Skriv en kommentar
1988. Donnie Darko (Jake Gyllenhaal) er en teenager der er meget forstyrret. Han går til psykolog med sine problemer der indebærer hans fantasivenner. Han har lige fået en ny ved navn Frank (James Duvall); en stor, sort kanin. Frank har reddet ham fra at få en jetmotor smadret ned i hovedet ved at vække og fortælle ham, at verden snart går under. Donnie finder hurtigt ud af at han må bygge en tidsmaskine for at undgå dette…
Jeg vil ikke afsløre alt for meget i plottet, for dette er en meget gennemtænkt og detaljerig oplevelse langt uderover de sædvanlige. Filmen kommer ind og berører alle genre uden man lægger mærke til det, og det er deri genialiteten ligger gemt. Ikke en scene i filmen er overflødig, og ikke en person er uden mening.
Det er instruktøren Richard Kelly’s allerførste film, men dette kan ikke mærkes. Ikke nok med han har skrevet et meget originalt manuskript, men hans evne som instruktør overgår snildt Sam Mendes debut i American Beauty. Han fylder simpelthen alt ud i filmen, og ligger en masse små hints rundt omkring til filmens fantastiske slutning. Det han får ud af sine skuespillere er ligeså fantastisk, da selv de svage af dem (Drew Barrymore, Patrick Swayze) giver deres livs præstationer.
Jake Gyllenhaal, som før har haft mindre roller i City Slickers og Homegrown giver en kraftig præstation, og minder en hel del om Tobey Maguire (Æblemostreglementet, Spider-Man.) Jena Malone spiller Donnie’s kæreste Gretchen, og gør også dette med glans. Derudover skal Beth Grant der spiller den forvirrede lærer også nævnes, hun spiller så godt at man til sidst begynder at hade hende.
Soundtracket skal også nævnes. Ikke kun sangene fra Echo & The Bunnymen, Duran Duran, Tears For Fears og Gary Jules er brilliante, men scoren er mindst ligeså fantastisk. Alt passer godt ind, til at lave den stemning som de forskellige scener skal have.
Personerne i historien er alle nøje gennemtænkt og tilrettelagt, de har alle hver deres kendetegn. Dialogen, humoren, gyset og tragikken er alle fantastiske, og du vil næppe forlade biografen uden at tænke over filmen i lang tid. Der er så meget at tage fat på, og så meget tænke over at du sikkert vil komme op i en god diskussion med dine venner/kæreste om filmen. Se den hvis du er træt af Hollywood’s gamle opskrift og leder efter noget forfriskende.
