Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Game Of Thrones - The Complete Sixth Season

11. januar 2017 af Jesper Poulsen

6 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Game Of Thrones - The Complete Sixth Season billede

Vi er tilbage i topform med en hæsblæsende og særdeles underholdende sæson 6 af fænomenet over dem alle. Denne gang præget af endnu mere skandinavisk stjernestøv.

Det er med en blanding af ophøjet sindsro og ekstatisk begejstring, at jeg kan proklamere at Game of Thrones er tilbage i stærkeste opstilling. Efter at have anmeldt lutter 6-stjernede anmeldelser hidtil, så led rytmen et knæk da sæson 5 blev udgivet. Den blev en sæson, hvor vores karakterer havde travlt med blot to ting: 1) at rejse fra A til B, og 2) at opstille skakbrikkerne til at kunne udføre skumle planer. Man kan med rette sige at sæson 5 var en slags forspil på begivenhederne her i sæson 6, for heldigvis er vi tilbage på sporet med det vanvittige blodige rænkespil om tronen.

Det helt store spørgsmål fra sæson 5 til 6 har omhandlet Jon Snow. Var han vitterligt død eller kunne man håbe på en form for genopstandelse? Ja, intet var givet, for fans af serien har for længst vænnet sig til at se hovedkarakterer blive ofret i hobetal. Det er Ser Davos der finder Jons lig, og det er siden loyale Night’s Watch-medlemmer som holder vagt ved dennes lig. Der sker dog ting og sager da The Red Woman (Melisandre) kommer forbi. Sansa og Theon tager flugten, men fanges af Ramsay Boltons styrker, indtil redningen kommer i form af Brienne. I Dorne bliver vi vidne til et mord, mens vi også følger Jamie Lannisters hjemkomst til King’s Landing, medbringende sin døde datter. Daenerys bliver taget til fange af en khalasar. Arya Stark, som nu er blind, bliver sendt på gaden for at tigge. Tyrion og Varys er nået til Mereen. Meget mere kunne jeg berette om forskellige figurers færden, for persongalleriet er virkelig stadig omfattende. Blandt de nye ansigter var der varslet prominent besøg fra Skandinavien. Legendariske Max Von Sydow kiggede forbi som den treøjede ravn, mens vores helt egen Pilou Asbæk dukkede op som den magtstærke kaptajn Euron Greyjoy. Men der skulle vente danskerne endnu en surprise. Flere var nok ved at få kaffen galt i halsen, da sæsonfinalen løb over skærmen. Pludselig sad alles yndlings-Klovn Frank Hvam foran dem og læste skrifter med et par særdeles kraftige glasøjne (vel ikke set siden Rosens Navn). Historien bag Franks korte indhop er at seriens skabere David Benioff og D. B. Weiss er kæmpefans af Klovn, og det kom til en middag mellem parterne, forud for idéen om at smide Frank ind i et af nyere tids største tv-fænomener. Vi skal dertil jo selvfølgelig heller ikke glemme at Jamie Lannister i form af Nikolaj Coster-Waldau altså fortsat er i live...

Vi er helt sikkert tilbage ved fordums styrke hvad angår den bestialske vold, som serien er så berømt (eller berygtet om man vil) for. Du kan troligt se frem mod f.eks. fodring til hunde, et sindssygt zig-zag løb mellem pileskud og, ikke mindst, Cerseis hævn over High Sparrow (ingen øvrige spoilers givet). Til gengæld er der holdt igen med bryster og bagdele, men bestemt ikke på stridigheder og intriger. Det spektakulære er at det er langt de færreste karakterer, som har samme udgangspunkt som da sagaen begyndte. Naturligvis vil der ske udviklinger med så langstrakt en periode vi har fulgt persongalleriet, men det er nogle usædvanlige alliancer der er blevet indgået. Jeg havde bestemt ikke kunne tippe 13 rigtige, angående hvem der følges ad to og to i sæson 6…

Du har sikkert regnet det ud. Ingen tvivl om at sæson 6 skal tildeles 6 stjerner.

Du kan roligt sætte sæson 6 i rillen og nyde løs af denne utrolige serie. Du vil blive rystet og forarget, men også underholdt mens du minder dig selv om at du trods alt sidder på den sikre side af skærmen. Og når du er ved vejs ende, kan du nyde en lang række lækkerier fra skivernes ekstra-materiale, som bl.a. består af den glimrende In-Episode Guide, hvor man får nyttige informationer og baggrundsviden undervejs i de ti afsnit. Du kan også lære mere om mytologien fra Westeros og Essos fortalt af karaktererne selv. Du kan også se hvordan tilblivelsen af Dothraki-verdenen, som figurerede i sæson 1. Se også hvordan man skabte det store slag fra afsnittet The Battle Of The Bastards, lige fra stunts til VFX. Du kan også se slettede scener som ikke kom med i sæsonen, og også tilvælge hele 13 kommentarspor fra besætningen.



Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Warner Home Video.

Titel: Game Of Thrones - The Complete Sixth Season
Original Titel: Game Of Thrones - The Complete Sixth Season
Premieredato: 15. november 2016
Instruktør: Jeremy Podeswa, Jack Bender, Daniel Sackheim
Skuespillere: Peter Dinklage, Nikolaj Coster-Waldau, Lena Headey, Emilia Clarke, Kit Harington, Iain Glen, Alfie Allen, Liam Cunningham, Sophie Turner, Pilou Asbæk, Max Von Sydow, Natalie Dormer, Frank Hvam, Ian McShane, Jonathan Pryce, Iwan Rheon, Rory McCann
Spilletid: 557 min.
Selskab: HBO Entertainment, 2016
Genre: Action , Adventure , Drama , Krig


















banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...