Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Civil War
Civil War billede

For Evigt
Hammarskjöld


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

How She Move

25. april 2008 af Nicki Jensen

1 stjerner Skriv en kommentar

How She Move billede

Ny MTV dansefilm er indbegrebet af MTV kultur – men ikke på den fede måde

Når man tænker stepdans, tænker man muligvis klassiske og nydelige Hollywood musicals eller ”Vild med dans”. Derfor kan det lyde en smule ufrivilligt komisk, at konflikter mellem de hårde drenge i ghettoen ikke afgøres med drive-bys eller gadekampe. Dér tager du nemlig helt fejl - tilsyneladende afgøres de med intet mindre end stepdans. Du læste rigtigt, rå step er det sidste nye. Step med funky trip-trap lyde, Riverdance, hollandsk træsko disko dans – det er da dét, de unge vil ha'. I hvert faldt hvis man skal tro på det nye MTV projekt, ”How She Move”, hvor smækre babes og guldkædeinderammet hunks stepdanser natten lang med crowd-pleasing flik-flaks i et macho man univers, hvor kun de sejeste når toppen. Derfor kan jeg kun spørge om én ting: Er du sej nok til at udholde halvanden times dumhed?

Raya (Rutina Wesley) er en gæv og kvik tøs med jamaicansk baggrund, der har kæmpet hele livet for at slippe ud af slummet ved at prøve at få sig en ordentlig uddannelse. Uheldigvis dør Rayas søster, eftersom hun var narkoman – hvilket sætter en økonomisk stopper for Rayas drømme og hun vender for en stund tilbage til ghettoen. I starten har hendes gamle venner ikke meget til overs for Raya, men trods adskellige step-battle sammenstød med Michelle (Tré Armstrong) og Bishop (Dwain Murphy), finder alle sammen igen – og minsandten ikke om Raya finder sig selv midt i det hele. Vennerne beslutter sig for at vinde ”Monster Step” - en konkurrence, hvor vinderen kan løbe af med $ 50.000. Det kan redde Rayas fremtidsdrømme – og det nok så vigtige omdømme i street-step miljøet.

”How She Move” forsøger at tvinge suppe ud af et nok så afgnavet ben, med dannelseshistorien om indvandrerpigen der i erkendelsen af hendes baggrund og drømmen om at rykke videre, skaber et komplet menneske der går hele vejen. Det er den amerikanske drøm per excellence, når den fattige mod alle odds er en sand vinder og bliver belønnet til at udbygge drømmen yderligere. Dog er den grundpræmis druknet fuldstændigt i kulørte tåbeligheder, da enhver form for drama er sat på bænket - til fordel for dansesekvenser der føles som en evighedsstraf i Skærsilden. Disse sekvenser er uden tvivl udmærket koreograferet. Desværre er de simpelthen så ulideligt pinlige at lægge øjne og øre til, at man næsten overdøver den i øvrigt rædselsfulde musik, med lyden fra tæer der krummer og knager. Når det hele alligevel ikke gøres op i knapt så elegant Dockers-dans, prøves der med en rørende sidehistorie om Raya og hendes frustrerende situation, hvor hendes forældre naturligt nok bør have en krise oven på deres datters død. Det virker slet ikke. Moderen er komplet overspillet, faderen virker helt uberørt og Rutina Wesley kan intet andet end at danse break-step-dans og se køn ud.

Hvis man er til MTV når det er mest hysterisk, The Voice når det er mest svedigt - eller måske ”Vild med dans – Ghetto stepdans udgaven”, kan det være at ”How She Move” vil bringe et smil eller to frem. Jeg tænker mest på en helt bestemt episode af Banjos Likørstue. Dén hvor Simon Juul er i praktik på et reklamebureau og forsøger at sælge myseost til de unge, ved at påklistre YEAH og EXTREME EXTREME EXTREME henover en reklameplakat, mens en hysterisk snowboarder flyver over den mugne ost. Det var naturligvis ment i sjov – det er ”How She Move” ikke.

Titel: How She Move
Original Titel: How She Move
Premieredato: 25. april 2008
Instruktør: Ian Iqbal Rashid
Skuespillere: Rutina Wesley, Tré Armstrong, Dwain Murphy
Spilletid: 90 min.
Selskab: Paramount, United International Pictures
Genre: Andet





banner
Overskrift Højre Block
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...