Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Berlinale - dag 2

11. februar 2008 af Michael Panduro Skriv en kommentar

Berlinale - dag 2 billede

Til trods for at juryen er reduceret fra otte til seks, grundet bl.a. et dansk afbud, lever Berlinalen op til forventningerne - og mere til. Michael Panduro er på pletten i Berlin

Efter en relativt rolig åbningsdag, foldede Berlins internationale filmfestival sig ud i fuldt flor i dag. Siden klokken ni i morges og frem til efter midnat, vil folk strømme til de mange biografer der allerede har måttet melde udsolgt flere gange. Dagen startede ellers med en – set med danske øjne – ærgerlig nyhed. To jurymedlemmer, den franske skuespillerinde Sandrine Bonnaire og vor egen Susanne Bier, meldte sent i går at de måtte forlade den internationale jury. Bonnaire blev nødt til at springe fra af personlige årsager, mens Susanne Bier i sidste øjeblik er blevet tvunget til at rejse til USA, hvor hun er i gang med forberedelserne til sin næste, engelsk-sprogede film, "Lost For Words". De to bliver ikke erstattet, så den ellers otte-mand store jury er nu reduceret til seks.

Og de seks får noget at se til, for de første konkurrencefilm lagde i dag en høj standard, der bliver svær at følge i morgen. Det rørende kinesiske drama, "Zuo You" ("In Love We Trust"), viste sig som et velfungerende drama om et fraskilt par, hvis eneste barn bliver dødeligt syg og kun kan reddes af en transplantation fra en bror eller søster. En anden film, der var en af dem vi havde set allermest frem til på festivallen, Paul Thomas Andersons "There Will Be Blood", lever ganske imponerende også op til instruktørens imponerende bagkatalog. Med udgangspunkt i en 80 år gammel bog om en ihærdig mands jagt på olie, er filmen endt som en fantastisk, storslået og visuelt begavet film om sammenstødet mellem familie, industri og religion. Det er en film der tager pusten fra en, ikke mindst takket være Daniel Day-Lewis’ mildest talt imponerende og absolut Oscar-værdige præstation i hovedrollen.

Day-Lewis, instruktør Anderson og skuespilleren Paul Dano var efterfølgende centrum for en humorladet pressekonference der kom rundt om Oscars, filmmusik og Heath Ledger, men som mest af alt understregede hvor begavet en filmskaber P.T. Anderson er. En film der bestemt skal ses, når den rammer de danske biografer den 22. februar.

En verdensstjerne fra Bollywood lagde vejen forbi Berlin i dag, da Shah Rukh Khan holdt pressekonference i forlængelse af gårsdagens visning af Bollywood-festen "Om Shanti Om". Den charmerende herre fortalte med god indsigt om Bombays stadig mere populære filmindustri og forklarede, hvordan hans største ønske er at bruge film som denne til at vise den vestlige verden, hvad indisk film kan. Khan benyttede i samme omgang pressekonferencen, til at afvise de oplagte spørgsmål om at prøve lykken i Hollywood. "Hollywood har ikke brug for en talentløs fyr som mig og jeg taler dårligt engelsk", forklarede den talentfulde herre på perfekt engelsk. Efter den fantastiske filmoplevelse, i går skal han for min skyld gerne blive hvor han er – for Bollywood kan noget Hollywood ikke kan.

Dag to af Berlinalen har desuden budt på en interessant pressekonference fra Neil Young, der selv har instrueret den politisk ladede musikfilm "CSKY Deja Vu", et par festival-repremierer af næsten glemte amerikanske independent-film (Gregg Arakis "The Living End" og Charles Burnetts "My Brother’s Wedding") og så har folk som Oliver Stone og Steven Soderbergh meldt deres ankomst. Senere på aftenen glæder vi os til den spanske fantasy-gyser "Eskalofrio" ("Shivers") der kommer til Berlin med masser af hype i bagagen.

Niveauet har indtil nu været højere end sidste år, så det er med spænding, at vi ser frem til resten af festivallen.



banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...