Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Civil War
Civil War billede

For Evigt
Hammarskjöld


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Insidious: Chapter 2

13. april 2014 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Insidious: Chapter 2 billede

Så let slipper The Lamberts ikke...

Gyser-genren er en speciel størrelse. I gamle dage kunne man virkelig lave gyser-film som skræmte folk fra vid og sans. Nu er det hele bare splat og dumme storbarmede teenagepiger, som vimser irrationelt rundt og blot venter på at blive slået ihjel af en seriemorder. Sådan forlyder det i hvert fald ofte fra filmfans, som savner de gode gamle dage (70'erne og 80'erne). Denne signatur medgiver gerne at der har været nogle slatne år, specielt i overgangen til 00'erne, men så skete der pludselig noget, da James Wan og Leigh Whannell stødte panderne mod hinanden. Sammen skrev de et særdeles uhyggeligt manuskript om en udspekuleret seriemorder ved navn Jigsaw, og mens Leigh hoppede foran kameraet, stillede James sig bag det og så startede optagelserne til Saw. De ramte en thriller-gyser-nerve som havde været længe savnet og Saw fra 2004, blev en massiv succes som siden har fået 6 efterfølgere (med skiftende instruktører). De to kastede sig så over Dead Silence, som indeholdt nogle af de klassiske gyser-elementer, som folk længe havde sukket efter. Genre-mæssigt ramte de guldåren i 2010, da de med Insidious fik skabt et solidt fundament for en gonoplivning af de okkulte og mystiske fænomener. En fyr ved navn Oren Peli blev producent på Insidious (manden havde netop instrueret et andet fænomen, nemlig Paranormal Activity – siden producent på de mange efterfølgere samt solide gysere som The Bay og Chernobyl Diaries), og en form for tre-enighed var nu skabt.

Wan og Whannell følte dog at de havde mere at fortælle omkring de mystiske begivenheder fra Insidious, hvor familien Lambert, og i særdeleshed deres søn Dalton, hjemsøges af en gammel dame der leder dybe spor ind i de dødes åndeverden. Chapter 2 tager fat, lige der hvor den første film slap. Man fornemmer ret hurtigt at tingene stadig ikke er fred og fordragelighed, for selvom familien nu holder til i et andet hus, så er der stadig et klaver som spiller af sig selv, barnevogne og legetøj som flyver rundt, en dyster stemme i babyalarmen og – ikke mindst en kvindeskikkelse som forstyrrer Lambert-familiens privatliv. Castet fra den første Insidious-film er tilbage i denne intensive opfølger, hvor bl.a. skræmmende optrin fra dengang, vinkles således at man kommer langt dybere ind i mysteriet om den gamle dame, om besættelse og om det uhyggelige univers hinsides.

Patrick Wilson (The Alamo, Watchmen, Hard Candy) og Rose Byrne (Knowing, The Place Beyond The Pines, Brudepiger) gentager deres roller som Josh og Renai, mens føromtalte Leigh Whannell atter ses i rollen som den paranormale efterforsker Specs. Og uhyggen er altså stadig til stede, i alle henseender. Insidious: Chapter 2 leverer masser af suspense, gys og overnaturlige hændelser. Husk desuden på at du dertil selv kan gøre en hel masse, for at skabe forudsætningerne til at blive rystet godt og grundigt. Sluk for lys og lyd i hele huset og lad nu være med at lave kaffepauser og den slags undervejs. Slug den råt, når nu Peli, Wan og Whannell har gjort sig så umage. Hvis du oplever filmen på samme måde som undertegnede, så vil du få 5 kvarters nervepirrende sug i maven og derefter 2 kvarters thriller med snert af action. I alt 7 godkendte kvarter, som ser ud til at få tilføjet endnu et kapitel. Chapter 3 er i hvert fald annonceret til at få premiere næste år – manuskriptet er klar i udbakken.

Insidious: Chapter 2 er i min optik den næstbedste gyserfilm fra forrige år. Den bedste? Det må så afgjort være The Conjuring (dansk titel: Nattens Dæmoner), som sjovt nok er instrueret af en fyr ved navn James Wan og som har Patrick Wilson i hovedrollen. Og minsandten om ikke 2015 også sandsynligvis får tilføjet mere Conjuring og Paranormal Acitivity. Man kan blot håbe at de holder kadence. Om ikke andet er genren i klar bedring, ikke mindst takket være Wan/Whannell/Peli. Insidious: Chapter 2 får 5 stjerner.

Bonus-materialet endevender enhver detalje om tilblivelsen af filmen, så er du til et massivt kig bag om kulisserne, så er du virkelig godt hjulpet her. Du kan lære alt om tankerne bag denne fortsættelse, hvor blandt andet idéerne om at fortælle den gamle dames historie og dermed også gå i dybden med ”hendes” identitet, kommer til udtryk. Du kan komme tættere på James Wan og hans optage-teknikker og følge ham i hans vejleding af sine skuespillere. Du kan også komme en tur i sminken og se hvordan spøgelserne bliver til. Du kan opleve hvordan forfatter og skuespiller Leigh Whannell klarer at spille sine egne replikker. Sådan kunne man blive ved, for der er nok at berette om i de i alt 6 dokumentarer som findes på udgivelsen. Hver med sin vinkling og tema, så man kommer godt og grundigt rundt i alle ender og kanter ud i kunsten at skabe et skræmmende værk.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Sony.

Titel: Insidious: Chapter 2
Original Titel: Insidious: Chapter 2
Premieredato: 4. april 2014
Instruktør: James Wan
Skuespillere: Patrick Wilson, Rose Byrne, Ty Simpkins, Lin Shaye, Barbara Hershey, Steve Coulter, Angus Sampson, Leigh Whannell, Danielle Bisutti
Spilletid: 106 min.
Selskab: Sony Pictures, Stage 6 Films, 2013
Genre: Gyser , Thriller










banner
Overskrift Højre Block
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...