Så er Berlinalen kommet godt i gang. Flere kendisser er ankommet til byen, og biograferne er godt fyldte. Dagen i dag startede med en tur på filmmarkedet for at opsnuse de nyeste projekter, og naturligvis for at forsøge sig på nogle billetter til de nyeste film. Sidste år var det en stor succes, men det er lidt forskelligt fra år til år, hvor godt filmselskaberne holder billetterne tæt ind til kroppen når det vedkommer pressen. I år gik det sådan ca. 50/50, og jeg vil uden tvivl forsøge mig igen i starten af næste uge, da der er masser af titler at vælge imellem. I dag fik jeg set en film, som jeg underskrev embargo på, at jeg ikke vil fortælle om, og en anden ved navn “Safety Not Guaranteed”. Filmen var hovedsageligt en quirky og off-beat komedie, men blandet med nogle spændingselementer da temaet var tidsrejser. I starten føltes filmen en smule som om, at den prøver for hårdt, men langsomt åbner karaktererne sig en smule og humoren er ganske velskrevet og velleveret. Den er hermed anbefalet, og i øvrigt en oplagt kandidat til programmet på årets CPH:PIX.
Dagen bød også på den Oscar-nominerede “Extremely Loud And Incredibly Close” fra hovedprogrammet, hvor det mere oplagte navn “Extremely Annoying And Incredibly Boring” er mere passende. Naturligvis kan man kun forvente en overflod af sentimentalisme og følelsesporno, når filmen omhandler en dreng, der mistede sin far under terroristangrebet på World Trade Center, men selv med de forventninger, bliver man overrasket over resultatet. Starten er egentligt glimrende, og Thomas Horn som spiller drengen, gør egentlig et habilt stykke arbejde - instruktion, klipning og manuskript gør ham bare enormt irriterende. Af Oscar-kandidaterne må dette siges, at være den jeg bryder mig mindst om. En pressekonference med Thomas Hardy, Max Von Sydow og Stephen Daldry fulgte trop, men de to oplagte stjerne i Tom Hanks og Sandra Bullock udeblev, trods rygter om at de ville dukke op. Ærgerligt.
I Panorama-sektionen blev det plads til hele to film i dag. Først den koreanske krigsfilm “My Way” om to maratonløbere, der starter som modstandere, men ender som venner, når krigen tvinger dem sammen. “My Way” er en utrolig flot krigsfilm med flere smukke og grumme scener, der efterlader dig direkte i åndenød. Desværre er historien samtidig forglemmelig, og karaktererne mangler i den grad mere kød og en bedre udpensling end tilfældet er. Den anden film var den tyske “King Of Comics”, der omhandler den homoseksuelle tegneserieskaber Ralf König. Filmen var enormt opsplittet i den personlige og professionelle historie, og kom aldrig rigtigt i dybden på hverken de personlige eller politiske årsager til mandens tegneserier, men var til gengæld spækket med humor, hvilket var til stor fornøjelse for de fleste i biografen. Desværre appellerer filmen nok ikke meget mere end til homoseksuelle og tyskere, da humoren går over hovedet i oversættelsen, og selve dokumentaren er en smule forfejlet i sin udførelse. Imponerende var det dog, da instruktøren Rosa Von Praunheim pointerede, at det var hans 22. film på Berlinalen.
Alt i alt en vellykket dag, hvor “Safety Not Guaranteed” klart overskygger de andre film. I morgen står den ligeledes på en stor blanding af genrer og nationaliteter, hvilket jeg bestemt ser frem til. Jeg har endnu ikke fået taget hul på Forums program, men Generationsprogrammet bliver der kigget lidt på i morgen, hvis biografen altså kan findes.
