Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Danske Filmhits

10. november 2006 af Hans Christian Vang

6 stjerner Skriv en kommentar

Danske Filmhits billede

De største, danske stjerner synger de største, danske filmklassikere...

Copenhagen Records har, i samarbejde med Nordisk Film, udsendt et album med klassiske sange fra klassiske danske film, hvor flere af nutidens kendte, danske skuespillere har indspillet numrene fremfor deres originale sangere\sangerinder som f.eks Liva Weel og Poul Reichhardt.

Anders W. Berthelsen og Trine Dyrholm fremfører Børge Müller og Kai Normann Andersen's klassiker "Alle går rundt og forelsker sig", fra filmen af samme navn. Stilen er upbeat jazz ala 60'erne fremfor den originale udgave. Berthelsen lyder næsten fuldstændig som Otto Brandenburg gjorde i hans storhedstid, og Dyrholm er jo efterhånden en ganske øvet sangerinde. En dejlig sang i en dejlig, ny udgave.

Nicolas Bro deltager med "Lille du", fra filmen "På tro og love" fra 1955. Sangen var oprindeligt sunget af Poul Reichhardt, men nu er det altså Nicolas Bro der svinger stemmebåndet. En skøn Jazz udgave igen. Utrolig behagelig udgave af et utrolig behageligt nummer.

"Jeg sætter min hat som jeg vil", oprindeligt sunget af dejlige Daimi i filmen "Jeg er s'gu min egen" fra 1967, synges af Nikolaj Lie Kaas, og Bent Fabricius Bjerre og Klaus Rifbjerg (bagmændende) kan vist være fint tilfredse med det. Igen snakker vi om upbeat Jazz, som på resten af albummet, der er nærmest uimodståelig at boppe hovedet frem og tilbage til.

Paprika Steen har fået "Glemmer du", fra filmen "Odds 777" fra 1932. Sangen blev oprindeligt fremført af Dansk film's grand old lady, Liva Weel, og selvom Steen langtfra er af samme kaliber som Liva Weel hvad angår sang, så klarer hun det alligevel fint. En stille sjæler, der stadig virker den dag i dag...

Charlotte Munck synger klassikeren "Musens Sang" fra filmen "Mød mig på Cassiopeia" fra 1951. Og man kan ikke være andet end enig, når man lytter til den smukke, sagte stemme og det dejlige pianospil. "Man er bare et fnug mellem himmel og jord".

Søren Pilmark, en af danmarks få rigtige 'stjerner', er med på albummet med en fremførelse af "Den allersidste dans", også fra "Mød mig på Cassiopeia", og vi har igen fat i en dejlig jazz udgave - en stille og rolig hyggestund hvor man ledsages af en stemme der er både blød og sprukken på samme tid.

Her er tale om en herlig skive, proppet med absolutte klassikere. Skønne melodier, fantastiske tekster i dejlige, nye jazzudgaver. På med løbeskoene og ned til den nærmeste pladehandler -- denne plade burde være en bestanddel af enhver pladesamling, hvis man ikke i forvejen har de originale udgaver.

Titel: Danske Filmhits
Original Titel: Danske Filmhits
Premieredato: 27. oktober 2006
Genre: Andet


banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...