Det har været en vanvittig opmuntrende oplevelse at se film ved dette års BUSTER filmfestival. Film fra hele verden har vidnet om en kreativitet og vilje til at fortælle interessante og vedkommende historier for børn og unge. Filmsproget har ikke talt ned til det yngre publikum, og barske emner håndteres på ærlig og håndfast manér. Dette er ikke mindre sandt for den australsk produceret – men Laos situeret – film Raketten.
Tvillingforbandelsen
Ahlo er egentlig tvilling, men det ved kun hans mor og bedstemor. Hans tvilling døde ved fødslen, og et stammesagn fortæller at den ene vil bringe held og den anden ulykke. Af frygt for at Ahlo vil blive slået ihjel, hvis andre finder ud af at han måske er ulykkes-tvillingen, bønfalder moderen sin svigermor om at holde tæt med oplysningen. Det gør svigermor modvilligt, og følger Ahlo de kommende år med et skeptisk, ja nærmest arrigt blik.
Når man igen ser Ahlo, er han en glad og eventyrlysten fyr på 10 år. Men hårde tider kommer familien i møde da industrialiseringen banker på. Køligt informeres de om, at deres landsby står til at blive oversvømmet i forbindelse med et dæmningsbyggeri. Ulykken fortsætter med at regne ned over den lille familie, og bedstemoder ser med voksende bebrejdelse og bekymring på Ahlo.
Et land og folk i identitetsopbrud
Det er ikke småsager, der behandles i Raketten. Et medfølende kamera leger med fokus og skaber en konstant uro og opbrudsfornemmelse. Der skildres et land, hvor stolte stammetraditioner overrumples af industrialiseringens interesser. Den abrupte og tvangsindlagte udvikling, som folket har måttet gennemgå, skildres rystende i bedstemoderens problematiske forståelsesafstand til de yngre generationer i familien. Hun forsøger forbitret og panikslagen at holde fast i sin kulturelle identitet, i en sådan grad at hun ikke engang kan se sit eget barnebarn for lutter sagn og myter. Det er forståeligt, men foruroligende at se.
Oveni dette viser militære rester fra Vietnamkrigen sig som skræmmende nærværende i hverdagen i Laos. Midt i mellem de smukke mangofrugter ligger djævelske bomber og gemmer sig, alt imens usprængte raketter forvandles til farlig underholdning i en årlig raketfestival, der samtidig hilser tilbage til stammetraditionerne; for festivalen skal bringe regn til landet. Det er et komplekst og interessant kulturelt miljø som instruktøren Kim Mordaunt giver publikum et lille indblik i, gennem Ahlos liv og oplevelser.
Noget for både børn og voksne
Der er naturligvis også en mere universel historie på spil i Raketten. Den genkendelige trang til at søge accept hos sin familie. Ahlo vil så gerne bevise sig selv, vil så gerne være mere end blot en ulykkesbringende tvilling. Ahlos stædige kamp for accept er en velkendt historie, ikke mindst i børnefilm, men det gør den ikke mindre gribende og rørende at opleve. Velinstruerede børneskuespillere har en stor andel heri. Det lykkedes at få gennemnaturlige og stærke følelsesmæssige øjeblikke frem af de medvirkende børn.
Raketten udvikler sig langsomt til at følge en mere klassisk børnefilmsstruktur, hvor et tydeligt mål skal opnås - en konkurrence skal vindes – hvorefter lykken vil være gjort. Opbygningen hertil går dog af nye og modige veje. Instruktøren Kim Mordaunt tør tage sin tid og dvæle ved billeder, handling og personernes udvikling. Der er ikke noget ræs for at nå et bestemt sted hen eller for at underholde i et velkendt tempo. Trods sin genreklassificering som børnefilm har Raketten potentialet til at nå et bredt publikum, der spænder vidt i alder.
Forståeligt er det i hvert fald at Raketten i fredags fik tildelt prisen Danske Filminstruktørers Bedste Film til Børn.
Titel: Raketten
Original titel: The Rocket
Instruktør: Kim Mordaunt
Medvirkende: Sittiphon Disamoe, Loungnam Kaosainam, Thep Phongam, Bunsri Yindi
Land: Australien, 2013
Spilletid: 96 min.
