Dag 6 startede med en film i hovedkonkurrence. Den tyske “Was Bleibt” minder meget om et dansk familiedrama. Første halvdel legede med lidt let humor, hvor anden halvdel holder sig i den alvorlige ende. Den sære opdeling og dens uvedkommende morale gør det en svær film at sluge for de fleste. Personligt var jeg dog nogenlunde underholdt, da alt det der taler imod filmen, på sin måde holder filmen væk fra de sædvane klicheer.
Et besøg på filmmarkedet gav pote i dag, og eftersom visningerne halveres i morgen og stort set stopper efter det, var dette sidste chance for lidt lettere genrefilm. Det generelle program på årets Berlinale mangler i den grad animationsfilm, så derfor var jeg meget glad for, at kunne komme ind til “Jin-Roh” instruktørens seneste animér “A Letter To Momo”. Filmens både stemning, historie og tempo minder meget om det ældre Miyazaki, hovedsageligt “Min Nabo Totoro”, og eftersom det er en af mine absolutte favoritfilm indenfor genren, kan denne også varmt anbefales. “A Letter To Momo” er en rørende, vittig og varm fortælling om det at tabe en forældre uden at have sagt farvel. Herefter iblandes et par skytsånder i form af en goblin, en kappa og en sær reptil-lignende mand i fortællingen. Fremragende film. Herefter blev det til den finske gyser “Body Of Water”. Filmen er en fuldstændig ordinær spøgelseshistorie, der er ganske professionelt udført med et højt budget. Desværre redder dette ikke filmen, som måske ikke er direkte dårlig, men endnu værre - kedelig. Filmen slæber sig langsomt igennem et meget simpelt plot, og formår aldrig at skabe hverken intensitet eller uhygge undervejs, hvilket i den grad drukner filmen i kedsomhed. Langt mere underholdende var Takashi Shimizus seneste film “Tormented”. Med en kort spilletid er filmen lige på sær, surrealistisk og enormt morsom fra starten af. Vist i 3D og spækket med spøgelser i kaninkostumer, klassiske japanske spøgelser med langt hår og et plot du aldrig ved hvor du har, flyver tiden forbi i denne ekstremt underholdende omgang gys.
Til sidst blev det til to film, der begge blev vist udenfor konkurrence. Først den spanske “As Luck Would Have It”, der stort set var en one-locationfilm med en mand, der ikke kan flyttes efter et uheld, da han har en pæl siddende fast i hovedet. Filmen er en lang kritik af medierne og vores pengegriske samfund, og er både sjov og spændende udført. Slutningen er ligeså ærkeeuropæisk, selvom den lægger op til den store Hollywood-finale, og som helhed er det en højst anbefalelsesværdig film. Den anden film, Jason Reitmans “Young Adult”, har i den grad fået slag af anmelderne hernede. Charlize Theron er dog fin i hovedrollen, selvom Patton Oswalt stjæler billedet fuldstændigt med sin varme og humor. Filmen har ikke meget indhold, og det er først i den sidste halve time, at den virkelig hæver sig over lignende film, men jeg var nu godt underholdt hele vejen igennem, og kan kun hylde dens amoralske attitude, der selv ikke i slutningen skifter kurs.
Fortsat har jeg været heldig på Berlinalen. De fleste film har levet op til forventningerne, flere anser jeg som virkeligt gode film og kun ganske få ligger under middel. I morgen kommer der dog flere satsninger fra min side, da de sikreste film er overstået. Jeg håber dog heldet fortsætter, så kryds endelig fingre for mig.
