Aftenens vært var skuespilleren Thomas Mørk, der virkede lettere skræmt af de omkring 1000 mennesker på tilskuerpladserne, som vel først og fremmest ventede på aftenes højdepunkt, amerikaneren Julian Schnabels nye film ”Dykkerklokken og Sommerfuglen”.
Først skulle der dog lige køres rækken af festivaljuryer af og afsættes en pris med dertil hørende upassende dårlige 'English'-taler fra festivalens prominente herrer og damer. Årets Lifetime Acchievement Award gik til den hyperproduktive og, som det blev sagt flere under aftenen, 'still going strong' producer og filmisk altmuligmand Per Holst.
Aftenens film, ”Dykkeklokken og Sommerfuglen” viste sig som en positiv overraskelse for undertegnede personligt, da jeg ikke har haft meget fidus til hr. Schnabel efter berøring med hans forrige film, ”Before Night Falls” og ”Basqiuat”.
Med den virkelige og usentimentale historie om en rebelsk og umoden modejournalist, der bliver lam fra top til tå, og som derfor kun kan kommunikere med sit venstre øjelåg i sin kamp for at komme tilbage til livet, med alt hvad det indebærer af sorger og glæder, er det en fremragende film maleren og filminstruktøren Julian Schnabel denne gang har kreeret i flotte billedstrøg med eminent sans for humor og det følelsesfulde uden at blive rørstrømsk. Selvom hans film stadig bærer hans indimellem irriterende tendenser til tomgang og billedsekvenser der ikke fortæller alhverken.
Men altså med en gennemgående smuk film, ikke mindst på grund af en fænomenal præstation af veteranen Max von Sydow som faren, er det ikke så sært Cannes Festivalen i år valgte at give instruktør prisen til Schnabel for netop denne film, som de, der skulle misse den på festivalen, kan lade sig bevæge af i det normale biograf udbud senere i år.
