristin Scott Thomas
- Trailer

”Making off” er en meget grundig gennemgang af filmens tilblivelse, hvor blandt andre Romain Duris, Kristin Scott Thomas og Jean-Paul Salomé fortæller om deres oplevelser. Filmen er næsten en time lang, så man får virkelig et dybdegående indblik i filmens produktion. Det er virkelig dejligt at se en dvd, hvor der er gjort lidt mere ud af ekstramaterialet, i stedet for den sædvanlige 15 minutters bag om kameraet-film. ”Making off” er god underholdning, hvis man interesserer sig for film.

I ekstramaterialet finder man endvidere to interviews med henholdsvis Romain Duris og Kristin Scott Thomas, hvor de hver især fortæller om deres roller i filmen. Det er ganske interessant at høre de to skuespillere fortælle om forholdet til deres karakter, og ligesom det var tilfældet med den førnævnte ”Making off” film, er der også hér givet god tid til at lade de to skuespillere fortælle.

Ekstramaterialet til Arsène Lupin virker gennemarbejdet og gennemtænkt, og det er en sand fornøjelse at se på. Det som trækker karakteren til ekstramaterialet ned, er at man kun har valgt at lægge engelske undertekster på. Det virker som en slem sjuskefejl, da resten af materialet er så godt gennemarbejdet.

Hovedfilmen er tekstet på dansk, svensk, norsk og finsk.

Lyden er DTS, Dolby Digital 5,1 samt Dolby Surround 2,0
Billedet er i 2.35:1 anamorphic widescreen format.

4 ud af 6 stjerner til ekstramaterialet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew
Metronome
.

Titel: Arsène Lupin
Original Titel: Arsène Lupin
Premieredato: 12. september 2006
Instruktør: Jean-Paul Salomé
Skuespillere: Romain Duris, Kristin Scott Thomas, Pascal Greggory, Eva Green, Robin Renucci, Patrick Toomey, Mathieu Carrière
Spilletid: 125 min.
Selskab: Hugo Films 2004/ Sandrew Metronome 2006
Genre: Adventure
Link: http://www.club-internet.fr/arsenelupin/





banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...