Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

ASTERIX OG DE OLYMPISKE LEGE (PS2)

24. februar 2008 af Morten Pedersen

5 stjerner Skriv en kommentar

ASTERIX OG DE OLYMPISKE LEGE (PS2) billede

De er skøre, de romere…

Egentligt burde jeg undlade at kommentere det, men det er vel anmelderens lod at forholde sig kritisk... Så; Lav en tegneserie, lav en tegnefilm, lav en spillefilm og hey, forsøg at scor kassen, mens gryden med trylledrik er i kog, lav et spil. Suk. Ja, opfindsomt er oplægget til Asterix og de olympiske lege ikke, omvendt er ovennævnte måde at gribe tingene an på ikke nyt. Så ikke et ord mere om den del af mediehurlumhejet.

Og så alligevel; Asterix er i kraft af, at det oprindelige oplæg kommer fra en tegneserie (og en genial en af slagsen, hvis jeg må indskyde min holdning her) selvfølgelig oplagt at lave et spil over. Med de grafiske virkemidler der til rådighed på PS2´en, forvandles jagt på vildsvin og mørbankning af romerske legionærer fra tegneserie til gameplay med et snuptag og vupti! er man pludselig Obelix med trylledrikkens kraft i kroppen klar til at knalde en angstbævende romer til himmels. Pragtfuldt.

Historien er småplat og for så vidt også ligegyldig. Prinsesse vil gifte sig med den, der vinder de olympiske lege, galler (Getafix) melder sig ind i kampen, og Asterix og Obelix flankeret af Idéfix melder sig som hjælpere. Bekæmpes skal ond troldmand med evne til at hoppe mellem tegnefilmsverdenen og den almindelige verden, derudover skal “og så du, min søn Brutus” overvindes. Det gøres ved enten at spille Asterix eller Obelix og få hjælp af computeren, eller vælge den klart sjoveste mulighed, nemlig at teame op med en makker og sammen lege den dynamiske duo. Vejen mod olympisk guld er brolagt med et utal af forhindringer. De to gæve gallere skal løse opgaver for at nå deres mål. Opgaverne er af skiftende karakter; det kan være at tæske 25 romere på tid, få åbnet døre ved hjælp af sindrige låsemekanismer, kaste modstandere gennem portaler, eller score mål i Tudsebold. Alt er ikke lige nemt og hvis nogen kender til følelsen af at have lyst til at bide i sit gamepad af bare frustration over ikke at have lavet den rette taste-trække kombination for at nå til en bestemt afsats og ende i en afgrund, jep, så kan man godt havne der i dette spil. Omvendt betyder det også, at man ikke bare pløjer spillet igennem på 2 minutter (ok, jeg kan ikke betegnes som hardcore spiller og har i enkelte tilfælde måtte bede om hjælp af husets 6-årige), men alligevel. Spillet hedder + 7, og jeg må sige, at der ser ud til at være fint ramt i niveau.

Et andet niveau der selvfølgelig også skal nævnes er grafikken. Her kan der ikke sættes en finger, det er bare ramt lige i plet. Asterix og Obelix hygger sig gennem strabadserne med fine underspillede dialoger i flotte omgivelser, der ser ud til at være kælet for. Så ikke et ondt ord om at presse spildesignerne til at få lavet spillet færdig til filmens premiere...Ingen tvivl om, at der har været mere end skævet til den oprindelige tegneserie, romernes flyven gennem luften mens sandalerne bliver stående på jorden sidder lige i skabet. Der kan undertiden være lidt forvirring om, hvor man lige er henne, når scenen er fuldt med legionærer, der beder om en røvfuld. Så er det bare om at kaste ekstra med knytnæver og få ryddet bulen, så der er klart udsyn igen.

Selvom en del af opgaverne bliver genbrugt undervejs, så kommer alligevel nye til, og man keder sig aldrig. Asterix er designet til at være den eneste af figurerne, der kan klare visse dele af opgaverne (Obelix er, ikke tyk, men..lidt tungere end sin følgesvend) og mens han så klatrer eller løber på smalle passager, kan Obelix øve sig i at trykke korrekt på gamepadet og få hjelme, der kan bruges til indkøb af nye angrebskombinationer senere i spillet. Fint tænkt.
Skulle der være tvivl herom, når Asterix selvklart at få drukket lidt af trylledrikken undervejs, og her skal der bare holdes på hat og briller.

Asterix og de olympiske lege er, som det burde fremgå ovenfor, at anbefalesværdigt spil.
Humor og stil er intakt fra tegneserien, det er rimeligt langtidsholdbart uden at være urimeligt svært, grafikken er i top og der er masser af fantasi undervejs. Og så er det rent faktisk til at betale sig fra, sådan ud fra en generel betragtning over hvad man ellers kan købe sig fattig i ude på spillemarkedet.

Spillet er venligst stillet til rådighed af:
Atari Nordic.

Læs også anmeldelsen af filmen her på sitet: ON-Z-DK, Filmanmeldelse.

Titel: ASTERIX OG DE OLYMPISKE LEGE (PS2)
Original Titel: Asterix at the Olympic games
Premieredato: 9. november 2007
Genre: Familie


banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...