Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

At Rockpalast – Ny serie med masser af musik

20. marts 2004 af Per C. Halling

0 stjerner Skriv en kommentar

At Rockpalast – Ny serie med masser af musik  billede

I den kommende tid kan du her på ON-Z læse anmeldelser af en serie af dvd’er, med masser af musik for pengene. Læs her om, hvad du kan se frem til.

ARD-Video er et tysk selskab som har udsendt en masse klassiske tyske Tv-produktioner, med koncerter, musikprogrammer, børneprogrammer, dokumentarprogrammer om både artister, Jazz-musik, sport og meget mere. Vi har her på ON-Z ikke set så mange af deres udgivelser, men med deres seneste serie At Rockpalast, der omfatter en række koncerter optaget til Tv og Radio med flere af rockens store navne fra 70’er og 80, i samarbejde med den Tyske Tv-station WDR, rodes der bod på det.

Flere af disse dvd-er indeholder ikke bare 1 koncert, men 2 eller flere koncerter og interviews med den aktuelle kunstner, så den samlede spilletid bliver på alle dvd’erne over 3 timer, hvilket er et særsyn på dvd. En anden lille, men meget god og nyttig feature er, at på disse dvd’er har du mulighed for, på samme måde som almindelige cd’ere, at udvælge kun de numre du ønsker at høre og dermed sammensætte din egen personlige koncert. Fikst og noget de andre selskaber godt kunne lære lidt af.

Vi vil her give dig et lille overblik over nogle af de koncerter, du kan se frem til at læse anmeldelserne på her på Cinemaonline og efterhånden som de bliver anmeldt, kan du bare klikke på titlen, som så vi tage dig direkte til den enkelte anmeldelse.

Rory Gallager – At Rockpalast

Den første Rockpalast aften fandt sted i 1977 live fra Grugahalle Essen og blev vist på TV rundt omkring i hele Europa den samme aften. Rory Gallagher optrådte, som vi kender ham, med sin seks-strengs guitar, så det hele var ved at eksplodere. dvd’en indeholder desuden også optagelser fra Køln (i 1976) og Weisbarden (i 1979), næsten 4 timers musik.

Huey Lewis – At Rockpalast

På højdepunktet af deres karriere i USA kom Huey Lewis & The News til Tyskland for at optræde til Rockpalast i 1984, men denne dvd indeholder også en koncert fra 1991 og et interview med Huey Lewis. Godt 4 timers underholdning, hvor det er svært at sidde stille.

Roger Chapman – At Rockpalast

Roger Mawwell Chapman har allerede skrevet rock historie med sit berømte band Family, men efter at han forlod bandet i 1973 sammen med sangskriver og guitarist Charlie Whitney, dannede de bandet Streetwalkers. Resultatet var blændende - primært grundet Rogers blide vibrator og rene energi. Det største tyske TV selskab WDR har optaget flere af hans koncerter, først med Streetwalkers i Cologne i 1975 og efter deres opløsning som soloartist med bandet The Shortlist i Hamborg i 1979 og i Essen i 1981. Det er disse 3 koncerter, du kan opleve på denne dvd.

Southside Johnny – At Rockpalast

I anledningen af den femte Rockpalast aften i oktober 1979 indtog Southside Johnny og hans Asbury Jukes scenen på en brillant og imponerende måde. Specielt sangen, "New Romeo", var et stort hit på det tidspunkt, og en fantastisk blanding af rock og soul. Bandet, der kommer fra New Jersey, spillede også til Rockpalast 13 år senere, i 1992. Her præsenterede Southside Johnny sit album, ”Better Days”, sammen med den begavede Little Steven som speciel indbudt gæst. Det er disse 2 optagelser, samt et interview med i købet, hvis du anskaffer denne dvd.

Thin Lizzy - At Rockpalast

Det skulle blive en af de sidste koncerter med den legendariske band Thin Lizzy. Men der var ingen tvivl om, at trioen fra Dublin, fik Loreley til at koge ved Rockpalast koncerten i 1981, som denne optagelse er fra. Et af de absolutte bedste rockband fra 70’erne, som skal blive spændende at gense.

På alle DVD’erne er mulighed for at hører koncerterne enten i et Dolby Digital 5.1 eller almindelig stereo mix, så det skal blive spændende at gense disse store navne og optagelser fra 70’erne, 80’erne og 90'erne. De giver alle sikkert alle god underholdning for pengene og vi håber, at du kan bruge vores anmeldelser til at finde ud af, om der måske er et kunstner eller 2, du skulle kigge nærmere på næste gang du skal ud og købe ny musik til DVD-afspilleren og ørerne.

Titel: At Rockpalast – Ny serie med masser af musik
Original Titel: At Rockpalast – Ny serie med masser af musik
Premieredato: 22. marts 2004
Genre: Andet
Link: http://www.ARD-VIDEO.de


banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...