Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Interview med Nicolas Winding Refn og Mads Mikkelsen om PUSHER II.

27. december 2004 af Henrik Andersen Skriv en kommentar

Interview med Nicolas Winding Refn og Mads Mikkelsen om PUSHER II. billede

Nicolas Winding refn og Mads Mikkelsen fortæller om PUSHER II

Presseforestillingen på instruktøren Nicolas Winding Refn’s andet kapitel i hans Pusher Trilogi, er netop rullet af spolen i Bio Citys operatør rum, og nu står han og hans hovedrolleindehaver Mads Mikkelsen, til rådighed med afklarende spørgsmål fra pressen og således også for Cinema Onlines udsendte. Lettere rystet over PUSHER 2’s barske slutning prøver jeg at samle tankerne om, den forestående snak med Refn.
Cinema: Jeg vil Starte med at sige at det er en fantastisk film. Specielt nogle af scenerne der involvere det lille barn ramte mig hårdt. De gik rent ind. Jeg har selv en søn på næsten 3, og sjovt nok havde i valgt det samme dynebetræk til filmens barn, som min søn også havde, da han var mindre.
Refn: Måske noget symbolsk…men jeg er glad for at høre, at du kan lide filmen, og du har ret i, at de scener går lige ind.
Cinema: Hvordan kan det være at du har valgt at lave en PUSHER 2 og 3, frem for en anden film ?
Refn: Jeg var lidt presset. Jeg var lidt i samme situation, som Frank også befandt sig i, i PUSHER. Jeg havde brug for at lave en film der kunne redde mit selvskab’s økonomi, og så har jeg også altid haft lyst til at fortælle flere historier fra det kriminelle miljø, og jeg havde ikke lyst til at lave det samme som PUSHER, bare på amerikansk. Så en nat fik jeg ideen til de 2 historier. Så var de der bare, og jeg skrev dem.
Cinema: Var du slet ikke nervøs for at lave en PUSHER 2 ?....2'ere har jo som regel meget at leve op til.
Refn: Jo, men det her er jo ikke en direkte 2’er. Det et en del af et koncept. Der er masser af historier i det miljø og PUSHER og PUSHER 2, er bare 2 af de historier der foregår der. Man kan sagtens se 2’eren uden at have set PUSHER.
Cinema: Hvorfra har du hentet din inspiration til Pusher filmene ?
Refn: Den får jeg mange steder fra….Noget man læser, Aviser, bøger…fra noget man ser i fjernsynet, Tv-avisen. Jeg får inspiration mange forskellige steder fra. Men i bund og grund så er det jo fiktive historier, selvfølgelig med en del rod i virkeligheden.
Cinema: Var du overrasket over hvor stor en suscce PUSHER blev ?
Refn: Ja totalt. Jeg var jo en ung mand på 24. Ingen troede på mig og på at jeg kunne styre et filmprojekt….og så på en anderledes måde, end den man ellers indspillede film på i Danmark på det tidspunkt……så det var en overraskelse, at den gik hen og blev en film, folk faktisk godt ville se.
Cinema: Hvordan finder du medvirkende til dine Pusher film. Det er jo en fin blanding af øvede og knap så øvede skuespillere ?
Refn: Det foregik som til en normal casting. Folk dukker bare op. Vi snakker med dem og ser om de passer til nogle af rollerne. Om de er uddannede skuespillere eller ej, betyder ikke det helt store i sidste ende, når det hele bliver sat sammen.
Cinema: Jeg syntes ikke, man specielt kan udpege hvem der er, og hvem der ikke er uddannede skuespillere.
Refn: Nej, og det skulle man naturligvis heller ikke kunne. Det er spørgsmålet om hvordan man sætter det hele sammen.
Cinema: Er nogle af rollerne i PUSHER 2 skrevet med nogle bestemte skuespillere for øjet....Ud over Tonny selvfølgelig ?
Refn: Ja, Mads Mikkelsen var jo selvskreven…men jeg tror nok, at jeg skrev Leif Sylvesters rolle med ham i tankerne.
Cinema: Nu går der vel ikke så lang tid før PUSHER 2, kommer på DVD, som der gik med PUSHER ?
På det her tidspunkt, hiver jeg mit eksemplar af PUSHER frem. Det er den Engelske DVD udgivelse, som jeg købte lang tid før den blev udgivet på Dansk DVD. Refn smiler og vil gerne lige se den.
Refn: Fedt…den her udgivelse er også den bedste. Den Danske er en bullshit udgivelse. Det er typisk Dansk. Man putter bare en papæske omkring og så ud i butikkerne, og kalder det for en Speciel Edition. Hvad det jo ikke er.
Cinema: Men det skal jo, nok få nogle til at købe den.
Refn: Men det er jo forkert. Køberen får noget, der ikke er det, det giver sig ud for at være. Den eneste forskel der er, fra den Engelske, er at kommentarsporet er på Dansk, og så kalder de det bare for en Speciel Edition, Men der kommer et Box Sæt på et tidspunkt, med alle 3 film. Fyldt med ekstra materiale og scener vi har filmet, der ikke kom med i filmene.
Jeg takker Refn, for at ville bruge tid på at snakke med Cinema Online, og inden jeg går, fortæller han, at han godt kender til sitet og glæder sig til at læse om PUSHER 2.
Næste levende billede på dagens program er Mads Mikkelsen, der i PUSHER 2 spiller hovedrollen som Tonny. At Mads Mikkelsen er en yderst eftertragtet skuespiller ses tydeligt på personalet i Bio City’s bar. Pigerne der står, der har svært ved at koncentrere sig om at tørre glas af, når de har udsigt til Danmarks Pt. største filmstjerne.
Så bliver det Cinema Onlines tur. Jeg fortæller, at jeg syntes godt om filmen, og om at specielt scenerne med det lille barn, virkede kraftigt på mig.
Mikkelsen: Ja, de rammer rigtigt de scener, rart at høre at de virker. Og så sidder man der og tænker åh nej, barnet må da ikke vokse op hos Tonny. Det går da aldrig godt. Det bliver en ren katastrofe.
Cinema: Men han tager da trods alt et initiativ.
Mikkelsen: Ja, det er første gang han rigtigt gør noget. Men han kommer jo ikke langt, det ved man godt. Der går kun et par timer inden han bliver stoppet. Eller der står nogen og venter på ham ved næste busstoppested.
Cinema: Det er også lidt synd for Tonny.
Mikkelsen: Ja man føler lidt med ham, men han har jo selv sat sig i den situation. Hver gang han får nogle muligheder, så ødelægger han dem for sig selv. Så på en måde er han jo selv ude om, den situation han kommer ud i til sidst i filmen.
Cinema: Var du slet ikke nervøs for at medvirke i en Pusher 2…det er jo en 2’er ?
Mikkelsen: Jo lidt…men Jang’s koncept om at fortælle forskellige historier i det samme miljø, syntes jeg var spændende. Sådan at man i den her følger Tonny og i den næste Milo. Så det er jo ikke en direkte 2’er.
Cinema: Men der står jo trods alt et 2 tal i titlen.
Mikkelsen: ( Smiler. ) Jo, men det håber vi da også at sælge lidt ekstra billetter på.
Cinema: Var det svært at spille rollen som Tonny igen, efter så mange år ?
Mikkelsen: Nej det var det faktisk ikke. Da jeg tog håret af, så var han der pludselig igen. I starten var det lidt svært for mig at sige de ting han siger, men man vænner sig til det, selvom man godt kan blive lidt træt af ham engang imellem.
Cinema: Når du nu skal spille en karakter som Tonny, hvorfra henter du så din inspiration ?
Mikkelsen: Fra Manuskriptet og fra den første film. Men man kender jo også hans type, fra den virkelige verden. Fra skolegården måske. Jeg kender både børn og voksne der er som ham.
Cinema: Det syntes jeg i virkeligheden er det fine ved filmen, at man kender de forskellige typer. Man har i hvert fald stødt på dem igennem tiden.
Mikkelsen: Ja, og Tonny er vel i virkeligheden sådan et DAMP barn.
Cinema: Hvordan kom du i første omgang med i Pusher ?
Mikkelsen: jeg gik til det der hedder en audition. En prøvefilmning, hvor vi også fik en snak om filmen. Det er sådan en lidt svær situation. Man skal stå og sige nogle replikker, imens man skal forstille at være på en location et helt andet sted. Det er ikke helt nemt. PUSHER var min første spillefilm efter skuespillerskolen her i Århus. Jeg var så heldig at komme ud og direkte med i en novellefilm af Jens Arntzen.
Cinema: BLOMSTERFANGEN.

Mikkelsen: Ja, BLOMSTERFANGEN. Jeg var heldig at komme så hurtig med i nogle film. Det var noget jeg altid havde haft lyst til….. Men jeg blev så valgt ud til den her audition. Jang kendte mig ikke, på forhånd for jeg var på det tidspunkt ved at arbejde på BLOMSTERFANGEN, så den havde han ikke set.

Cinema: Man kan vel også sige at du var heldig at medvirke i en film med Jens Okking ? ( Jens Okking har hovedrollen i BLOMSTERFANGEN. )

Mikkelsen: Ja helt sikkert, han er jo en af hans generations helt store skuespillere. Det var en god oplevelse.

Cinema: Har der været forskel på indspilningsmåden til Pusher 2, i forhold til den første ?
Mikkelsen: Nej, der blev samlet et lille hold og så ud og skyde. Det var det udtryk Jang ville have. I den første film var det også fordi det var en billig måde at filme på. Denne gang har det heller ikke været en super dyr film, men det var udtrykket, der blev satset efter.
Cinema: Det virker godt at man følger Tonny overalt.
Mikkelsen: Kameraet er med ham altid. Det følger ham bagfra. Det bevirker, at man får de samme følelser, som han har. Har han det ikke godt og føler sig syg, så føler man sig det også, fordi kameraet er så tæt på ham hele tiden.
Cinema: Var der plads til at improvisere undervejs ?
Mikkelsen: Det var der, så længe replikkerne passede ind i sammenhængen. Det skulle jo være noget vores karakterer skulle kunne sige.
Cinema: Hvordan er det at medvirke i en film som denne i forhold til at spille Tristan i en stor Hollywood Produktion, som Kong Arthur ?
Mikkelsen: ( Griner ) Der er stor forskel. KING ARTHUR var sjov at være med i. Nu havde jeg jo ikke en super stor rolle, så der var meget ventetid. Jeg var jo ikke sådan rigtig med. Jeg kunne vente i 2 uger og så spille en dag, og så vente igen. Men jeg lærte da at ride…uden at holde ved. Det var sjovt. Men jeg var da lidt nervøs for at sige mine replikker på gebrokken engelsk. Men KING ARTHUR er jo heller ikke sådan en skuespillerfilm som PUSHER 2 er. Men den var nu alligevel spændende at være med i. Så hvis man kunne lave lidt forskelligt, skifte imellem genre, ville det da være sjovt. Et par film som PUSHER 2 og så noget andet en gang imellem.
Cinema: Ja, jeg ved godt hvad jeg syntes er bedst. ( PUSHER 2 underforstået. )
Mikkelsen: ( Smiler ) Det ved jeg også godt. ( PUSHER 2 underforstået. )
Cinema: Hvem fandt egentligt på at der skulle stå RESPEKT i nakken på Tonny ?
Mikkelsen: Det har jo nok været noget Jang fandt på til den første film.
Cinema: Det er jo sådan lidt ironisk.
Mikkelsen: Ja, det er jo i virkeligheden et råb om hjælp. Og så er det jo også tit sådan, at dem der har brug for at have sådan en respekt tatovering, er dem der ingen respekt får…For dem der har respekt, behøves jo ikke sådan en tatovering……..og man kan jo sige at Tonny søger at blive respekteret ved dem ham kender. Men han har meget svært ved at få den respekt og anerkendelse han søger.
Cinema: Til sidst i filmen, i bussen, er der et fint klip hvor man ser Tonny og hans barn filmet bagfra. Begge uden hår på hovedet. Det virker godt.
Mikkelsen: Ja, det var nogle gode optagelser i bussen. Der er også der hvor jeg sidder med barnet. Pludselig falder det i søvn, og sekundet efter det lukker øjene, så lukker jeg også øjenene. Og det var ikke planlagt. Jeg kunne ikke se barnet, så vi var bare heldige…sådan er det nogen gange.
Tiden er ved at være slut, men inden vi skilles, hiver jeg nok engang min DVD version af PUSHER frem. Mads Griner lidt, da han ser den. Den version har han ikke set før. Han smiler, da han læser nogle af de engelske anmeldelser der står på coveret, højt for sig selv.
F…..G GREAT ! The Face, ” A STUNNING DESCENT INTO HELL ON EARTH” Time Out.
Alle anmeldelser der også passer på PUSHER 2. Jeg takker Mads for at bruge tid på Interview, hvortil han svare, at det jo er det, de er her for. Og endnu inden jeg helt har forladt bordet, flokkes en forsamling af piger der alle vil se filmstjernen, omkring den plads jeg lige har forladt. Jeg høre Mads Mikkelsen sige : ” Hvad så..Vil i have nogle billeder. ”
Billeder har jeg pt. nok af inde i hovedet efter en spændende eftermiddag i Pusher world.
Anmeldelse af PUSHER 2 Kan læses andet sted på Cinema Online.
Henrik Andersen.





banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...