Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

For Evigt
For Evigt billede

Hammarskjöld
Civil War


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Cheap Thrills

31. marts 2014 af Ronnie Bisgaard Mortensen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Cheap Thrills billede

What doesn’t kill you, makes you richer

Engang i mellem sker det, at man modtager en B-film, som rent faktisk går hen og overrasker en på den gode måde. Det er lige præcis hvad Cheap Thrills gør, for med et simpelt, men genialt koncept og fremragende skuespil, formår den at underholde på sine egne præmisser. Det er ikke stor filmkunst, men blot solid underholdning og dermed lever filmen også op til sit navn ved at være en hurtig og billig omgang underholdning.

Craig (Pat Healy) er på røven. Hans kæreste og deres 15 måneder gamle søn bliver snart smidt ud af deres lejlighed, hvis de ikke betaler husleje og oveni købet er Craig lige blevet fyret fra sit arbejde. Gode råd er dyre, men på en bar møder Craig barndomsvennen Vince (Ethan Embry) og lige så langsomt eskalerer aftenen. På baren er nemlig også det stenrige ægtepar Violet (Sara Paxton) og Colin (David Koechner), og de udfordrer de to gamle venner til at gøre forskellige ting for penge. Craig, der er desperat for at redde sin familie, spiller modvilligt med, mens legen bare bliver vildere og grummere.

Det der gør Cheap Thrills til en god film, er det simple, men virkelig gode koncept om en presset mand, som vil gøre næsten hvad som helst for at hjælpe sin familie. Ægteparret Violet og Colin gør det af ren og skær underholdning, mens både Craig og Vince næsten er tvunget til at spille med. Selvom filmen har en relativ kort længde på 88 min. så spilder filmen ikke tiden på ligegyldige sideplots og bipersoner. De første 5 min. giver os Craigs situation, og det er næsten uden brug af tale. Billeder er oftest langt stærkere end ord, og det giver filmen en god og naturlig start. VI føler lynhurtigt med Craig i hans situation.

Filmen bæres blot af de fire hovedpersoner. Sara Paxton siger næsten ingenting og fungerer mest som eye-candy, men hun formår alligevel at spille en form for mystisk femme fatale. Som hendes mand brillerer David Koechner som overgearet og coke-sniffende leder af legen, og både Pat Healy og Ethan Embry gør det også udmærket som de gamle venner, som hurtigt bliver modstandere i kampen om penge.

For det er lige nøjagtig kampen om penge som er selve hjørnestenen i filmen og filmen formår virkelig at engagere sit publikum ved gang på gang at opstille moralske og etiske dilemmaer for vores hovedpersoner. Hvad er man egentlig villig til at gøre for penge? Det første væddemål er simpelt og handler blot om at bunde sit shots hurtigst, men man fornemmer også at det hele bliver vildere og vildere.

Cheap Thrills er god underholdning, som med et simpelt koncept og godt skuespil formår at engagere sit publikum på en virkelig god måde. Filmen er ikke ude på at prædike moral og etik, men giver os alligevel lidt at tænke over.

Ekstramateriale
Ekstramaterialet består af et trailershow, slideshow og en kort ”making of” dokumentar, hvilket er ret standard for de fleste B-films udgivelser.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Another World Entertainment.

Titel: Cheap Thrills
Original Titel: Cheap Thrills
Premieredato: 20. marts 2014
Instruktør: E, L, Katz
Skuespillere: Pat Healy, Ethan Embry, Sara Paxton, David Koechner
Spilletid: 88 min.
Selskab: New Artist Alliance, Another World Entertainment, 2013
Genre: Thriller






banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...