Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

DR mindes Erik Balling

22. november 2005 af Henrik Bergqvist Skriv en kommentar

DR mindes Erik Balling  billede

Se det sidste interview med Erik Balling

Kort før sin 80 års fødselsdag gav Erik Balling sit allersidste interview. Det fandt sted mens Balling endnu var frisk og kunne fortælle om sit liv og sit arbejde, der som bekendt har underholdt tv-seere og biografgængere i mange år og som allerede nu er en stor fælles kulturarv for flere generationer.

Interviewet med Erik Balling er omdrejningspunktet i den timelange udsendelse, som DR1 sender fredag aften kl. 20.00. ”Skide godt, Balling!” hedder programmet, hvor også en hel perlerække af de skuespillere, der har arbejdet sammen med Balling gennem hele hans lange karriere, fortæller om den glæde og inspiration som samarbejdet med Erik Balling har givet dem. Disse interviews er også helt nye, og i programmet kan man bl.a. møde Lise Nørgaard, Helle Virkner, Ghita Nørby, Henning Mouritzen, Morten Grunwald, Bent Fabricius Bjerre og Susse Wold.

Programmet, der er tilrettelagt af Marcus Mandal og Poul Arnedal fra Nordisk Film, indeholder naturligvis også klip fra den uendeligt lange række af film- og tv-succeser, som bærer Erik Ballings signatur. Matador, som netop nu har rundet 1 million solgte dvd’er hører til blandt de allerstørste, og der vil naturligvis også være klip fra en anden af Ballings store tv-serier, Huset på Christianshavn. Der bliver vist gode klip fra filmen Midt om natten, som Erik Balling instruerede med Kim Larsen og Erik Clausen, Kispus, som var den allerførste farvefilm herhjemme, Poeten og Lillemor, Cirkus Buster, Sommer i Tyrol, Jeg er sgu min egen med Daimi - og naturligvis også den skønne film Martha.

En af Erik Ballings største succeser på film har uden tvivl været Olsen-banden. Der vil naturligvis også være klip fra nogle af de 14 Olsen-bande-film.

Olsen-Bandens store kup
Apropos Olsen-banden kan seerne også glæde sig til et gensyn med ”Olsen-Bandens store kup” - nummer fire i Erik Ballings og Henning Bahs' succes-serie. Det er filmen, hvor Kirsten Walthers Yvonne begår den fatale brøler at glemme en kuffert med fire millioner kroner i kontanter, men forsvarer sig med sin egen specielle logik: "Nej, jeg har da ikke glemt den, men man kan jo ikke huske alting!"

Det er også den (eneste) Olsen-bandefilm, hvor Arthur Jensen og Poul Reichhardt danner par som henholdsvis Kongen og Knægten - Arthur Jensen som en lapset gammel-københavner, der drømmer om Scala-teatrets og Berninas storhedstid og Reichhardt som knivstikkende gangster. Dette umage par udgør en rivaliserende bande, der snupper alle pengene, efter at Olsen-bandens geniale kup ellers for en gangs skyld er lykkedes til fuldkommenhed. Nu kan Kongen og Knægten leve i sus og dus blandt smukke kvinder, mens Olsen-trioen står tilbage med sorteper.

Hvis det da ikke lige var for Egon: han har endnu en genial plan, men skal en tur i Vridsløse for at sætte den i værk.

"Olsen-bandens store kup" er fra 1972. Lavet på et tidspunkt, da serien - efter nogle begyndervanskeligheder - var ved at konsolidere sig som et uundværligt årligt indslag i datidens biografunderholdning, mere og mere elsket af publikum og respekteret af anmelderne.

Det er selvfølgelig den faste stamme af spillere, der har hovedrollerne: Ove Sprogøe i sin glansrolle som Egon, Poul Bundgaard som Kjeld, Morten Grunwald som Benny, Kirsten Walther som Yvonne og Jes Holtsø som Børge.

Jesper Langberg og Bjørn Watt-Boolsen er publicity-hungrende politifolk, og i periferien ses navne som Helle Virkner, Karl Stegger og Claus Ryskjær. Er man opmærksom, kan man også se glimt af Jens Okking og Edward Flemming.

Skide godt, Balling! - DR1 fredag 25. november kl. 20.00
Olsen-bandens store kup - DR1 3. december kl. 20.00

Særlige satsninger
DR mindes Erik Balling
DR1 25.11.05 / 20.00

Kilde: DR.dk



banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...