Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Hammarskjöld
Hammarskjöld billede

For Evigt
Civil War


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Er en Oscarsvinder allerede fundet?

29. november 2015 af Monica Svane Skriv en kommentar

Er en Oscarsvinder allerede fundet? billede

Årets LUX Film Prize har fundet sted, og skal man tro på statistikken ender vinderfilmen Mustang med at tilføje en Oscars til trofæsamlingen.

En ukendt men samtidig uhyre vigtig europæisk filmpris blev udgivet i tirsdags i Europa Parlamentet i Strasbourg. Her vandt den fransk/tyrkiske Mustang overrraskende over den oplagte asylkritiske drama-dokumentar Mediterranea og det bulgariske absurditetsdrama The Lesson.

Immigration og selvstændige kvinder hitter
Instruktører, producere og skuespillere fra de tre finalister Mediterranea, Mustang og The Lesson deltog i ceremonien i Strasbourg, hvor instruktøren Deniz Gamze Ergüven modtog prisen for sin film Mustang.

I Mustang sætter fem søskende i Tyrkiet rygtebørsen igang efter en uskyldig leg med de lokale drenge, hvilket får deres bedstemor til at transformere deres hjem til et fængsel. Skolen bliver udskiftet med husarbejde, så pigerne kan lære dydighed og efterhånden bliver de arrangerede ægteskaber sat op.

Det barske men højtaktuelle flygtningedrama Mediterranea var favoritten forud for prisuddelingen, da man følger en ung mands rejse fra Burkina Faso til Italien og hvilke vanvittige udfordringer han møder i et fremmed og fjendligt samfund - en fortælling delvist baseret på hovedrolleindehaverens egen flugt fra Afrika.

Selvom instruktøren Jonas Carpignano måtte lade sig takke med andenpladsen, udtalte han til den efterfølgende pressekonference, at man ikke skal undervurdere, hvor meget omtale man får af at blive valgt til LUX Film Prize: “It helps increase visibility”. Silvia Costa, forkvinde for Kultur- og Uddannelseskommisionen i Europa Parlamentet, tilføjede, at det netop er film som Carpignanos der har brug for opmærksomheden efter LUX Film Prize, så alle i Europa kan finde en fælles front mod flygtningekrisen.

Tredjepladsen gik til den bulgariske The Lesson, der er baseret på en sand historie, hvor en skolelærer møder det bulgariske bureaukratis absurditeter og må se sig tvunget til at røve en bank for at redde sin familie fra at blive smidt på porten. Instruktørerne Kristina Grozeva og Petar Valchanov baserede filmen på en enkelt avisartikel og gjorde den forståelig og relaterbar på tværs af europæiske kulturer, der alle har mødt absurditeter i deres lands bureaukrati.

Oscarsbuzz
Skal man tro på statistikken, så står Mustang til at løbe med årets Oscars i kategorien Best Foreign Language Film, da sidste års LUX Film Prize-vinder Ida af Pawel Pawlikowski gik hen og nuppede statuetten foran Andrey Zvyagintsevs storfavorit Leviathan.

Året før stod det tæt mellem The Broken Circle Breakdown og The Great Beauty, hvor førstnævnte vandt LUX Film Prize, men sidstnævnte nuppede Oscarstatuetten, så der er selvfølgelig plads til usikkerheder. Men allerede nu har Mustang genereret international buzz, efter at skuespiller og instruktør James Franco har proklameret, at det er den absolut bedste film han har set i år. Ikke dårlig omtale at få kun få måneder før Oscaruddelingen i februar.

De sidste fem finalister til Oscars-kategorien bliver først afsløret til januar, men det ligner at Mustang står til at skulle slå László Nemes’ jødiske drama Son of Soul, der vandt Grand Prix i Cannes tidligere i år.

Se finalisterne i Cinemateket til januar
For niende år i træk fandt LUX Film Prize sted, hvor ti europæiske film kæmper om hovedprisen og muligheden for at få undertekstet og distribueret deres film i alle 28 europæiske lande på 24 forskellige sprog. Filmene er valgt af en jury bestående af festivalprogrammere, filmkritikere, producere og instruktører, som shortlister 10 film til kategorien. Herefter vælges tre finalister, som europaparlamentets medlemmer ser og stemmer om deres favorit og hermed vinder af prisen.

Alle filmene i kategorien er europæiske co-produktioner og vælges på baggrund af deres kulturelle diversitet inden for europæiske rammer. Europa Parlamentet prøver at forene et kulturelt mangfoldigt Europa med deres LUX Film Prize, derfor omhandler filmene ofte immigration, integration, fattigdom, ytringsfrihed og kvinders rettigheder.

De tre finalister bliver vist i Cinemateket i København til januar under LUX Film Days. Arrangementerne er gratis og vil blive knyttet til debatter og særarrangementer. Mere information følger på Cinematekets og Europahusets hjemmeside.


Link: http://www.luxprize.eu/
Foto: Lux Film Price
Foto: Lux Film Price
Pressekonference
Pressekonference


banner
Overskrift Højre Block
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...