Et øjebliks stilhed, Tony Alva kommer til syne og siger ”Hi kids” til alle de aspirerende unge skateboardere og entusiaster. Han går direkte ned på banen og begynder at skate, mens andre kigger på hvordan pioneren indenfor skateboarding udfører et par tricks.
I forbindelse med Vans Danmark’s Vans Bowl Masters 14. januar 2006 og promoveringen af filmen Lords of Dogtown, var Tony Alva i København. Her var han ekstraordinært medlem af dommer-panelet, under turneringen.
On-z var også til stede i Copenhagen Skatepark for at snakke med den legendariske skateboarder.
Jeg har nogle spørgsmål og jeg håber jeg kan nå at komme alle spørgsmål igennem på de 10 minutter jeg har fået
Ja, ikke noget problem – Bare start, skyd – det kan vi godt klare
Unge mennesker har det generelt godt idag. De har bedre vilkår for at begynde på skateboarding når man sammenligner med dine vilkår, da du startede. Hvad mener du inspirerer de unge til at starte med at stp på skateboard anno 2006?
Jeg tror friheden og uafhængigheden. Bare det faktum, at der ingen regler findes i skateboarding. Du kan praktisk talt gøre hvad du vil og på dine egne betingelser. Det er virkelig bare en stimulerende fornemmelse når man står på brættet, når man kan fornemme vinden og at man er i live. Det får dig til at føle dig i live.
I begyndelsen af 90’erne syntes kulturen at have fået en genfødsel og den syntes at være blevet populær igen. Ifølge mit kendskab til kulturen, virker det ligesom en stor bølge man venter på, når man er ude at surfe. Så hopper man på, når den kommer. Forholder det sig sådan, med kulturen?
Det kommer an på mange ting. Skateboarding-kulturen har været igennem mange forskellige faser, både hvad angår street skating, vertical skating og så videre. Jeg tror at vi i øjeblikket rider på en bølge af succes. Der er ikke bare en enorm mængde Skateparks, ligesom denne (red: Copenhagen Skatepark) idag, men der er også mange gratis skateparks som er lavet af sten. De findes overalt i verden, selv i den tredje verden som f.eks. Brasilien osv. Der er parks i Australien, Japan .. selv i Kina har de lige bygget en enorm Skatepark. Jeg synes det er virkelig cool at skateboarding har udviklet sig og hoppet op på det niveau det er nu. For mig har det altid været lidt undergrunds-agtigt og hardcore. Nu er det blevet accepteret som international livsstil.
Alle de tricks du har lavet, har du ikke været bange for at komme ud for en stor ulykke på et tidspunkt? Har du været tæt på at falde, hvad er hemmeligheden ved at blive stående på brættet – hvordan klarede du dig?
Ved at komme mig og så ved at øve mig – Alting handler om at øve og øve – men ved du hvad, når det kommer til skateboarding, vil du komme til at falde ligemeget hvad. Det er den eneste måde, du kan lære det på. Hvis du ikke falder, er der ingen progression. Man lærer at blive slidstærk, ligeledes lærer man hvordan man falder og hvordan man tager faldene. Forhåbentlig bliver man ikke alt for ilde tilredt – ellers rejser man sig bare op igen, støver sig af, står op på brættet igen og fortsætter. Jeg tror det er lige det, som børnene idag er vilde med - fordi det er ret hårdt og drøjt – det er ligesom en blanding mellem at være en hockey spiller og en professionel surfer, på samme tid. Skateboarding indeholder et farligt element, men ikke kun det, det handler også om at gøre noget positivt og at have har en fornemmelse af at, have præsteret noget.
Der er så mange skateboard-udtryk idag – hvordan kommer disse udtryk til live, hvordan fik de oprindelig deres navne og hvem navngiver dem og hvordan?
Jeg tror at i takt med teknologien har skateboarding gået igennem en del niveauer, især streetskating. Engang imellem er mange af de tricks skatere udøver bedre og så navngives de forskellige tricks efter den person der lavede tricket første gang. Ligesom med ”ollie’en” er den navngivet af denne gut Alan Gelfand, fordi hans øgenavn var Ollie. Han startede med at lave tricket (Ollie’en) ad en vertikal mur – så kom streetskaterne og tog tricket til det næste niveau ved at udøve tricket på flat land, ned ad trapper mv. Jeg tror de vælger innovatoren, den første der finder på tricket. De gør det populært og derfra tager eksperimental-skateboarderne til det næste trin.
Filmen Lords of Dogtown er lige udkommet i Danmark, jeg vil bare stille et par spørgsmål omkring filmen og de ting der sker i den.
Hvordan blev filmen til?
Vi ville oprindeligt have haft David Fincher til at instruere den. Stacy hjalp til med at skrive manuskriptet. Det der skete var, at det projekt kom til at gennemgå en masse forskellige forretningsforhandlinger og der var en masse legale issues. Imens lavede vi en dokumentarfilm. Da Catherine Hardwicke, instruktøren af Lords of Dogtown kom til, fik hun budgettet ned, men dykkede også videre ned i filmens karakterer. Specielt Jay’s rolle – hun ville vise de interne stridigheder og de ting som foregik i hans hovede og i hans liv – Hun ville vise det der drev ham til at være den han er. Hvordan han lavede reklamer osv. Hun ville også vise min rolle som denne rock stjerne og det skøre ego der fulgte med. Hun ville vise hvordan Stacy var sådan en ansvarsfuld og ”Stock Car” – type person. Da Catherine fik fat på projektet, var hun med til at gøre det virkeligt. Hun overbeviste mig og studiet om – ikke kun var det et godt projekt, men hun ville også være i stand til at gøre det mere organisk og få det til at være en mere uafhængig film. Hun havde gjort et virkeligt godt stykke arbejde med ”Thirteen”, som var skarp og den havde sådan en speciel fornemmelse ind over sig. Jeg mener, at de forsøgte at gøre Dogtown til en lignende film. Det mente Elliot Davis - som også var PD på Thriteen - også ville være muligt... Alle mente, at vi kunne lave en fed film ud af det. Vi fik det gjort – det var rigtigt meget arbejde, men vi fik det gjort.
Hvordan var det at arbejde med filmen og kunne du forestille dig at gøre noget lignende? Ville du endog forestille dig at blive skuespiller på fuld tid, nu du har arbejdet på settet – foran og bag kameraet?
Nej, jeg er slet ikke en skuespiller og min cameo (mindre, men betydningsfuld rolle som spilles af kendt person i film, red) var kun en enkelt linje – det var ikke noget specielt. Det jeg virkelig nød var at arbejde med stunt-koordinatorerne og så lave noget koreografisk arbejde, men også selv at være involveret i stunts. Det er det, jeg virkelig godt kunne lide – det er min ekspertise og det er det, jegvirkelig er god til. Det var også noget, jeg fandt at man kunne leve godt af. Der var helt bestemt en vis arbejdsmoral forbundet med det og noget involveret, der var professionelt. Det at lave film er ikke kun interessant, men også en meget udfordrende ting. Du ved, det at arbejde fra bunden fra start til slut og at have et færdigt produkt komme ud af den anden ende, er ikke kun en udfordring, men også noget man kan være virkeligt stolt af.
I Danmark mener vi, at mange amerikanske film er en smule over-dramatiserede. Når man tænker på alle de ting, der sker i filmen, er det så i overensstemmelse med virkeligheden? Er filmen tro mod historien, holder den stik eller er der mange opfundne ting?
Sådan er Hollywood! Jeg vil sige, at omkring 80% er baseret på fakta. En 10 – 20% er gearet imod underholdning og det er det man laver, når det drejer sig om en feature film. Især når det er en PG-13 film, er det en film der skal underholde og rettet mod familie og ungdom. Mange hardcore elementer er udeladt og det handler om ikke at være for frastødende, især hvad angår censuren. Hvis der klistres en R-rating på den, mister du halvdelen af dit publikum. Vi ville gerne have filmen til at være præsentabel overfor ungdommen, vi ville gerne have den til at være tilgængelig for børn mellem 10 og 12. I det virkelige liv, var vi mere hardcore, vi var mere punk rock, street-agtige og med på sex, drugs + rock’n’roll – bølgen. I filmen kan man se en smule af det, men det dyrkes ikke på samme måde, som i en R-Rated film.
Så hang i virkelig fast bag på en skole bus og lod i den trække jer med, mens i stod på skateboard?
Åh ja selvfølgelig. Det plejede vi at gøre hele tiden.
Hvis bussen kom forbi og hvis vi så vores snit til lige at hægte os på, så gjorde vi det. Det sjove var, at buschaufføren ville forsøge at ryste os af ved at svinge fra side til side. I stedet viste det sig, at han faktisk hjalp os med den måde han svingede bussen på, så vi kunne komme de steder hen vi ville. Skaterboardere er gode, ikke bare til at bruge de ting der er rundt omkring dem, men de er også gode til at benytte omgivelserne. De gør det ikke bare for at have det sjovt, men der er noget stimulerende ved det. Der er ikke bare farer, men også spænding. For mig er skateboarding en tikkende, adrenalin junkie ting – men, du ved, når først man er blevet god til det og man har mere ro på til at gøre nogle af de skøre ting, så virker det slet ikke så skørt – så er det mere bare som om man har det morsomt.
Har du set Tilbage til Fremtiden med Michael J. Fox?
Ja selvfølgelig. Så snart der er nogen der opfinder et hover-board (svæve-bræt, red), så vil jeg have nogen til at sende mig et – sådan et vil jeg have.
I Tilbage Til Fremtiden gør Michael J. Fox det samme – han holder fast bag på en bil på sit skateboard. Hvor tror du de fik den ide i filmen?
Fra skateboarding i det virkelige liv. Sådan et eller andet. Det virkelig fede ved den film er dog det faktum, at de tager ”hjulene” med i fremtiden. Der er ingen hjul på brættet. Det er bare et magnetisk bræt, som virker ud fra egen inerti og så videre ... hvem ved, måske kommer vi alle til at bruge den slags skateboards i fremtiden. Den slags synes jeg virkelig er interessant. Kunne du ikke se mig som en eller anden 60-årig gut, der står på et hoverboard over alt i byen.
Det ville være fantastisk. Faktisk ville jeg ikke have troet at jeg i min egen livstid skulle komme til at opleve det niveau, som skateboarding er kommet op på i det 21. århundrede. Jeg voksede op i 70’erne og skateboarding var meget primitivt på det tidspunkt. Jeg koncentrerede mig bare på det fundamentale ved skateboarding, de grader som skateboarding er gået igennem er virkelig utroligt. Jeg er bare stolt over skateboarding, hvor det kommer fra og hvor det befinder sig nu.
Sidst men ikke mindst, ville jeg gerne høre hvad du foreslår en ung, aspirerende skateboarder skal gøre idag, hvad bør han forvente af skateboarding?
Jeg mener ikke man bør forvente noget overhovedet. Det er min overbevisning, at man er nødt til at arbejde hårdt for alt og hvad man gerne vil i livet. Den eneste måde, du kan opnå dine mål og dine aspirationer er ved at arbejde hårdt og ikke give op, himlen er loftet, alt er muligt – det er ligesom den gamle cliché i Californien: "Just go for it, man".
Så vil jeg sige tak fordi du ville tale med On-z. Hyggeligt at møde dig!
Det var så lidt, det var også hyggeligt at møde dig.
