Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Bodil - Dansk Films Førstedame

14. januar 2006 af Per C. Halling Skriv en kommentar

Bodil - Dansk Films Førstedame billede

Her kan du læse lidt om historien bag Bodilprisen, som altid har haft en særlig aura omkring sig, selv i Dansk films mørke år.

Den danske filmpris Bodil er en af de ældste kritikerpriser i Europa. Den blev indstiftet i København i 1948 af Filmmedarbejderforeningen, som talte og stadig består af skrivende filmanmeldere og filmjournalister primært fra København og omegn.

Prisen er opkaldt efter de 2 store skuespillerinder Bodil Ipsen og Bodil Kjer, men bl.a. Victor Borge var også oppe at vende, men syntes nu det var godt man ikke valgte ham, for der er ikke den samme klang over en Victor eller Borge, som næste får en til at tænke på den Svenske filmpris - Guldbaggen, der heller ikke er særlig smuk i forhold til Bodil.

Ved den første prisuddeling var der forslag om at kalde den Victor efter Victor Borge, som dels var en af entertainerne, ved den store fest, men også internationalt anerkendt og symbol på en dansker, der havde gjort det godt. Forslaget var dog ikke helt gennemtænkt, for statuetten forestiller en pige med et spejl.

Hvert forår stemmer de omkring 50 medlemmer om, hvem der skal tildeles prisen som en anerkendelse for særligt fortræffelige præstationer indenfor filmens verden i det forgangene filmår.

Den smukke porcelænsstatuetten uddeles inden for en række kategorier som fx bedste danske film, bedste skuespillere (m/k i hoved- og biroller), bedste amerikanske film og bedste ikke-amerikanske film. Der er og har aldrig været uddelt tekniske priser, men i de seneste år er man dog begyndt også at uddele en særlig æresbodil for lang og god tjeneste i dansk film.

I slutningen af 1980’erne, hvor dansk film var på frysepunktet forsvandt opmærksomheden og interessen fra prisen og man overvejede derfor, om den skulle lægges sammen med Robert-prisen, som er Det Danske Filmakademis pris. Men heldigvis fik dansk film succes i udlandet og det gjorde at interessen for Bodil atter blomstrede op i 1990’erne og ind i det nye årtusinde. Den store og festlige prisuddeling bringes på tv samme aften for dem som ikke er inviteret og imødeses derfor i dag med spænding fra både fra publikum og den danske filmverden, så hvem ved om dem skal stemme til årets Robert (Det Danske Filmakademis pris) lader sig påvirke. Så selvom vi kun er et lille land, med ikke så mange produktioner om året, får denne pris os følelsen af at være store.

Hvis du vil vide lidt mere om fx hvem, som har modtaget prisen gennem tiderne skal du gå til www.filmkritik.dk, men hvis du vil vide lidt om kritikerne har nomineret i år, kan du klikke her Årets Bodil normineringer, for vi også har skrevet lidt om årets kandidater i anledning af offentliggørelsen af nomineringerne.


Link: http://www.filmkritik.dk


banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...