Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Bob Marley – Spiritual Journey DVD/CD

5. januar 2004 af Aino Bredtved

5 stjerner Skriv en kommentar

Bob Marley – Spiritual Journey DVD/CD billede

Kræs for kendere – et must for Marley-fans!

I 1945 fødtes en lille dreng i den usle og fattige slum på Jamaica, hans navn var Robert Nesta Marley. Ingen havde vel nogensinde forventet, at denne lille dreng skulle blive den 3. verdens største og mest indflydelsesrige kunstner.

Han var altid bidt af musikken og udgav i 1963 som 16-årig sin debutsingle med nummeret Judge Not. Året efter fulgte et covernummer af Brook Bentons One Cup of Coffee men i en reggae/ska-udgave. I 1964 dannede han gruppen Wailin' Wailers (senere kendt som Bob Marley and the Wailers) med P. McIntosh, B. Livingston, J. Braithwaite og B. Kelso. Deres første plade hed Simmer Down. I slutningen af 1960erne udsendte de en række reggae-plader men LP'en Catch a Fire (1973) blev det gennembrud, der bragte reggae-musikken ud til et millionpublikum. Reggae var ikke længere forbeholdt jamaicanerne, hvide mennesker tog også musikken og Marley til sig, og udgjorde snart halvdelen af hans fans.

Han havde et budskab, og det var et budskab, der blev hørt!
One love – Peace, Love and Understanding – War is no solution – det var, hvad budskabet gik ud på

Han var tilhænger af Rastafari-bevægelsen, som er en religiøs bevægelse, der hylder prins Ras Tafari, nok bedre kendt som Etiopiens kejser Haile Se’lassie (1892 – 1975), som deres Messias.
Kort fortalt opfatter Rasta-tilhængerne sig selv som reinkarnationer af gamle israelitter, der blev forvist til Vestindien på grund af deres synder. Deres særlige kendetegn er dreadlocks samt tøj og flag i det etiopiske flags farver: rød, gul og grøn – det står for hhv. blod, solen og jorden. Og, ikke at forglemme, en stærk tro på brugen af Ganja (marihuana). Marley bliver betragtet som profet og revolutionær inden for bevægelsen.

Han blev af politikere betragtet som en kraftfuld politisk modstander, minister-kandidaterne nærmest sloges om hans gunst og om at blive set sammen med ham, fordi han i høj grad kunne præge det jamaicanske folk. I 1976 blev et attentat begået mod Marley, men selv om han blev ramt, blev han ikke dræbt – hans manager Don Taylor smed sig ind foran ham og tog kuglen selv. Hans kone Rita blev også ramt men overlevede heldigvis.

Navnet Bob Marley skulle blive synonymt med reggae, ingen hverken før eller siden er i den grad fortjent blevet hyldet

En fantastisk DVD – noget helt andet end jeg i virkeligheden forventede. Jeg forventede nok mest at man ville se nogle live-optrædener og måske hørte noget om hans baggrund, men det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet. Denne DVD følger Bob Marley fra hans fødsel til hans alt for tidlige begravelse. Hans historie fortalt af familie og venner – også den tidligere ministerpræsident af Jamaica, Michael Manley og tidligere direktør for Rolling Stone Magazine giver deres besyv med – meget interessant. DVDen indeholder mange ikke tidligere viste optagelser.

Ekstramateriale:

40 min. langt interview med reggae-kongen selv.
Billedegalleri med 32 billeder

DVDen får 5 stjerner. Den manglende stjerne skyldes to årsager – undertekster på dansk, hvad skete der med dem?? Jeg håber bare, at det skyldes mit anmeldereksemplar, for selv om jeg er god til engelsk, så er det altså langt fra alle de medvirkende, der er gode til at udtrykke sig forståeligt, så ville danske eller bare engelske tekster være et stort plus – jeg sad og så DVD’en med tyske undertekster, men bevares det gik da også fint nok. Den anden årsag er, at der som tidligere skrevet er mange ikke tidligere viste klip, der ville det være rart med et årstal – det er bare min mening, andre vil måske være ligeglade?

En booklet på 32 sider med en del af historien medfølger - glimrende men lidt for små bogstaver, ellers meget interessant.

Der følger også en CD med, tracklisten er som flg.:

Lively Up Yourself
Soul Rebel
Treat Yourself Right
Rebel's Hop
Soul Almighty
Kaya
Trenchtown Rock
Soul Shakedown Party
Natural Mystic
Fussing and Fighting
African Herbsman
Keep On Moving
Go Tell It On the Mountain
How Many Times

Det undrer mig måske en anelse, at der ikke er nogle af de i DVD’en nævnte numre med på CD’en – det ville da være logisk at sætte hans første sang på, og nogle af de store hits specielt Buffalo Soldier, som man får vist en håndskreven tekst til gennem en stor del af DVD’en – Cd’en får af samme grund kun 4 stjerner.

Denne DVD/CD er alle pengene værd og bør helt klart ejes. Kræs for kendere og helt klart et must for enhver med hang til de vidunderlige dovne toner og smægtende rytmer man kalder reggae – man

DVDen er venligst stillet til rådighed af BMG Danmark.

Titel: Bob Marley – Spiritual Journey
Original Titel: Bob Marley – Spiritual Journey
Premieredato: 27. oktober 2003
Genre: Andet
Link: http://www.bobmarley.com




banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...