Skriv en kommentar
Der er altid noget specielt over film, hvor desolation kan føles og mærkes. Det kan være tilfældet i f.eks. gyser-genren, hvor The Blair Witch Project vel er et lysende eksempel. Lige nu er Gravity aktuel i biograferne. Her er blot Sandra Bullock og George Clooney synlige. Jeg husker også Jude Law og Michael Caine i Dobbeltspil for år tilbage, hvor de også var de eneste man fik at se, ud over en mand i tv. Vi er lidt i samme boldgade her, for Killing Season er båret af to stjerner, som er altdominerende i en barsk overlevelseskamp i et uvejsomt bjerglandskab.
Robert De Niro spiller den pensionerede amerikansk soldat Benjamin, som lever en isoleret tilværelse dybt inde i Appalachian-bjergene. Den eneste Benjamin sådan har bare lidt kontakt med, er hans søn og det er mest på sønnens foranledning. Derfor dukker serberen Emil (John Travolta) også ganske uventet op i området. Han er alene på jagttur, og får et lift af Benjamin da vejret bliver dårligt. Emil tilbydes en overnatning i Benjamins hytte og aftenen går med livshistorier og Jägermeister. Der opstår et specielt bånd mellem de to, og de aftaler at tage på jagt sammen næste dag. Der går dog ikke længe før Emils skjulte dagsorden viser sig for Benjamin. Og pludselig er Benjamin det jagede bytte...
Killing Season er dybest set en historie om Balkan-krigens ofre, skæbner og vilkår. Om en mands had til en anden, om to personer som har været hinandens tragiske udvikling, om to personer som er blevet spejlbilleder uden at de selv er klar over det. Filmen er mere eller mindre delt i tre kapitler, hvor den første halve time besegler et venskab, anden del er First Blood-lignende tilstande, mens tredje og afsluttende seance handler om at komme overens med den person man er blevet. Killing Season er en actionfyldt personlighedsskildring om at finde sig selv.
Filmen går lige på og hårdt. Vi har at gøre med ham her og ham her, og så er det i sving. Robert De Niro er for så vidt velegnet som den aldrende Benjamin, mens jeg synes at John Travolta ligner et afkom af Nicolas Cages sidste 10 år i branchen. At have Pulp Fiction-stjernen til at rende rundt med grimt skæg og hæslig serbisk accent, er ikke lige frem en karrierefremmer. Det virker lidt dilettantisk og malplaceret. Jeg blev i hvert fald hurtigt træt af figuren Emil.
Ingen tvivl om at Killing Seasons indhold har sin vigtighed at få fortalt. Menneskesindet vil for altid være præget af traumer og misbehag efter at have været involveret i krig. Men resultatet forekommer at være noget udefinerbart om hvorvidt filmen vil være en actionfilm eller et knugende drama. Idéen med at filmen skal rumme begge genrer, har ikke sin berettigelse.
Killing Season er en letfordøjelig film, men ikke af en kaliber som gør meget andet end at få publikum til at konstatere at nu er filmen set, og det var så det.
Ekstra materialet består af en 3 minutters mini-feature om tilblivelsen. Det går kvikt og man får kun et hurtigt penselstrøg af hvad instruktør og skuespillere har af primær anskuelse. Desuden indeholder denne sektion en stribe trailers for andre film.
